Historien i Stoicisme

Det følgende, du skal til at læse, er bare et ultra lille indblik i den, måske, allervigtigste filosofi, vi har, nemlig Stoicisme.

Meningen med, at jeg tager det op – og har plukket meget løst i alt det materiale, der findes – , er, at jeg synes, Stoicisme er noget af det mest værdifulde, der findes, når vi taler om personlig udvikling.

Lige her og og nu, i vore tider, finder du hyldemeter efter hyldemeter hos boghandleren og på biblioteket, med pop-smarte og pseudovidenskabelige selvhjælpsbøger, som lover dig guld og grønne skove, i varierende grad.

Samtidig har der aldrig været så mange mennesker, der har lidt af stress, angst og depression, og ifølge WHO, vil om ganske få år netop depression være den største årsag til fravær fra arbejdsmarkedet.

Landet er fyldt med dygtige psykologer, og de er booket op i månedsvis, ligesom det psykiatiske system også er vildt presset. Ikke kun på grund af nedskæring, men fordi flere og flere af os har brug for hjælp. Derfor er der ikke brug for smarte ”løsninger”, som enten slet ikke virker eller som blot er placebo, men for værktøjer, som der er belæg for, og som er testet i årevis. En anden måde at leve på, for det, vi er i gang med nu, virker ikke. Tilsyneladende.

Jeg bilder mig ikke ind, at Stoicismen er mirakelmidlet, og jeg er sikker på, at det ikke er svaret på alt, men min oplevelse gennem nu nogle år, hvor det krydres med god, videnskabeligt psykologi, kan gøre en forskel.
For noget tyder på, at tilgangen af de såkaldte weekend-coaches, fra coachingfabrikkerne, 1. generation og 2. generations coachingmodeller og lignende, ikke har gjort noget specielt godt.
Hvad der ikke er så overraskende.
Jeg ved det, jeg har selv været der for mange år siden og for det, vil jeg gerne sige undskyld.
Det var og er stadig psykologiens svar på McDonalds.

Fri os positivitetsfascisme og udviklingstvang.

Vi skal, som det siges i Rytteriets Den Lille Gumbas: ”Vi skal længere ind!”, hvis vi skal hjælpe ordentligt. Symptombehandling og placeboeffekter virker kun kortsigtet.

Men døm nu selv.

God fornøjelse med læsningen og har du spørgsmål eller falder du ove noget i teksten, som du ikke forstå, så skriv endelig til mig.

***********************

Stoicisme startede med Zeno fra Kition/Citium, det antikke Larnaca på Cypren, blev født i 334 f.Kr.
Man mener, at Zenos interesse for filosofi startede med, at han ‘konsulterede guderne’ om, hvad han skulle gøre for at opnå ‘Det Bedste Liv’ eller ‘Det Gode Liv‘.
Om han virkelig fik et svar, ved jeg ikke, men han begyndte at læse gamle, kloge forfattere.
Måske for at finde svaret på spørgsmålet: – hvornår opnår man et godt liv?

Zeno blev under sin læsning en velhavende købmand, men på en rejse til Piræus, i Grækenland, kom skibet, han var om bord på, ud for en ulykke.
Heldigvis overlevede Zeno.

Zeno rejste til Athen, hvor han på et tidspunkt befandt sig i en boghandel, da han stadig søgte kloge skrifter, og faldt over en bog, der fortalte om Sokrates.
I det samme møder han Crates, som på det tidspunkt er en meget kendt filosof, inden for det, vi i dag kalder Kynismen.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at Zeno bliver en smule starstruck her, men han har heller ikke helt ‘skabt’ stoicismen endnu.

Zeno, der er meget interesseret i kloge mennesker, som kan lære ham mere, end der står i bøgerne – og jeg gætter på, at han er mere til praktisk filosofi, end til teoretisk filosofi – bliver Crates elev.

Zeno er, på trods af sin rigdom, en meget ydmyg person og lever meget spartansk, hvilket nok gør, at Zeno har nemt ved at spejle sig i kynikeren Crates. Endnu en god grund til, at Zeno bliver tiltrukket af Crates. Kynikere, dengang, levede som regel på gaden, i fattigdom, og gav deres penge væk. Man skulle ikke være bundet til noget materielt eller være afhængigt af noget fysisk.

Zeno blev ikke bare Crates elev, men studerede også hos andre filosofer, blandt andet Stilpo, Cronus, Philo, Xenokrates og Polemo, hvor flere af dem, havde andre filosofiske tilgange.

Nysgerrighed og videbegær er vigtigt!

Da Zeno efterhånden selv blev dygtig nok, begyndte han selv at undervise elever i Athen.
Temperatuen, især om sommeren, også dengang, var høj, så man gik man i søjlegange – på græsk ”Stoa’ – og hans elever blev kaldt Zenonians, og hans egenudviklede filosofi blev kaldt Zenonisme.
Men da undervisningen og vandringen i søjlegang blev hverdag, så blev den filosofiske tilgang efterhånden kaldt Stoicisme.

Zeno blev efter temmelig berømt for sin tanker omkring det, at leve ”Det Gode Liv”, og hvad det kunne eller skulle indebære.

Det står skrevet, at Zeno nok var en smule introvert, og ikke en festtrold, som på nogen måde satte sig selv i centrum. Dette passer også ganske godt på et af de Stoiske ‘bud’ – ydmyghed – og ikke gøre et væsen af sig selv. Han ville hellere fordybe sig i historier og lærde tekster.

Zeno dør i 262, f.Kr., og blive dermed, ca., hele 72 år gammel.

Ud fra Zenos hjerne kom der hovedsaligt tre ting: Logikken, Fysikken, og, ikke mindst, Etikken, med det mål at opnå ‘Lykken’, gennem et etisk liv’.
Det vil sige, at leve et etisk, moralsk godt liv.

En af Zenos hovedtanker var, at ‘Lykke er konstant strøm af liv’ – som jeg tolker som en konstant glæde – ‘jeg mærker, at jeg lever’.

Zeno skriver videre:
– ‘Og dette opnås kun ved brugen af den rette mængde fornuft, sammen med logik!’

Videre skriver han:
– ‘En dårlig følelse forstyrrer sindet, der er modstandsdygtigt overfor fornuften, logikken og naturen!’

På godt dansk, betyder det, at vi skal lytte mere til vores fornuft, frem for (kun) at lytte til vores følelser, og at vi skal have en høj moralsk standard, hvis vi vil leve ‘Det Gode Liv!’.

”Du lever som om du var bestemt til at leve for evigt, ingen tanker om din skrøbelighed nogensinde trænger ind i dit hoved, om hvor lang tid der allerede er gået. Du bruger din tid som om du havde uendelige mængder af timer til din rådighed, skønt hele den dag, som du tildeler en person eller ting, er måske din sidste.” – Seneca

Zeno skelnede mellem:
Fire negative følelser:
– begær (stærk lyst til at eje, besidde, råde over – især seksuelt)
– angst (illusion om, at noget kan gå galt)
– stræben efter lyst (jage begæret. Jeg er ikke klar over, om der var en forskel på lyst og begær)
– sorg (bekymre sig, næsten sygeligt)

Og tre positive følelser:
– vilje (styrke, drivkraft, tage/være i kontrol)
– forsigtighed (eftertænksom, ikke løbe en risiko,
– glæde (tilfredshed, strålende)

‘Alle fejl fjernes ved roden’, som han skrev, og erstattes med de rette handlinger.
Med andre ord, så skal vi acceptere, at vi begår fejl, finde læringen i dem og så gøre det rigtige næste gang.

Ingen af Zenos skrifter har desværre overlevet, men nogle få stykker er skrevet af senere elever/forfattere.

Efter Zenos død, overtog Cleanthes – også filosof – den stoiske skole.
Ham springer jeg over i denne omgang.

Seneca – næste store navn inden for Stocisme

Næste store navn inden for Stoicismen, er Seneca, som blev født 4 år f.kr. Han kom fra en rig, spansk familie og blev sendt tilRom for at studere retorik.
Her blev han så populær, at han blev en del af eliten omkring kejseren.
Seneca blev, i en meget kaotisk periode i romerriget, senere førsteminister, og en slags ‘opdrager’ for en meget ung Kejser Nero, så det var reelt Seneca, der styrede Romeriget, sammen med Neros moder, Agrippina, indtil han blev tvunget til at begå selvmord, pga af et formodet mordkomplot mod Kejser Nero.

Mens Seneca levede, var han meget stor tilhænger af Stoicismen.
Stoikerne troede ikke på, at der fandtes flere guder, men kun én gud.
Hvorfor var der ellers så meget struktur og orden i naturen, som jo gentog sig selv, hvert eneste år?

Da mennesket var en del af naturen, måtte vi jo også have en bestemt rolle, med den forskel fra andre dyr: ‘vi kan tænke, vi kan tale og vi kan drage konklusioner, og dermed er vi mennesker ligeværdige’.
En smuk tanke, allerede dengang.

Man ved en hel del om Seneca og hans tanker, da man har flere bevarede flere af Senecas breve til en anden filosof: Lucilius.

”Den, der ikke anser sig selv for den lykkeligste, er ulykkelig, selv om han hersker over hele Verden.”

Når man er er ligeværdige, må man altså også behandle hinanden ligeværdigt.

Sindsro

Sindsro er et andet begreb, som kom med Stoikerne.
Man skal lære at bevare roen. Der kommer intet godt ud af, at reagere på alt for stærke følelser.
Så selvkontrol eller selvregulering blev endnu et vigtigt omdrejningspunkt.

Det var ok at begå fejl og fejl blev ikke (nødvendigvis) set som noget negativt, men noget, man kunne og skulle lære af, så man skulle skrue forventningerne, til livet, ned.
Ingenting er perfekt og vil aldrig blive perfekt, men vi kan være vedholdende og gøre os umage.

Stoikerne, især Seneca, var meget stor tilhængere af ‘se tilbage’ i tiden, og mindre af at kigge fremad. Det er af historien – og fejlene – man skulle lære af, og dermed blive bedre til at leve det gode liv, ved at tage bedre, og de rigtige, valg.
Derfor var daglig refleksion en yderst vigtig ting.

Hvilket jeg i den grad er stor tilhænger af, og som jeg anbefaler til alle mine kunder.

Lykke og dyder, optog også Seneca og fylder meget i stoicismen.
Når vi er meget dydige – dygtige til at opføre os ordentligt – vil vi opleve
‘Livets Lyksaglighed Fuldkommen!’.

Den, der er klog (ikke nødvendigvis intelligent) har også selvbeherskelse, og er dermed også standhaftig. Den, der er standhaftig, er uforstyrrelig. Den, der er uforstyrrelig, er uden sorg.
Uden sorg og ængstelse, er man lyksaglig.

Så øv dig i at kunne kontrollere dine følelser, end du måske kan i dag.
Det får dig til at tage bedre og sundere valg.

I øvrigt går stoikerne ikke op i materielle goder.
De er heller imod dem, men man må blot ikke være afhængige af dem og dermed være slaver af ting.

Relationer og Stoicisme

Allerede dengang var relationer og især de helt nære venskaber vigtige. Tillid var nøgleordet!
Ikke blind tillid til at starte med, men ligesom med ‘Følelser og Fornuft’, skulle man lige tænkte sig om, om det var fornuftigt at indgå venskab og relation med vedkommende.

Kunne man virkelig have tiltro til vedkommende eller var man blevet forført af sine følelse og ‘sukkersød tale’?
Når man så endelig finder tiltroen til vedkommende, så giver man endelig slip og elsker ubetinget og giver sig hen.
‘Først dømme, så elske!

Måske er det derfor, at så mange forhold går galt i vore dage? Vi gør det lige omvendt. Vi forelsker os først, siden dømmer vi, er kritiske, fornuftige osv osv.

I forhold til ‘venskab’ har Seneca regeret meget negativt på andres tanker om,
at ‘den vise har nok i sig selv’.
Endnu en gang synes jeg, at Seneca havde ret.

I følge Seneca, så er venskab naturens kraft og en drift. På den tid blev man ikke gift af kærlighed, men fordi ægteskaber var rationelle og fornuftige beslutninger.

Derfor var venskaber det, man fremhævede og ikke ægteskabet. Men man og Seneca taler stadig om ‘kærlighed’, men som jeg fornemmer det, så er kærlighed ikke lig med romantik, men det samme som ‘næstekærlighed’.

‘Når man er i harmoni med sig selv, er man vis, og når man er vis, vil man opleve den venskabelige kærlighed!”

Husk, du skal dø

Et af de allervigtigste begreber i stoicisme er: Memento Mori – Husk, Du Skal Dø.
I vores verden, i dag, er det måske ikke den mest behagelige tanke.
Men ligesom sex, så er døden blevet et tabu, som jeg oplever det.

Hvilket jeg sagtens kan forstå.
Jeg tænker, at det måske heller ikke bliver det sjoveste, hvis man ligger der, på sit yderste, smertefyldt eller syg eller…

Jeg kan sagtens se logikken i, at vi ikke skal tænke på døden, for den er alligevel ude af kontrol, og at det noget nær det eneste, vi kan være sikke på.
Så vi kan lige så godt stoppe med at tænke over den og i stedet bruge energien på at skabe et godt liv, fyldt med meningsfulde oplevelser, hvor vi får skabt de smukkeste venskaber.
Hvor vi gør vores ypperste for at lette livet for andre og vise dem omsorg.

Døden gør, i sig selv, ikke livet meningsløst.
Nok mere, det stik modsatte.
For så bliver døden nok alligevel ikke så svær eller slem.
Så den accept vil jeg også øve mig på, og gøre mig umage.

Flere filosoffer har sat deres tydelige præg på stoicismen, men det bliver for omfangsrigt at komme ind på her.

Jeg håber, jeg har fanget din interesse for stoicisme en smule, så du måske selv søger at læse mere om de gamle gutter og deres kloge tankegang.

Tak fordi, du læste med.

Med venlig hilsen
Niels