Hvorfor skal du øge din glæde, trivsel og dit selvværd med Positiv Psykologi?

– og hvorfor virker Positiv Psykologi, Coachingpsykologi, 3. generations coaching og narrativ coaching så meget bedre end så meget andet?
Hvad er myte, og hvad er fakta?

For det første; der er ikke noget du skal!
Det kan sagtens være, at du trives fint, at du er tilfreds med dit selvværd, og at glæden ikke fejler noget, men at du blot er inde i en kort fase, hvor livet føles lidt negativt, trist, eller hvor du hænger lidt med skuffen på en eller anden måde.

Du fejler i så fald intet, for livet går op og ned. Konstant – i større eller mindre grad. Bum.
I det hele taget, så fejler du sikkert ikke noget, du er blot nede i en kulkælder, i kortere eller længere tid. Sådan er livet. Også.

Men det giver alligevel god mening, at du træner din psyke og dine mentale modstandskraft, og at du skaber mere bevidsthed om dine værdier.
Det man kunne kalde, lidt pop-smart: mental fitness eller lige så pop-smart: din mentale robusthed.

Ikke bare når du føler, at du står med ryggen mod muren, men også når du er i overskud.
Jo mere i overskud du er, jo nemmere er det for dig at holde motivationen.
Når du øger dit mentale og psykiske overskud, har du endnu mere kraft at stå imod med, når du rammes af sorg, smerte og lidelse, hvilket naturligvis sker.
Du kommer hurtigere igennem de svære stunder, og på en sundere måde, med mindre risiko for f.eks. at ramle ind i en depression eller gå i gulvet med stress og angst, når du er i god psykisk og mental form.

Du skal være god ved din psyke

At være god ved sin psyke, er at sammenligne med at være god ved sin krop, hvor man behandler den pænt, fx ved at spise sundt, dyrke motion og have et godt sovemønster.

Dette har i øvrigt også en pænt stor, positiv virkning på dit mentale helbred! Igen: mental fitness.
Jeg siger det bare. 🙂

Så at mentaltræne – at træne din psyke – er altså lidt at sammenligne med, at du går i fitness-centret for at træne dine muskler.
For at blive mentalt stærkere må du lette måsen fra sofaen og gå ud i verden og gøre de rigtige ting, ligesom du heller ikke bliver fysisk stærkere ved at sidde ned og tænke på det.

Hvad er Positiv Psykologi?

Positiv Psykologi er den videnskabelig gren af den traditionelle psykologi, som handler om at gøre syge mennesker raske.
Positiv Psykologi handler om at gøre raske mennesker stærke(re) og mere modstandsdygtige, uden at man dog bliver lalleglad eller jubelidiot.
Selve psykologien er ikke positiv, ligesom der heller ikke er en negativ psykologi, men den hedder Positiv Psykologi, fordi den fokuserer på det positive i livet.
I dit liv.
Det er det postive, eller det, som gør os mere positive og psykisk stærkere, som man forsker i.
Eller sagt på en anden måde:

Videnskaben om menneskets optimale trivsel og præstation – og dermed muligheden for at øge vores psykiske modstandskraft.

Der forskes meget i Positiv Psykologi. Mest i USA på Pennsylvania Universitetet og Harvard Medical School, men også på en masse andre universiteter, og herhjemme på Aarhus Universitet, hvor man har undervisning i Positiv Psykologi.

Hvad er Værdier og Positiv Psykologi?

I Positiv Psykologi fokuserer man enten ikke, eller i meget ringe omfang, på dine svagheder, men på dine værdier.
Dem finder man dels ved en lille test, men også ved dialog og ved at se testresultater og dialog i en sammenhæng.
At gøre brug af dine værdier og dyrke dem eller forædle brugen af dem, gør, at du udvikler dig hurtigere, end når man (man = coachen og dig) fokuserer på dine svagheder og hvad der er ‘galt’ med dig.

Bonussen er så, at når du har oparbejdet mere overskud, så bliver dine svagheder også mindre. Du bliver altså stærkere på alle områder. Modsat, hvis du kun fokuserer på dine svagheder, så påvirkes dine stærke sider ofte i negativ retning.

Men man undviger ikke svagheder, fejl eller negativitet, de fylder bare ikke så meget i samtalen, som hos psykologen.

Et lille eksempel:
10-årige Niels kommer hjem til sin far med sin karakterbog:
Dansk 10
Fysik 8
Samfundsfag 8
Matematik 0

Hvis Niels’s far falder over nullet i matematik og skælder lidt ud og ‘nu skal vi godt nok tage os sammen’, så vil Niels, med stor sandsynlighed, miste både glæde og motivation for skole og lektier.

Hvis Niels’ far derimod begejstret anerkender10-tallet i dansk, så bliver Niels rigtig glad, motivationen øges, og Niels’s far spørger måske om Niels kan bruge noget at det, der gør, at Niels får høje karakter i Dansk?
Om der er en speciel strategi eller om det er fordi, at Niels har en ubevidst eller måske bevidst lidenskab for dansk? Eller har det noget med læringen eller læreren at gøre? Og kan dét bruges til at forbedre matematik-faget eller kan karakteren hæves bare en smule?

Forsøg viser, i en anden sammenhæng, at hvis man udelukkende fokuserer på toppræstationen, så vil bundpræstationen på et tidspunkt også hæves i et omfang, selv hvis man negligerer ”nullet”.

Nu er det ikke sådan, at fordi du har de her vigtige værdier, så behøver du ikke at gøre mere. De skal trænes, så de bliver dit kompas. Fx er en af mine værdier “Nysgerrighed”. For at det skal virke og øge styrken, så skal jeg bruge værdien korrekt. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas i forhold til konteksten.

Og det er i virkeligheden det, der gør det en smule kompliceret.

Viden om 3. generation coaching®.

For en del år siden startede man det, vi i dag kan kalde 1. og 2. generation coaching (GC) .
Blandt andet hører NLP – eller dele af det – ind under 1. og 2. GC, som er det, man også kunne kalde ”værktøjscoaching”, hvor du, som klient, skal igennem en relativ fast rutine af spørgsmål. (Campbell 2007)(Carrette & King 2005)
En såkaldt coachingmodel.
Lidt firkantet og forenklet beskrevet, skal du, som klient passes ind i en spørgeramme, og forudsætningen er altid eller meget ofte:

Coachen har spørgsmålene, klienten forventes at have svarene.

Dette har skabt en del ”tabere”, for det viser sig, at klienten langt fra har svarene, og at coachingen ind imellem skaber en uligeværdig dialog, da klienten ses som den, der er ekspert i sit eget liv. Men det er ikke korrekt.

Men klienten har ikke altid eller langt fra svarene, for hvem kan se ind i fremtiden?
Så bliver det det rene gætværk.
Klienter fra 1.  og 2. GC fortæller ind imellem, at de føler sig en smule ensomme i forløbet, netop fordi de ikke føler sig ligeværdige i fht coachen.

Tryk her og læs mere om uddannelse i både Positiv Psykologi og 3. generations coaching.

1. og 2. GC er relativt målfokuseret, og meget mindre procesorienteret.
Til gengæld er denne form for coaching nemt at anvende for coachen og stiller ikke de store krav til vedkommende, og betragtes ofte som symptombehandling.

3. Generations Coaching®, som Reinhard Stelter, professor ved KU og leder ved Coaching Psychology Unit, beskriver, at man som coach bliver nødt til at involvere sig i samtalen, så klienten føler sig så tryg som muligt.
Det er vigtigt, at der skabes et fælles rum, hvor klienten og coachen sammen skaber en ny (og støttende) fortælling om klienten.
Gennem vores fortællinger afslører vi, hvem vi er, og gennem dialog, empati og refleksion mellem coach og klient, skaber der nye, og ikke mindst, mere støttende historier om os selv.

Store krav til coachen, når det gælder 3. generation coaching®.

Det stiller naturligvis langt større krav til coachen og at hun/han har langt større viden om psykologi, coaching og filosofi.

Hvor 1. og 2. GC ind i mellem kan være at sammenligne med et quick fix, og andre steder beskrives det som “new ages” hvor klienten bliver boostet, hvilket i nogle sammenhænge kan være rigtig fint, så er 3. Generation Coaching® en mere langsommelig proces, hvor sandsynligheden for en varig adfærdsændring er langt mere sikker.

Ole Fogh Kirkeby, er blandt en af Danmarks, største filosofiske ledelsesteoretiker (CBS), skriver i 2006,
at ”coaching er en intimteknologi.”

Jeg er enig, og i så fald hjælper det ikke, hvis coachen ikke skaber den tættest mulige relation til sin klient, samt sikre sig hvilke grænser, der er, hvilket 1. og 2. GC ikke rigtig lægger op til.

Så det, 3. Generation Coaching® gør, er, at den udfordrer synet og fortolkningen på ‘virkeligheden’ og skaber nyt rum for refleksion.

3. Generation Coaching integrerer viden og metoder fra forskellige discipliner, fx fra klinisk psykologi, filosofi, neurovidenskab, men også meditation og systemisk tænkning.

Empati og lytte er vigtigt i møde med klienten

I enhver professionel sammenhæng, hvor der arbejdes med mennesker, er empati og evnen til at lytte, en dybt fundamentale færdighederer. Dette bliver særligt tydeligt i coaching, hvor formålet er at støtte og guide klienten gennem personlige eller professionelle udfordringer.

At vise ægte empati betyder, at man som coach formår at sætte sig ind i klientens sted, forstå deres følelser og perspektiver, uden nødvendigvis at skulle være enig eller dele deres erfaring. Denne dybe forståelse giver mulighed for at skabe et trygt rum, hvor klienten føler sig set, hørt og forstået på et meget personligt niveau.

Lyttefærdigheder går hånd i hånd med empati. At lytte aktivt indebærer mere end blot at høre de ord, der bliver sagt; det omfatter at opfange nuancer i toneleje, kropssprog og det usagte mellem linjerne.

Dette kræver en fuldstændig tilstedeværelse og en opmærksomhed, der er fri for forudindtagede holdninger eller løsningsforslag, indtil klienten fuldt ud har udtrykt sig. Denne form for lytning kan skabe en dyb forbindelse og tillid mellem coach og klient, som er afgørende for en succesfuld coachingproces.

For at udvikle og finpudse disse vitale færdigheder, bør man engagere sig i en kontinuerlig læringsproces, som inkluderer refleksion efter hver session, modtagelse af feedback, samt regelmæssig supervision fra erfarne psykologer.

Dette engagement i personlig og professionel udvikling er ikke blot et tegn på respekt overfor de klienter og kunder man møder; det er en afgørende investering i deres trivsel, velvære og succes. Gennem denne tilgang sikres det, at hver eneste coaching session ikke kun er et møde, men en transformerende oplevelse, der respekterer og ærer klientens unikke rejse.

Hvordan jeg træner min empati? Det handler om koncentreret refleksion efter hver samtale – mellem 15 min og en time, alt efter emnet. Derudover får jeg feedback og så går jeg jævnligt til supervision hos to psykologer. Det er det mindste, jeg kan gøre for at vise mine klienter og kunder respekt.

Derfor virker Positiv Psykologi

Når du dykker ned i Positiv Psykologi, opdager du hurtigt, at denne tilgang ikke kun er en teori, men isærdeleshed en praksis, der inviterer dig til at udforske og kultivere det, som naturligt får dig til at opleve dig levende og engageret. Du vil opleve mindre effekt i starten, men det vil ske.

Denne metode fokuserer på at opbygge det, der fungerer godt i dit liv, fremfor udelukkende at reparere det, der føles brudt. Det skaber et fundament, hvor dit selvværd ikke kun styrkes, men også bliver mere styrket over tid.

Positiv Psykologi opmuntrer dig til at være opmærksom på øjeblikket og finde værdi i processen selv – ikke kun i målet. Dette betyder, at hver handling og hver beslutning bliver en mulighed for at opleve glæde og tilfredsstillelse. Ved at fokusere på nuet og de små glæder, der opstår dagligt, begynder du langsomt at opleve en dybere fornemmelse af tilfredshed og velvære.

Arbejdet med dine personlige styrker og værdier, som Positiv Psykologi lægger vægt på, er ikke blot en øvelse i selvforbedring.
Det er en rejse mod at forstå og anvende de kvaliteter, der definerer dig, som menneske, på de mest autentiske måder.
Når du lever i overensstemmelse med dine værdier og regelmæssigt engagerer dig i aktiviteter, der resonerer med dine naturlige talenter, begynder du at blomstre og vækste. Det giver en ro.

Dette ikke kun i form af øget personlig vækst, men også gennem styrket modstandsdygtighed. Livets uundgåelige udfordringer – sorg, smerte og lidelse – bliver lettere at navigere i, fordi du har et solidt fundament af trivsel og personlig styrke at støtte dig.

Positiv Psykologi giver dig ikke kun værktøjerne til at bygge en stærkere version af dig selv; den lærer dig også, hvordan du kan stå fast og finde mere glæde, også når livet bliver mere svært.

Myter om Positiv Psykologi

Der bliver sagt og skrevet meget forkert om Positiv Psykologi. Her er nogle af de mest almindelige myter:

Myte nr. 1: Positiv Psykologi og Positiv Tænkning er det samme.
Positiv Psykologi er ikke det samme som Positiv Tænkning, selvom der er nogle ganske få lighedspunkter.
Positiv Tænkning blev opfundet af præsten Norman Vincent Peale og er nærmest at sammenligne med en religiøs livsfilosofi.

Positiv Psykologi adskiller sig dermed markant fra det, som mange opfatter som Positiv Tænkning, ved at det er en videnskabeligt baseret gren indenfor psykologien, der fokuserer på, hvad der kan gøre mennesker mere tilfredse og lykkelige.

Det handler ikke om naivt at antage, at alt vil gå godt, hvis du blot tænker positivt. I stedet fokuserer Positiv Psykologi på at identificere og styrke de aspekter af livet, der bidrager til en dybere oplevelse af mening, formål og trivsel. Dette indebærer en aktiv indsats for at kultivere positive oplevelser, relationer, og for at udvikle personlige styrker og dyder.

Mens Positiv Tænkning ofte fremhæves for sin opfordring til at ændre tankegang som løsningen på livets udfordringer, opmuntrer Positiv Psykologi dig til at tage skridt for at bygge et rigere, mere givende liv gennem selvindsigt, læring og personlig vækst.

Du bliver altså inviteret ud af lænestolen og ind i “livets skole” – med videnskaben i ryggen – hvor erfaringer og læring formes gennem handling og refleksion, hvilket bidrager til en mere autentisk og bæredygtig oplevelse af mere velvære..

Myte nr. 2: Man må ikke tænke negativt eller være negativ, og man skal altid være positiv.
Jo, det er godt også at være negativ – og kritisk. Vi skal ikke dyrke det negative, men var vi styret af positivitetsfascismen, så ville vi fx gå ud midt i trafikken med tanker om, at ”det går nok, der sker intet med mig!”. At være konstruktivt negativ, er med til at stille spørgsmål ved livet, og det skaber også en mere naturlig balance.

Derfor skal vi heller DETOXE negativitet, men finde en sund balance.

Myte nr. 3: Positiv Psykologi er symptombehandling.
Nej!
Positiv Psykologi går langt ud over blot at være en form for symptombehandling; det er en dybtgående tilgang, der søger at adressere og forstå de grundlæggende årsager til udfordringer, frem for kun at fokusere på symptomerne.

Ved at dykke ned i, hvad der virkelig motiverer og driver os, åbner Positiv Psykologi op for en verden af indsigt i, hvordan vi kan skabe varige ændringer og forbedre vores generelle trivsel. Det handler om at skabe et fundament af positive vaner, tanker og handlinger, der kan støtte os gennem livets op- og nedture. Denne tilgang er designet til at hjælpe mennesker med at identificere og udvikle deres styrker og anvende dem på en måde, der fremmer personlig vækst og forbedrer livskvaliteten.

Myte nr 4: Positiv Psykologi kan ikke bruges som terapi, kun som coaching.
Man kan sagtens anvende (dele af den) Positive Psykologi til en mere terapeutisk behandling.
Typisk er Positiv Psykologi dog ikke bagudrettet, men fokuseret på proces og fremadrettet, selvom man ofte også berører fortiden i et omfang. Man negligerer på ingen måde fortiden.

Kritik af Positiv Psykologi

Forskning i psykologi er ikke en eksakt videnskab som at lægge 2 og 2 sammen. Men resultaterne bygger på grundige, videnskabelige undersøgelser og studier, for det meste i USA, men også på Aarhus Universitet, er man godt med.

Men man kan nogle gange, og med rette, være meget kritisk overfor den måde, Positiv Psykologi bliver brugt på og måden, den bliver solgt på.

Det virker som om, at alting kan helbredes, og især er det utroligt, hvor hurtigt det kan lade sig gøre.
Jeg har været til en del foredrag, hvor foredragsholderen er lidt for “lovende”.
Det samme gælder en del af selvhjælpsbøgerne, som du finder hos boghandleren.
Men så er det også lidt ligesom mirakeldoktoren i de gamle westernfilm, der har et mirakelmiddel, som kan klare alt fra tandpine, gigt og en bullen finger.

Men det er dybt useriøst at love guld og grønne skove – på den halve tid. Det er der desværre en del, som gør, og det er møg-ærgerligt.

Bøger om Positiv Psykologi, du med fordel kan læse:
Introduktion til Positiv Psykologi – en tør, men super god bog, hvor man virkelig kommer i dybden.
Seligmann – en god grundbog.
B. Frederickson – værd at læse

Klichéer omkring coaching og såkaldte “gode råd”.

Verden er fyldt med (coaching)klichéer.

Find dig selv.
Du finder aldrig dig selv. Du finder ud af mere om dig selv, jo mere du arbejder med dig selv. Hvis jeg skal bøje den lidt, så kunne man måske snige sig hen mod, at i det øjeblik, hvor du er fyldt med mest mulig glæde, har ro og balance og stort altid står fast, uanset hvad der sker, dér har du fundet dig selv?
Men hvad så bagefter? Så kan du ikke udvikle dig mere!
Ja, det er noget vrøvl, for man kan ikke ikke-udvikle sig.

Find ind til kernen af dig selv, og find dit fulde potentiale.
Hvornår ved vi, at vi er inde ved kernen, og i så fald, hvis vi når en kerne, kan vi så ikke udvikle os mere? Det samme gælder for det ‘fulde potentiale’.
Jeg kan ikke finde noget videnskabeligt belæg for, at vi mennesker HAR en kerne, og hvornår ved vi så, at vi er der?

Hvis vi kunne nå det ‘fulde potentiale’, hvad så? Er vi så også færdige med at udvikle os?
Jeg mener, at det er et farligt spor at komme ind på, for det bliver et mål, vi aldrig kan nå – eller i det mindste er målet at opnå et grad af perfektionisme, som kun en håndfuld vil kunne nå – hvis nogen i det hele taget.

Så når vi er nogle, der ikke kan nå ind til kernen og ikke kan nå det fulde potentiale, så vil vi være mange som sidder tilbage som tabere eller med følelsen af at være mislykkede.
Simpelthen fordi barren er sat alt, alt for højt.
I stedet må sætningen være: ”Gør det så godt du kan, og har du overskud, giver du det en ekstra skalle!”

Der er en positiv mening med eller bag alt.
Jeg må indrømme, at jeg får det dårligt, når jeg hører eller læser dette.
Hvis jeg mistede en nær ven i morgen, eller vedkommende blev uhelbredeligt syg – eller hvis jeg selv fik en eller en anden alvorlig sygdom, så skal jeg ikke tvinges (!!!) til at IKKE at sørge, men jeg tvinges til at finde noget positivt ved situationen
Det ligger ligesom implicit i den sætning, at det ikke er ok at sørge, føle smerte, sorg eller lidelse.

Vi må gerne synes, at det er forfærdeligt, sørgeligt og tragisk. Det at miste, det at blive svigtet, medfører en negativ, vred følelse, og det er lige så vigtigt at have kontakt til disse følelser, som det er vigtigt at have kontakt til vores andre følelser og vise dem.

Du kan, hvis du vil og du har de resurser, der skal til
Nej, er det korte svar. Det har du ikke altid.
Det er simpelthen en alt forenklet tilgang, hvis man bliver coachet ud fra denne overbevisning.
For det første kræver det, at man er sikker på, at klienten har de forudsætninger, og løsninger, der skal til.

Jeg ville gerne lære at spille saxofon og med en stor tro på, at jeg kunne lære det – det troede min underviser også – gik jeg med stor entusiasme igang! Hvor svært kunne det være? Der var kun een tone af gangen og ingen akkorder som på klaver eller guitar.
Trods stor tålmodighed fra både naboer og sax-underviseren, så lykkedes det aldrig at nå et bare nogenlunde niveau.

Eksempel på en forenklet måde at coachet på, som bruges rigtig meget, den dag i dag, omend i varianter.
Coachingmodel
1. Sæt mål
2. Hvad forhindrer – eller har forhindret – dig i at nå målet?
3. Skab motivation.
4. Bryd mønstret.
5. Ny plan / strategi
6. Hvordan føles det at komme i mål?
(inspiration Tony Robbins)

Sæt gerne mål, men det er kun en lille del af det at blive coachet.

At sætte et realistisk mål er fint nok, men fx spørgsmål 2, kræver at du har en super god selvindsigt.
At du svarer det, som du er sikker på og ikke det, som du tror at coachen vil høre og at du heller ikke gætter.
Men man fokuserer også på, at du har fejlet og dér blev du måske stemplet og bekræftet i, at du nok ikke er så god alligevel.
For hvad nu hvis du ikke har været i det mål før, hvordan skal du så vide, hvad der måske kan forhindrer dig?

B.S. Rushal (2003) skriver:
”..en almindelig og traditionel coaching er typisk guidet af en blanding af personlige oplevelser, en begrænset, teoretisk psykologisk viden, udvalgt, men mangelfuld viden om om aktuelle coachingpraksisser og en individuel overbevisning om hvordan coaching skal udføres.”
(oversættelse Kit Sanne Nielsen, Cand. Psych. Aut.)

Når coachen følger en coachingmodel slavisk bliver de ikke specielt effektive, omend klienten ofte vil føle et gevaldigt, kortvarig boost.

Menneskets liv er så meget mere komplekst, så det umuligt kan presses ind i en så forenklet model.
(inspiration: Kit Sanne Nielsen – Narrativ Coaching – 2010)

Coaching – Det handler om at skabe rum til refleksion

Jeg har håber, at jeg hermed har kastet lidt mere lys over hvad, blandt andet, Positiv Psykologi er, og hvordan mit syn er på coaching. Noget af teksten her er selvfølgelig meget subjektiv og til tider også kritisk, også overfor noget af den skoling, jeg selv har haft og stadig får.

Mit mål er at hæve, og at være med til at hæve, coachingen op på et langt højere niveau, end den traditionelle coaching har været, og stadig er herhjemme, så den ikke bliver udført med skyggeklapper på.
Det er her coachingpsykologien kommer ind og som du læse mere om her.

Mit ønske er, at coaching kommer tæt på et fagligt niveau, hvor den uddannede psykolog er.

Coaching skal være på et langt højere plan, end bare at kunne stille spørgsmål, således man kan føre en samtale, uden at man bruger en coachingmodel

Jeg overbevidst, at vi sagtens kan komme langt dybere end ”Det handler om at stille de rigtige spørgsmål” og i stedet “Det handler om, at vi sammen skaber det rette rum til refleksion!”

Tryk her og læ om coachinguddannelsen, som er eneundervisning.

Mvh
Niels

Samtaler, coaching og terapi af høj kvalitet.

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

Inspirerende litteratur og kilder
Anthony Grant – Psychology Coaching – 2001 + 2006
Jakob Hassing mf –  Ehvervspsykologisk antolig – 2008
Hildebrandt + Stadil – Company Karma – 2007
Kit Sanne Nielsen – Narrativ Coaching – 2010
Michael White – flere bøger fra 2004 til 2008
Fillery-TraversDavid, Lane – Review: Does Caoching works or are we asking the wrong questions – 2006
Empati er ikke medfødt, men fundamentet er tilstede: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5513638/ 

Som von Bergen et al. (1997, 291) skriver: “As is the case with any product that comes with extraordinary claims, it is the buyer’s responsibility to be scepticaland cautious when weighing the effectiveness of nontraditional training and development products”.

Antropologen Jean Langford kategorisere rNLP som “one of a host of Western new-age therapies that attempts to wed the magic of folk practice to the science of professional medicine”(Langford 1999).