Socialkonstruktionisme og værdier

Inden for psykologien og filosofien erkender vi, at vores forståelse af den menneskelige natur og sindstilstand, er mangfoldig og kompleks. Dette perspektiv anerkender den rige variation i menneskelig adfærd, tanker og følelser.

Som følge heraf fremhæves det, at der ikke findes én overordnet metode eller teknik, der er universelt anvendelig for alle individer i alle situationer. Derfor kan man heller ikke proppe mennesker ned i én kasse, når der er tale om coaching eller terapi.
Hver person er unik, med deres egne oplevelser, værdier og udfordringer, hvilket kræver en skræddersyet tilgang.

Når vi arbejder med at fremme mental sundhed og trivsel, er det derfor afgørende at være åben og fleksibel, tilpasse vores metoder til den enkeltes behov og at anerkende den bredde af tilgange, der findes. Dette gælder især, når vi adresserer specifikke udfordringer som depression, angst, stress, eller andre psykologiske tilstande, hvor en forståelse af den individuelle kontekst er nøglen til effektiv hjælp.

Socialkonstruktionismen og værdier i forbindelse med coaching.

Socialkonstruktionismens grundlag

Socialkonstruktionismen argumenterer for, at vores identitet og virkelighedsopfattelse formes igennem de fællesskaber, vi er en del af, lige fra barnsben. Dette inkluderer den måde, vi kommunikerer på og de ord, vi vælger at bruge. Disse relationer og det sprog, der anvendes, er afgørende for, hvordan vi opfatter os selv, andre og den verden, vi lever i. Vores forståelse af verden er således ikke kun et produkt af individuel erkendelse og forståelse, men også et resultat af kollektive, sociale processer.

Identitet og virkelighed

Hvis vi kunne vokse op på en øde ø, fra vi ganske lille, ville vores evne til at danne sprog, tænke abstrakt, eller forstå koncepter som moral og etik, være ikke-eksisterende. Det viser, hvor dybt vores identitet og forståelse af verden er forankret i vores sociale relationer. Uden relationer ville vores selvopfattelse og vores forståelse af virkeligheden ikke bare være markant anderledes, den ville være umulig. Vi ville altså ikke have en identitet, men bare en tom skal. Igen: vi er sociale væsner og derfor er sikre, trygge relation, lige fra fødslen til vi dør, ekstremt vigtig.

Subjektive virkeligheder

Den erkendelse, at vi skaber vores egen subjektive virkelighed gennem sociale relation, har stor betydning for , hvordan vi forstår hinanden og os selv. Det udfordrer ideen om, at der findes en enkelt, objektiv sandhed om, hvem vi er. I stedet fremhæver det mangfoldigheden af menneskelige erfaringer og perspektiver, hvilket gør forsøget på at kategorisere mennesker i faste bokse ofte temmelig misvisende.

Kritik af personlighedstest

Når det kommer til coaching og personlig udvikling, understreger socialkonstruktionismen begrænsningerne ved at anvende stive kategoriseringer, såsom personlighedstests.

Disse værktøjer kan skabe illusionen af fastlåste identiteter, hvilket ignorerer den flydende og dynamiske natur af vores selvopfattelser. Vores komplekse virkeligheder kan ikke fuldt ud fanges i simplificerede kasser eller modeller. En af de ringeste personlighedstest er Enneagrammet, som beskriver 9 personlighedstyper.

Kritik af Enneagrammet

Jeg er med på, at Enneagrammet har været og stadig er, rimelig populært, men der er temmelig ringe forskning bag, som kan bakke op om kvaliteten af den. Enneagrammet er baseret på anekdotiske beviser og ikke speciel streng videnskabelig validering. Når det er sagt, så kan den bruges som en samtaleåbner, men bør ikke tages alt for seriøs.

Sprogets magt

Sproget spiller en central rolle i skabelsen af vores virkelighed. De ord, vi vælger at bruge om os selv og vores oplevelser, former vores opfattelse og forståelse af vores verden. Dette gør sproget til et kraftfuldt værktøj i coaching, hvor det ikke kun handler om at ændre adfærd, men også om at omskabe den måde, vi tænker om os selv og vores liv på. Ved at ændre vores sprog, kan vi begynde at se nye muligheder og perspektiver, som tidligere var skjulte for os.

Men hvad kommer først: det talte sprog eller tankerne?

Sproget som startskud

Det ligger i socialkonstruktionismens natur at betragte sproget som fundamentet for vores tanker (og følelser) og virkelighedsopfattelse. Denne tilgang foreslår, at vi først og fremmest er sprogbrugere, der efterligner de voksnes måder at kommunikere på, længe før vi forstår betydningen bag ordene. På den måde bliver sproget en slags skabelon, som vi gradvist fylder med mening, efterhånden som vi lærer og udvikler os. Jeg synes, at det er fascinerende at tænke på, hvordan børn spontant adopterer sætninger og vendinger fra deres forældre og andre primære voksne, uden nødvendigvis at forstå dybden af ords betydning fra starten af deres liv.

Dialogens kraft

Dialogen, til dels gennem sokratiske dialog, – spørgsmål og svar – men især med den protreptiske dialogs metode med fokus på værdier og deres betydning i teori og praksis, er central i coachingpsykologien. Denne metode belyser vigtigheden af, at begge parter bidrager til samtalen – det er ikke kun envejskommunikation.

Gennem denne proces opstår der en dybere forståelse og indsigt, som ikke bare kan, men vil føre til personlig udvikling og vækst. Det er gennem disse samtaler, vi kan udforske og udfordre vores egne tanker, overbevisninger, leveregler, følelser og adfærd.

Coaching og selvopdagelse

Moderne coachingmetoder, som fx 3. generations coaching®  og protreptisk coaching – coachingpsykologi – lægger stor vægt på dialogens rolle i selvopdagelsesprocessen. Her bliver samtalen et værktøj til at afdække klientens selvopfattelse, udfordringer og mål. Dette skaber et rum, hvor klienten kan reflektere over egne værdier, overbevisninger og ønsker for fremtiden. Ved at bringe klientens værdier ind i samtalen fra start, sikres det, at samtalen forbliver ekstrem relevant og målrettet mod klientens egentlige behov og ønsker.
Plus klienten efterlades i en proces, som en snebold, der ruller ned af bjerget.

Det sætter naturligvis større krav til coaching, at kunne arbejde med coachingpsykologi, i forhold til traditionel coaching som fx NLP og model-baseret coaching.

Samtale og værdiafklaring

Forberedelsen til samtaler i form af opgaver og værditests er afgørende for at skabe et fokuseret og meningsfuldt dialogrum. Disse forberedende skridt hjælper med at lægge grundlaget for samtalen, så den kan centreres omkring klientens kerneværdier og livsmål. Det er her, coachingpsykologien for alvor viser sin styrke, ved at hjælpe klienten med at navigere i egne fortællinger og identificere områder, hvor der er uoverensstemmelse mellem nuværende livssituation og personlige værdier. Denne proces fremmer en dybere selvforståelse og giver retning for fremtidige handlinger og beslutninger.

Skab perspektiv med klienten

Når man vælger at gå til psykolog eller coach, er det ofte fordi, man føler sig fastlåst i tanker og handling i forhold til sit problem. Man kan ikke se sig selv ud af problemer og ikke finde ud af, hvad løsningen er. Man har fået skyklapper på, og ens tanker ræser rundt.
Jeg tænker, at du kan genkende dig selv her, i større eller mindre omfang.

Derfor er et af samtalens fokusområder at hjælpe dig med at hæve dig selv op i helikopteren og finde ud af, hvilke andre muligheder, der kan være for dig.
Læg her mærke til, at jeg ikke skiver om der er andre muligheder, for der altid andre muligheder. Både dårligere og bedre.

Havde jeg spurgt om der er andre muligheder, så ligger ‘nej´et’ lige for. De fleste af os vil, ubevidst, søge det nemmest svar; ‘nej, der er ikke andre muligheder’.
Sproget har vanvittig meget magt, især på det ubevidste plan.

Gennem samtalen er vi altså i gang med at undersøge de andre muligheder, og vi er fælles om opgaven. Stelter (2009) kalder det, at coachen er spillende træner. Men det er stadig klienten, der skal ‘score målene’, og dermed løse problemet i sidste ende.

Fokus på værdiernes rolle

Når vi dykker ned i samtalen, er det de værdiladede ord, der ofte giver os de største ledetråde om, hvad der virkelig betyder noget for os. Disse ord og begreber fungerer som pejlemærker, der viser vej mod de overbevisninger og principper, vi anser for at være rigtige og mest værdifulde. Det er ikke bare tom snak; det er de fundamentale sten, som vores livsvalg og retningen bygger på.

Ud over tidslinjen

Det unikke ved at fokusere på værdier i samtaler er, at det ikke nødvendigvis handler om at grave i fortiden eller planlægge fremtiden. Det handler mere om her og nu; at udfolde de værdier, vi står for, og i fællesskab reflektere over, hvordan disse værdier spiller en rolle i dit liv. Denne tilgang skaber en mere nuanceret forståelse af os selv og vores plads i verden.

Mening og motivation

Gennem en værdibaseret dialog opdager vi, hvad der virkelig tæller. Det er ikke kun en øvelse i selvforståelse; det er også en kilde til motivation, håb, autonomi og inspiration. At anerkende og forstå ens værdier, og leve efter dem, kan tænde en gnist indeni, som motiverer til at forfølge mål og drømme med ny energi. Det skaber et fundament af mening, som kan bære os gennem udfordringer og bidrage til en oplevelse af tilfredshed og formål med livet.

Og dermed en øget psykologisk modstandskraft.

Tryk her og læs mere om værdier.

Værdier som kompas

At dykke ned i vores værdier og det, der driver os, er essentielt for at finde en mere tydelig retning i livet.
Når vi står overfor valg eller udfordringer, fungerer disse værdier som et tydeligt personligt kompas. Det handler, som skrevet, ikke om at grave i fortiden eller drømme sig væk til fremtiden, men om at være i nuet og se, hvordan værdierne passer ind i det aktuelle liv. Gennem dialogen bliver det klart, hvilke værdier der er mest afgørende, her og nu, og hvordan de kan guide os til at træffe de valg, der opleves rigtige og meningsfulde.

Mening gennem værdier

Når livet opleves fastlåst og meningsløst, kan det ofte spores tilbage til vi ikke følger vores kerneværdier. Måske har vi mistet synet af, hvad der virkelig betyder noget, eller måske har vi aldrig rigtig udforsket vores værdier. Den professionelle samtale – med en blanding af Positiv Psykologi, Protreptik og 3. generation® coaching (Coachingpsykologien) – vil åbne op for en forståelse af, hvorfor man er fastlåst, men også hjælpe med at genopdage de værdier, der kan give mere retning og mening igen.

Lytningens kunst

For at kunne guide dig gennem denne proces, må coachen eller psykologen mestre lytningens kunst. Det handler ikke kun om at høre, hvad du siger, men også om at opfange det, der ikke bliver sagt direkte. Man skal kunne “læse” mellem linjerne og mærke, hvordan stemningen og tonen i samtalen ændrer sig. Dette kræver en dyb forståelse for menneskelig kommunikation og en evne til at skabe et rum, hvor du føler dig tryg nok til at udforske og udtrykke dine dybeste tanker og følelser. Med professionel hjælp, fx gennem ACT og Kognitiv Fleksibilitet.

Talentur i praksis

At mestre talenturen er en central del af enhver coachs værktøjskasse. Det handler om at vide, præcis hvornår det er tid til at holde en pause, lade stilheden tale eller netop bryde ind med et spørgsmål eller en observation.

Disse “kunstpauser” kan være kraftfulde øjeblikke af refleksion for klienten, hvor indsigt og forståelse kan begynde at spire. Det er også her, coachen skal vurdere, hvornår det er passende at tilføje psykoedukation, altså dele viden og indsigt, der kan hjælpe klienten til bedre at forstå deres egne reaktioner og følelser.

Timing og intuition

En god coach ved, at timing er alt. Det er en kunst at fornemme det rette øjeblik til at guide samtalen i en ny retning, afbryde en tankegang, der ikke fører nogen steder hen, eller tilbyde et stykke information, der kan åbne op for nye perspektiver. Denne evne bygger på både faglig viden og personlig intuition – en forståelse for menneskers følelser og tanker, som går ud over det rent analytiske. Den rigtige intervention på det rigtige tidspunkt kan gøre en verden til forskel for klientens rejse mod større selvindsigt og personlig udvikling.

Du kan altid booke en gratis og uforpligtende samtale.

Uddannelse og eneundervisning i alt ovennævnte

Alt det ovennævnte er en lille del af undervisningen i coachinguddannelsen, som du læse mere om her.
Er du leder, mellemleder, HR, TR, AMiR, eller har du tanker om at blive selvstændig, hvor uddannelsen tilpasses dig,m så klik videre og læs.

Book uforpligtende samtale:

niels@andtalk.dk
SMS 4040 9547

Kilder og begreber:
Berger & Luckmann, Kenneth Gergen, Rom Harré og John Shotter.

Identitet: fra senlatin identitas (genitiv -atis), af latin idem ‘den samme’.
Et menneskes (eller en bestemt gruppes) bevidsthed om egen personlighed og individuelle særpræg

Subjektive: egen opfattelse.

Sokratisk dialog: “En ægte samtale forudsætter at ingen af samtalepartnerne på forhånd ved, hvordan det forholder sig. En samtale er en proces, hvor personer, der ikke ved besked, gennem spørgen og svaren prøver at nå frem til et resultat, og hvor situationen hele tiden er, at den ene ikke er klogere end den anden og derfor ikke forsøger at få ret, men at blive belært…[og] vil aldrig nå frem til et definitivt resultat” (Sløk 1995, s.82-84)”
At tænke sammen, at tænke stort, at tænke konkret, at gå efter konsensus.

Psykoedukation: at dele psykologisk viden, i forhold til det emne, vi taler om. Når klienten intellektuelt forstår hvorfor hun/han gør, som hun/han gør, har man nemmere ved at håndtere sine problemer og sine kommende strategier.