Stress på arbejdspladsen

Mht stress, så skriver SST, at i 2017 havde 25% af den voksne befolkning, en høj grad af stress

Fakta:
I Danmark er ca. 70.000 mennesker hver dag sygemeldt pga. helbredsmæssige problemer.
Heraf ca. 30.000 på grund af følelsen af stress.

Der er en indikation for, at ca. 8,5% af befolkningen føler sig stresset i en eller anden grad.
Man formoder, at dette vil stige, blandt andet på grund af større opmærksomhed omkring stress-symptomer.

Mentale helbredsproblemer nedsætter arbejdsevnen til mellem 10% og 25% – indtil man bliver sygemeldt.

Ved mild depression falder produktionsevnen yderligere mellem 6% og 10%, sammenlignet med andre mentale helbredsproblemer.

Stress er ikke en sygdom, men en reaktion

Der er ingen indikationer eller evidens for, at sygemeldinger som behandling, virker. Tvært imod, så fører langtidssygemelding ofte til en isolering og en distancering fra den arbejdsplads, som den ansatte jo, som regel, gerne vil vende tilbage til. Ligesom isolering ofte fører til grublerier og bekymringer. Mere om det, længere nede.

Stress er som skrevet, ikke en sygdom, men en reaktion på (over)belastning. Nogle gange/ofte, så fører stressbetegnelserne til en sygemelding hos lægen, som møder en patient, der er blevet ekspert i egne symptomer og helbredsudfordringer.
Lægen fortæller nogle gange det, som man selv er nået frem til; at man lider af stress og at man har behov for ro, og at dét er behandlingen.
Men fordi vi har det informationssamfund, som vi nu har, så har selvdiagnoserne aldrig været så hyppige, som de er nu.
Aldrig har så mange taget fejl.

Og nej: ro og hvile er ikke den bedste kur. Der er ingen evidens eller indikationer for, at dét hjælper ret mange. Ro, hvile og passivitet kan være noget af det værste, man kan udsættes for.
Isoleringen skaber det rum for rumination – at man ruger, grubler og konstante bekymringer.

En langstrakt sygemelding er som regel bare at krybe længere ind i mørket.
Man skal have udfordret dine tanker, grublerier og dine bekymringer.
Man skal have værktøjer til at arbejde med dine bekymringer og mørke tanker.

Det skal man have hjælp til.

Og man skal stadig have en tilknytning til arbejdspladsen.
Så stille og roligt, og under kontrollerede forhold, sluses den ansatte tilbage til sit job.

Vi har alle brug for at blive udfordret tilpas – ikke for meget – så fokus flyttes.

En del, af dem, som tror – eller er som overbevist om – at de har stress, har i virkeligheden depression, viser forskningen. Langt fra alle har det sådan, men nogle har.
Andre er udbrændte, hvilket er i ”familie” med depression.
Psykiatere og læger oplever, at (selv)fejldiagnose og dermed også fejlbehandlinger, er en af de hyppigste årsager til, at mange bliver mere syge, som tiden går. Og altså ikke oplever en helbredelse.

Det har, blandt nogle behandlere, været godt latin, at der skal en langstrakt sygemelding til for,
at man kan blive rask igen. Nogle går med den store misforståelse, at det tager lige så lang tid at komme af med stressen igen, som det tog at blive stresset. Forskningen viser, at dette ikke er korrekt.

Motion vil også være bandlyst hos nogle behandlere med den grund, at man udløser stresshormoner. Men ifølge forskerne er den positive effekt langt større end den minimale mængde adrenalin, som produceres.
Naturligvis skal man ikke træne sig selv op til en ironman, men ganske almindelig gang, hvor man får pulsen en smule op eller, hvis man er i nogenlunde form i forvejen, så kan en luntetur på en halv time være fin, eller hvilken som helst anden motionsform, som man finder behagelig.

Livets udfordringer
Andre har hverken stress eller er sygdomsramte med depression, men har kraftige livsudfordringer.
Det kan fx være skilsmisse eller en pårørende, som har fået en alvorlig sygdom.
Intet er på nogen måde behageligt, men at blive virkelig ked af det, også i længere tid, er naturligvis en ganske normal reaktion.
Livet har, uanset hvad, sine opture og sine nedture.
Også dem, som gør virkelig ondt.
Uden at reaktionen er stress eller depression.
Løsningen er, eller kan stadig være, at man booker til en professionel samtale.

Ensomhed
Uanset om man er ramt af stress, depression eller føler, at livet er hårdt lige nu, så vil man opleve, at ensomheden presser sig på.
At isolere eller have et ønsket om at isolere sig.
Man er indelukket og der er ikke overskud til noget.
Så siger det næsten sig selv, at endnu mere isolering og ro ikke gør noget godt.
Det giver kun endnu mere plads til bekymringer og grublerier.
Der skal behandling til, hvis der skal ske en forandring.
Der skulle jo gerne ske en forandring, til det bedre.

Hvis du har brækket benet, så hjælper hvile heller ikke. Her skal også ske en ”behandling” og så en stille og rolig genoptræning efterfølgende.

Symptomer på stress

Utilpashed
Træthed og ulyst
Nedtrykthed
Let til tårer
Rastløshed
Hukommelsesbesvær
Hovedpine
Søvnbesvær, svært ved at falde i søvn
Kolde hænder og fødder
Mavesmerter
Hjertebanken
Forhøjet blodtryk
Ændrede spisevaner
Øget forbrug af stimuli, fx alkohol, tobak mm
Social isolering
Konfliktsøgende

Hvad du selv kan gøre for at forebygge at blive stresset.

I dag har forventninger om det perfekte liv, forventninger om, at vi skal være lykkelige og forventninger om, at vi skal have succes, skabt alt for mange liv med stress, angst og, ikke mindst, depression.
Livet bliver så fyldt med bekymringer og grublerier.

Den hurtige
Dine drømme og dit liv skal være realistisk, ikke perfekt.
Du skal have styr på din økonomi.
Find frem til det, som du kan have det sjovt med i fritiden.
Daglig motion.
Mediter dagligt.
Sørg for at få sovet godt.
Dyrk dine venner, så du har stærke, sunde relationer.
Lær at sige pyt noget oftere og fokusér på det positive.

Søvn
Et stabilt søvnmønster med ca. 8 timer hver nat.
Undgå elektronik i soveværelset.
Gå i seng på samme tid hver dag, så du har en fast rytme.
Undgå stimuli som sukker, kaffe og rødvin kort tid inden du skal i seng.

Motion
20 til 30 minutters motion hver dag, hvor du får pulsen op. Det kan være lidt svært, hvis man er en såkaldt moderne familie, men det må handle om at prioritere, for der bliver ikke meget ”moderne familie” over det, hvis du lægger dig med stress eller depression.
Kan det ikke være hver dag, så bør du satse på hver anden dag.

Kost
Kosten bør være så nærende, som muligt, og uden for meget sukker, for meget fedt og for meget stivelse.

Livsglæde og struktur
Positiv Psykologi er en de mest evidensstærke metoder for at få mere livsglæde, mental robusthed/resiliens og psykologisk overskud. Jo mere du har at tære på og jo mere overskud du har, desto mere har du at stå imod med, men mindst lige så vigtigt, så har du nemmere ved at undgå det, som kan udløse stress og depression.

Arbejdspladsens stresspolitik

Stress-politik
Hvilken kultur har I på arbejdspladsen?
Hvilken politik har I omkring stress og forebyggelse?

For at forebygge sygefravær som følge af mentale helbredsproblemer er det anbefalelsesværdigt,
at I laver sundhedsfremmende indsatser, som reducerer stressfaktorerne og at I kan tilbyde professionel vejledning til medarbejdere, som er i risiko for at udvikle stress eller andre sygdomme.

Der er stærk evidens for at indsættelse af stress-håndteringsprogrammer – især kognitive tiltag – kan øge trivslen og dermed forebygge en negativ udvikling. Effekten er størst for medarbejdere, der har høj grad af kontrol over deres arbejde og blandt ansatte, der har et højt stressniveau før interventionen.

Der er indikationer for, at ved at samle HR, lederen og behandleren, så kan man sænke fraværet mellem 3% og 9%-point i forhold til almindelige sygemeldinger. Der er ingen evidens for, at psykoterapeutisk behandling har en forebyggende effekt, men der er derimod indikationer for at en meta-kognitiv behandling kan forbedre arbejdsevnen hos en ansat med mentale helbredsproblemer.

Tryk her og læs mere om hjælp på arbejdspladsen

Til dig, som er leder eller arbejdsgiver
Vær altid opmærksom på dine medarbejdere.
Det er derfor du er leder!
Du kan ikke regne med, at dine ansatte kommer af sig selv og fortæller dig, at der er noget galt.
Viser medarbejderne ændringer i adfærd og stemning eller har de pludselig svært ved at følge med på jobbet?

Det kræves af dig, at du har en finger på pulsen konstant, for når dit personale trives, så har du den grundlæggende forudsætning for, at din afdeling eller organisation kan køre optimalt.
Især skal du være opmærksom på, at der er balance mellem dine medarbejderes indflydelse og deres ansvar.

Får du en stressramt medarbejder eller én som mistrives, så må du først og fremmest kigge indad.
Det kunne være, at der er noget, du har overset ved den måde, du er leder på.
Men naturligvis skal du også undersøge, om medarbejderen har problemer på hjemmefronten eller hvor skoen ellers trykker – dog er det ikke din opgave at løse dét.
Opfordr i stedet medarbejderen til at søge hjælp hurtigst muligt.
Hellere i går end i næste uge.
Jo før du og I sætter ind, des hurtigere kan en behandling sættes i gang.

Tilbage Til Arbejdet.
Når en medarbejder er blevet ramt af stress er det vigtigt, at vedkommende kommer tilbage på den rette måde.
Fx…:
Behandling, som bygger videnskabeligt grundlag
Arbejdsnedsættelse, inkl fortsat behandling.
Koordineret samarbejde mellem medarbejderen, lederen, HR og behandleren.
Kontrol af arbejdspladsen, opgaver, ledelse, samt balance mellem ressourcer og ansvar.

Typisk vil nogle relativt få sygedage eller fridage være nok – inkl. behandling – hvorefter man planlægger en blid og omsorgsfuld tilbagevenden til jobbet.
Det kunne være 1 time eller 2 timer, 2 gange om ugen, hvor der ikke bliver sat krav til den ansatte og de opgaver, som medarbejderen skal varetage, skal være meget let overkommelige.
Der pågår stadig behandling i form af samtaler en gang eller to om ugen, ligesom lederen og HR er med inde over eller bliver holdt ajour.
Senere, efter klar aftale med den ansatte, sættes arbejdstiden lige så stille op.

Tryk her og læs mere om ydelser

Har du brug for hjælp, så kontakt mig her Niels@andtalk.dk

Kilder:
Eva Secher, Formand for psykologiforeningen
Jesper Karle, psykiater
Lars Aakerlund, psykiater
Christian Ørsted, Ledelsesrådgiver
Marlene Friis Andersen, aut. Psyk og ph.d
Bo Netterstrøm, dr.med., speciallæge i arbejdsmedicin
Bobby Zahariae, professor, dr.med, cand.psych. Speciale i sundhedspsykologi
http://depressionsforeningen.dk/
http://stressforeningen.dk/

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/hvidbog-mentalt-helbred.pdf