Værdier er det enkelte menneskes bestemte opfattelse af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt for én selv og i samfundsmæssigt sammenhæng, og hvad der ikke er ønskværdigt.
Værdier er vores fyrtårn eller kompas for hvad vi vil, hvad vi skal, hvad vi ønsker og hvad vi drømmer om.
Det er de forestilling vi har, som bestemmer vores holdninger, handlinger og vurderinger. Vi lever alle sammen, som individ og som gruppe, på et grundlag af de tanker, vi gør om vores værdier.
Vi får vores værdier, først og fremmest, af vores forældre og de voksne, som omgiver os, som helt små, men vi bliver, naturligvis påvirket senere i vort liv.
Værdierne er vort kompas for at tage de rette valg og som, i det hele taget, hjælper os til at navigere igennem en verden, med modstand, som vi møder, på den ene side og på den anden side, de bedste oplevelser.
Sådan er det i den bedste af alle verdner.
Tanker, følelser og værdier
Men nu har vi jo også både tanker og følelser, negative såvel som positive, som ind i mellem snyder os, så vi går på kompromis med vores værdier og tager de forkerte valg.
Nogle gange rigtig mange forkerte valg.
Det gælder os alle.
Uden undtagelse.
Men det ikke alle, der er sikre på deres værdier, bliver i tvivl om hvilke værdier de har eller slet ikke kender dem.
Derfor giver det rigtig god mening, at du bruger tid på at sikre, at du ved hvad dine kerneværdier er og at du øver dig i, at leve bedst muligt efter dem.
Her er et af de lette værktøjer, som jeg bruger, når jeg har samtaler med mine kunder eller i min uddannelse.
Jo mere du træner dig i at erkende og bruge dine værdier, des mere bliver de naturlige, støttende vaner for dig og dermed også nemmere for dig at holde fast i dig selv og din integritet, og oplever et stærkere selvværd og bedre til at håndtere den modstand, du, med sikkerhed, vil møde.
Forslag over en vilkårlig liste til nogle værdier.
Find 5 af de værdier, som du synes passer bedst til dig, og prioriter så disse værdier.
Det er vigtigt for mig at:
– være sammen med mennesker
– være elsket
– være i et forhold
– have frihed
– have venskaber
– elske andre
– kunne hjælpe andre
– kunne få andres hjælp
– have et stærkt familiebånd
– have gode venner
– nogle kan lide mig
– få andres anerkendelse
– andre sætter pris på mig
– blive behandlet retfærdigt
– stræbe efter det perfekte
– have en høj grad etik og moral
– have økonomisk sikkerhed
– opleve dybe følelser
Dette er bare et lille uddrag af mulige værdier, så du er meget velkommen til selv at finde på flere.
Her så næste del af opgaven, nå du arbejder med værdier
De 5 værdier, som du nu har valgt, skriver du i venstre række på et stykke papir.
– I den midterste række skriver du hvorfor værdieren er vigtig.
– I den højre række beskriver du hvordan, du bruger værdien.
Her er et eksempel:
Værdier, Hvorfor, Hvordan
Det er vigtigt, at det ikke bare bliver ord, men at du også øver dig i at efterleve værdien/værdierne, som du har skrevet. Hvis det er svært for at leve lige sådan her, så må du justere på din beskrivelse.
I starten skal du sætte 3 – 5 minutter af hver dag til at føre en ”journal” eller dagbog, hvor du beskriver dine oplevelser med dine 5 kerneværdier. Hvordan har du brugt og efterlevet ”hvordan”. Har du ikke gjort det eller har du lavet fejl, så skriv hvordan du vil gøre det bedre næste gang, du står i situationen.
Ex med værdien “Jeg skal være ærlig!”
Jeg har i dag været ærlig, da jeg fortalte min kollega, at jeg, ved et uheld, havde ødelagt hans computer, ved at hælde kaffe ned i tastaturet.
Jeg burde have været ærlig nede i Netto, da jeg fik 100 kr for meget tilbage i byttepenge, men jeg tog dem med hjem.
I morgen går jeg ned og undskylder og afleverer dem tilbage.
Jeg kunne godt været mere ærlig overfor mig selv. Det gælder især når jeg skal sætte grænser, men jeg tør ikke rigtig.
Arbejd videre med værdier
1: Hvornår var du sidst fyldt op med glæde?
A: Beskriv med tid, sted og omstændigheder. Vær så konkret som muligt, som en anden, der ikke var tilstede, kan sætte sig fuldstændig ind i din oplevelse.
B: beskriv dine følelser i da det skete. Hvad gjorde det ved dig og hvorfor lige netop denne opleve var så stærk en oplevelse.
2: Hvilken voksen person har du mest omsorg for?
A: Beskriv hvorfor.
B: Kom med mindst tre konkrete eksempler, hvor følelsen af omsorg er kommet op i dig og hvorfor
3: Hvilke tre ting er du mest stolt over at have gjort i dit liv?
A: Forklar konkret hvad du gjorde.
B: Beskriv hvorfor du gjorde det. Hvad var årsagen.
4: Hvilke tre ting kan virkelig gøre dig vred?
A: Beskriv konkret og detaljeret hvorfor netop disse tre ting gør dig vred.
B: Hvilke andre muligheder havde du, nu du kigger tilbage, for at reagere med mindre vrede?
Værdiarbejdet er vigtigt i det at udvikle sig og gøre sig selv mental stærk
Det er det virkelig grundarbejde for at finde frem til sin identitet og opleve følelsen af at kunne stå så fast som mulig og at stå ved sig selv.
Det betyder ikke, at du aldrig er til vælte eller at du aldrig mere bliver trist eller ked af det. Ligesom det altid er muligt stadig at opleve stress, ligesom du helt sikkert, stadig, kommer til at begå fejl.
Jo mere sikker du er på dine værdier og bruger dem som kompas, des lidt nemmere vil du komme igennem livet, og med færre sår på sjæl og hjerte.
Hvis du vil være god til noget fysisk, som fx sport, spille guitar, sang, dans eller være i god form, så må du træne og være vedholdende.
Sådan er det også med værdierne.
Jo mere vedholdende du er, des mere effekt vil du opleve.
Jo mere vedholdende du er, des hurtigere bliver det en vane.
Værdier bruges der en hel del tid på i Coachinguddannelsen. Både inden for Positiv Psykologi og Acceptance Commitment Terapi.
Uddannelsen er eneundervisning, så vi har god tid til at “lege” med værdier og øve i, hvordan de bruges på dig selv og andre.
Har du spørgsmål, så kontakter du mig på Niels@andtalk.dk eller på sms 40409547