Overtænkning er lige præcis, hvad det siger: at man tænker for meget over et eller andet.
Ofte på et konkret emne.
Overtænkning i sig selv, er ganske almindeligt. Det kommer de fleste af os ud for jævnligt, når noget kedeligt eller trist sker.
Og når dét går over eller vi får årsagen til problemet løst, så forsvinder overtænkningen igen
Der er flere årsager til, at man begynder at overtænke.
Blandt andet:
➡️ Noget, du har sagt eller gjort, som du tænker var forkert.
➡️ Noget du skulle have sagt eller gjort.
➡️ Når du måler dig med andre, og du synes du ikke er lige så god
➡️ Hvad nu hvis-tanker….
➡️ Når du tænker det værste / katastrofetanker.
Eller, når du ikke får handlet på eller løst et problem, og du i stedet undviger og fortrænger.
Så begynder de fleste at analysere mere og mere, og så begynder hjernen at vende sig til det, hver gang den ”ser” det, der trigger den.
Det er dét, som sætter gang i overtænkningen.
Jo oftere den får lov til det – og uden at triggeren bliver løst – des stærkere og længere vil overtænkningen foregår.
Det er ligesom at være i negativt hamsterhjul: det bliver mere og mere svært at komme ud af hamsterhjulet igen.
Fordi vi egentligt lader stå til og fordi vi ikke ved, hvordan vi løser det, og, ikke mindst, ikke får handlet, der hvor der kan handles.
Eller som at være bundet til et stangtennis-spil, hvor man kun kan gå i ring, omkring stangen, bundet til snoren, hvor bolden plejer at være. Rundt og rundt. Igen og igen.
Når man tumler rundt der, er det virkelig spild af tid og energi, og jo længere tid man er der, jo mindre fornuftigt, kan man lave.
Ofte fører det til tunge bekymringer, angst, stress og/eller depression.
Det kommer naturligvis an på, hvor tung overtænkningen er, for det er ikke enten eller, men overtækningen kan være ganske let til meget tung.
Uanset, så giver overtænkningen manglende indre ro og ubalance i et eller andet omfang.
Det vil selvfølgelig være dejligt, hvis man kunne vælge at lade være med at tænke eller bare tænke mindre, i det hele taget.
Men vi kan ikke ikke-tænke.
Tanker har vi konstant.
De fleste af dem får bare ingen opmærksomhed.
Det er jo godt.
Vi har også positive og negative tanker, som i egentlig ikke giver yderligere opmærksom eller værdi.
Jeg kan sagtens sige til mig selv eller tænke for mig selv, når jeg går ind i et fly: ”Bare det ikke styrter ned!”
Det er jo en vild negativ og forfærdelig tanke, men jeg holder ikke fast i den, jeg tænker ikke mere over den og jeg giver den ingen værdi, for de næste tanker handler om, hvor jeg skal sidde, hvem jeg skal sidde ved siden af, hvor jeg skal bo, når jeg kommer frem, fik jeg nu husket badebukser osv osv…
Og når det handler om noget, som vi konkret kan handle på, som vi ikke får gjort – det kan være i forhold til en person, vi har en konflikt med, som vi ikke tør løse, en hændelse, et problem eller andet, i fortiden – så kommer overtænkningen, og den får lige så stille en negativ værdi.
Den begynder at betyde noget dårligt, noget skidt og som et problem, der vokser sig større og større.
Noget vi ikke ”kan” løse.
Så kommer det:
– Hvad nu hvis….
Og så bliver det skruen uden ende.
Derfor ér løsningen på de fleste årsager til overtænkning, at du løser det, der er årsagen.
Gør man det ikke, så begynder de fleste at lave flere negative koblinger til andre ting i livet.
Fx sit eget selvværd eller selvtilliden, som lige så stille bliver forringet.
”Jeg kan nok ikke finde ud af det”
”Jeg er ikke så god!”
”Jeg laver nok fejl… jeg laver helt sikkert fejl!”
”De andre tænker dårligt om mig. Det kan jeg jo se på deres mimik!”
Stille og roligt øges overanalyseringen og overtækningen, og bekymringerne banker på, ligesom angsten måske også viser sit grimme ansigt.
Man begynder at folde angsten, bekymringerne og overtænkningen ud over flere og flere ord, tanker og begivenheder, og ens hverdag, tankemæssigt, kommer helt ud af proportioner og sund fornuft.
Det er det, der kaldes rumination.
Men hvad kan man også gøre for at komme denne overtænkning – rumination – til livs, og få mere indre ro igen.
4 tips til at slippe overtænkning
1: Hvis der er noget konkret, du kan løse, så løs det / handl på det.
Det kunne være konflikten med en ven eller kollega.
Eller hvis du er bange for at flyve, så kom ud og flyve.
Det samme gælder, hvis du er småbekymret for at være social, har lidt for meget fokus på dit helbred osv osv. Så gælder det om at komme ud eller at komme til læge og får sig tjekket.
2: Ændre din opmærksomhed.
Ved overtækningen har du dit fokus på dine tanker.
Fokus skal i stedet vendes ud mod den verden, du er i. Det vil sige, den virkelighed, du er i lige nu.
Hvad ser du lige her og nu?
Det skal du gøre flere gange om dagen, bare nogle få sekunder, så du på den måde træner hjernen i,
at det er dig, der bestemmer, hvad den skal arbejde med eller forholde sig til.
Ændringen sker ikke fra den ene dag til den anden.
Det tager tid og det er vigtigt, at du er vedholdende.
3: Fysisk træning.
Motion er, om ikke et vidundermiddel, så en rigtig god ting at arbejde med, når du overtænkninger og bekymrer dig.
Motion, hvor du får pulsen lidt op, tre gange om ugen, har en meget positiv virkning på, hvordan vi løser problemer. Motion har også mange andre positive virkninger, men lige her handler det om, at ens frontallapper vokser og hjernen ‘vokser’.
4: Få hjælp via Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Metakognitiv Terapi (MKT) eller Acceptance Commitment Terapi
To former for hjælp, som kræver professionel hjælp.
✅ KAT:
KAT er en ældre terapiform, som er meget udbredt, og handler om, at man tager udgangspunkt i klientens opfattelse af sig selv, dennes tanker og adfærd, og i dennes opfattelse af verden omkring sig selv.
Det vil sige, i den her kontekst, at klienten hjælpes til at se sig selv og sine tanker i et andet perspektiv.
✅MKT:
MKT er temmelig ny, som terapiform, men har vist rigtige gode resultater.
MKT tager udgangspunkt i de tanker, du har om dine tanker, hvordan du forholder dig til dem og hvad vil du gøre hvis du IKKE havde de tanker, om de tanker?
Samt, at du lærer at flytte din opmærksomhed fra din tanker om dine tanker, til det, du ser her og nu.
✅ACT:
Acceptance Commitment Terapi (ACT) er en moderne terapiform, der handler om at lære at acceptere de svære følelser og tanker, i stedet for at bekæmpe dem. I stedet for at prøve at undgå eller ændre negative tanker, hjælper terapien dig med at acceptere dem som en del af livet.
Samtidig fokuserer terapien på, hvad der virkelig betyder noget for dig, og hvordan du kan handle i tråd med dine værdier, selv når livet er udfordrende. Målet er at leve et så meningsfuldt liv, som muligt, hvor du tager små skridt fremad, selvom tingene nogle gange kan være svære.
UDDANNELSE i ovennævnte.
På uddannelsen i Coachingpsykologi, som er eneundervisning, lærer du naturligvis teorierne, KAT, ACT og MKT.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
Flere links med overtænkning:
www.andtalk.dk/kontroller-din-overtaenkning-som-er-den-stoerste-aarsag-til-tristhed-bekymringer-grublerier-depression-angst-og-stress/
https://www.andtalk.dk/her-er-dine-automatiske-negative-tanker/
https://www.andtalk.dk/tag-kontrol-over-din-angst-saa-den-ikke-tager-kontrol-over-dig/