Der skal faktisk ikke så meget til for at hjælpe sit barn godt på vej.

Vi vil allesammen vores børn det allerbedste. Jeg har igen surfet lidt rundt på nettet
og har samlet lidt af det sammen, så passer bedst sammen med den Positiv Psykologis
grundtanker.

Nu skal det ikke være sådan, at du giver dig i kast med det hele på een gang, ligesom
det heller ikke er meningen, at du skal få dårlig samvittighed over, at du nok ikke
gør det godt nok. Tag det stille og roligt, og lad dig blot inspirere.
Du er meget velkommen til at dele.

Sluk din telefon, tablet og computer.
Vær off-line, når du kommer hjem fra arbejde.
Vær sammen, som i SAMMEN, med dine børn – og din partner, for den sags skyld
i en times tid. Fuld fokus og nærvær. Dét er måske en af de bedste investeringer, du kan gøre
i forhold til din familie.
I Sverige har man spurgt børnene mht til deres forældres on-lineforbrug. 33% af ungerne
var utilfredse med, at deres forældre ikke var nærværende. Læs mere her.
Det gode ved at være nærværende, så lærer du også dine børn at være det.
De vil elske dig for det.
Det gælder også når I spiser.

Rør ved dine børn.
Berøring udløser lykkehormoner. Så kram, kys, holde om, baby-massage, fod-massage øger glæden, samhørigheden. Det øger også selvværdet hos barnet, for det får en MEGeT positiv
oplevelse og anerkendelse, uden at det har skulle ydet en indsats.
Har du en partner, så er det også vigtigt, at I rører ved hinanden og viser, hvad kærlighed
og voskenomsorg er. Dét er også en måde at ”undervise” barnet i tætte relationer.

Eventyr.
Skab små – og store – eventyr i hverdagen. Brug fantasien. Det kan være alt fra en tur i skoven, i den nærliggende park eller ude i haven. Det er så meget kvalitetstid, at vi som voksne, at vi ofte aldrig glemmer det. Min datter var med på en fire dages kanotur på Gudenåen. I et forfærdeligt vejr, da hun var fem år gammel. 22 år senere, så husker hun det tydeligt som en fantastisk oplevelse at sejle over søerne.
Andre har lavet bål i skoven og ristet de skumfiduser, de havde med. Eller snobrødet. I mørket. Hvis du eller I har mere end ét barn, så prøv – bare en gang i mellem i ny og næ, at tage dem med, hver for sig.
Byg huler, også gerne indendørs. Leg røvere eller prinsesser eller…

Opdrag med kærlighed.
Skidebalder, råb, skrig eller skældud, har endnu ikke virket. Ikke ét eneste videnskabeligt forsøg
har påvist, at man får ikke noget som helst positivt ud af negativ ”opdragelse”. INTET!
I stedet, så lærer man sit barn, at dét er måden man taler på (læs: råber) når man har lavet fejl.
Og dét er med til at sænke selvværdet hos barnet. Selvfølgelig skal du sætte grænser. Klare grænser.
Et barn er ikke rationel, så det hører ikke rigtig hvad det er du siger, men det hører i den grad, at
det ikke er elsket. Bryder du dig om at føle, at du ikke er elsket. Bare fordi du ikke har ryddet op?
Men lytter selv bedst efter, hvad der bliver sagt, hvis det bliver sagt kærligt til dig eller hvis
det bliver råbt ind i hovedet på dig?
Jeg lader dig selv finde svaret. 🙂
Men eller kan du læse mere hos Lola Jensen.

Øjenkontakt.
At se hinanden i øjnene, mens man taler sammen, er den bedste måde at blive hørt på.
Det skaber en stærkere relation og samhørighed. Prøv at vænne dig til at fokuserer på det
ene øje, mens du taler. Det skaber yderligere ro, frem for et blik som flakker. Dit blik bliver mere
intenst. Prøv bare med din partner eller en anden voksen.

Smil!
Vi har alle spejlneuroner. Det vil sige, at vores børn gør det, som de ser, at vi gør.
Det gør voskne forresten os. Smil smitter. Prøv at smil overdreven til en baby og den vil i
de allerfleste tilfælde smile igen. Så smil, smil meget. Det styrker barnet.
Læs om smil og nærvær her – hvor der også er en video.
Du er mere rollemodel, end du måske går og tror.
Alt – som i ALT – hvad I gør, påvirker dit barn. Især de første år.
Råber I meget af hinanden, så kopierer barnet med sikkerthed dét, fordi det er det, det lærer.
Viser I ikke hinanden kærlighed ofte, med fx kram, kys, søde ord, venligt toneleje, hvos skulle
barnet så lærer det fra? Taler I meget sammen over aftensmaden, så lærer I barnet – helt automatisk,at det er vejen frem. Modsat, hvis I sidder i hvert jeres hjørne i sofaen, med hver jeres smartphone, mens tv´et kører, så er det dét, I lærer jeres barn.

Sengetid er fantastisk tid.
”Hvis du ikke spiser op, kommer du på hovedet i seng!”
Jeg har hørt den sætning mere end én gang. Dér blev sengen en straf.
Og så kan man ikke forstå, at barnet ikke vil sove for sig selv, skal have natlys,
og bliver mere og mere hysterisk, når det nærmer sig sengetid på … almindelige dage.
Skab sengetiden til noget ganske særligt. Rart, stille, nærværende. Læs historier, syng og fortæl små historier. Tag tiden til det, og hast ikke.
Læs mere her.

Her kan du læse mit indlæg om at øge barnets mentale robusthed.
Læs om at være en god rollemodel.