Modstandskraft – hvorfor er det vigtigt at have et stærkt mindset?

I en verden fyldt med uforudsigelighed, udfordringer og skiftende omstændigheder, er modstandskraft og et stærkt mindset blevet afgørende egenskaber for individuel trivsel og samfundsmæssig udvikling. Modstandskraft, også kendt som “mental styrke”, refererer til evnen til at modstå, tilpasse sig og trives trods modgang og stress.

Et stærkt mindset udgør fundamentet for denne evne, og det er blevet et af de mest værdifulde værktøjer, du kan besidde.

En lignelse om den svage mentale muskel

Forestil dig, at du er meget tynd. Tynde, stive arme, tynde, stive ben. Meget få muskler og kun lige nok til, at du kan overleve. Der skal ikke så meget sidevind eller ujævnt terræn til, så vælter du eller falder omkuld.
Du får skader, sår eller lignende, som er meget længe om at hele.
Hvis skaden da heler, i det hele taget, og i så fald, den ikke gør, går du rundt med åbne sår.
Det er ikke så rart, vel?

Det vil bedre at have den fornødne mængde “muskler”, så du blev bedre til at stå fast, håndtere og deale, når det blæser.
Også over en længere periode.

Følelsesmæssige muskler

Sådan lidt smart omformet, er det også det, du skal i gang med i forhold til mentale og følelsesmæssige ‘muskler’.

Her er der også ‘vægte’, der skal trænes med og der er ‘muskler’, der skal trænes i udholdenhed.
Plus du skal spise fornuftigt og få din kvalitetssøvn og alt det andet basale.

Jeg tænker, du har billedet nu.
Ok?

Nu er det at gå ned i et træningscenter og løfte noget jern eller spænde løbeskoene på, temmelig konkret for de fleste mennesker.

Mental og følelsesmæssig træning

Det er lidt mere abstrakt, når vi taler om at den følelsesmæssige og mentale træning.
Nogle tænker måske, at det handler om hjernevask, men det gør det ikke.

Det handler ganske simpelt om at udvikle din personlighed, at finde dine værdier og at lære at stå bedre fast på dine holdninger, samt nærme dét, der er dig, bedst muligt. Altså din personlighed.

Men hvad gør du så helt konkret?

Det, som psykologien er temmelig sikker på, er, at det ikke kun er dit ‘indre’ der skal ændres. Det er også ofte de ydre faktorer, der skal ændres. Men det kommer jeg tilbage til.

Søvn:

Kvalitetssøvn har, ikke bare efter min holdning, men også videnskabeligt, været ekstremt undervurderet. Søvnen rydder blandt andet op i hjernen og fjerner de affaldsstoffer, der skabes i løbet af vores vågne timer. Du har sikkert lagt mærke til, at når du en nat får for lidt søvn er den følgende dag være svær at komme igennem. Det er lidt lige som en motor, der ikke bliver renset for urenheder: den fungerer heller ikke optimalt.

Men hjernen kan vænne sig til meget, også selvom man mishandler den, så bliver det en vane med for ringe og for dårlig søvn, og så vil det med tiden opleves som det normale.
Det slider dog meget på dine kognitive evner.
Du tænker langsommere, er mindre løsningsorienteret, har nemmere ved at give op, bliver mere indadvendt, mere trist eller det stik modsatte: en kortere lunte.
Så du kan med fordel have fokus på at få sovet godt i syv til otte timer hver nat.

Søvn kan du læse mere om her!

Motion

Hvad har motion med din hjerne, følelser og mental modstandskraft at gøre?
Jo, temmelig meget endda.
Motion gør, at du producerer en masse gode stoffer – såkaldte lykkehormoner – til hjernen (og til andre dele af kroppen), som gør, at hjernen arbejder mere effektivt.
Også mange andre dele af din krop nyder godt af motion.

Du skal ikke træne til en Ironman eller til at være elitesportsudøver, men minimum 30 min. om dagen, plus 2 x 20 min mere intens træning om ugen.

https://www.sst.dk/da/viden/fysisk-aktivitet/anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/voksne-under-65-aar

Det er som sagt minimum, hvis du gøre noget godt for dig selv, og som er et fornuftigt råd. De skriver, at som klassificeres man så aktiv. Under 30 min om dagen, ryger du i gruppen som inaktiv!

Den ultimative motion, rent sundshedsmæssigt, er 3 x 40 min om ugen, hvor du når op til 80% af din max puls.
Det behøver du ikke et pulsur til at tjekke, det vil sige, at du puster og stønner godt igennem og får masser af sved på panden.
Det er svært i starten, hvis du er vandt til at sidde på en kontorstol eller lignende det meste af dagen, men kom nu bare ud, start lidt blidt. Alene det, at du kommer ud og presser dig selv mere og mere, så sker der mirakler.

Min egen erfaring med knæskader er, at det tager ca. 1 måned, med 3 gange træning om ugen at opnå letheden ved at løbe. Så stiger motivationen også pludseligt betydeligt.
Det jeg siger er, at jeg virkelig skal tage mig sammen i starten, herefter bliver det meget lettere, og jeg kan mærke at udbyttet pludseligt er meget større.

De mange fordele ved motion, kan du læse om her.

Mad

Jeg er ikke ernæringsspecialist, og jeg spiser selv temmelig alsidigt, men nok mest til den lidt mindre sunde side. Der er ind i mellem lidt for meget sukker og fedt og dermed ikke det mest sunde og ikke det mest nærende.

Men jeg kan mærke, at maden har betydning for mig. Stor betydning.
Og især mængden, jeg spiser.
Jeg har brug for ca. 2500 kalorier om dagen.
Så hvis jeg spiser mere end det, så tager jeg på og det gør jeg i perioder.

Spiser jeg mindre end det, så taber jeg mig. Så enkelt er det. Hvilket mest sker, jo mere aktiv, jeg er.

Problemet er, for næsten os alle, at tilgængeligheden vi har til mad og drikke. Det er der alle vegne, og det ér nemt at fylde i kurven, når vi er ned at handle. Både af det fede, det med sukker og i store portioner.
Og når det så står i skabene derhjemme, er det alt alt alt for nemt bare at fylde i munden.

Jeg har gjort det til en vane at spise af mindre tallerkner og alene det, har gjort, at jeg nu kan holde en fornuftig vægt, alene af den grund. Uanset om jeg ikke træner.
Plus jeg kigger meget efter indholdet af sukker/kulhydrater, i den mad, jeg køber.
Og så er der ingen tvivl om, at jo mindre junkfood, med meget sukker og fedt i, og præfabrikeret mad, vi spiser, des bedre, og jo mere kål, der glider ned, des bedre.

En af de allerbedste inden for ernæring er Morten Elsøe.
Han har forskningen bag sig og begår mange podcast.
Ham kan du følge her: www.mortenelsoe.com/

Positiv Psykologi

Nu er ‘motoren’, rent fysisk, i orden, så nu er det mentale, vi skal kigge på.
Psykologien viser, at når har vi fokus på det, som giver os mere energi, bliver vores kognitive evner bedre og stærkere.
Her har vi blandt andet fokus på følgende:

Relationer:

Hvilke relationer har du?
Er de sunde, støttende og overordnet positive, samt tætte og nære?
I så fald har du nemmest ved at vokse som menneske, både mht. følelser og mentalt.

Det øger din modstandskraft gevaldigt, når du oplever, at du er ok som menneske, hvor du ikke skal præstere for at blive accepteret.

Det gælder også blandt kolleger eller klasse- og studiekammerater, selvom du naturligvis skal præstere her. Men det er først og fremmest vigtigt, at du føler, at du er ok.
Det samme i dit eventuelle parforhold, hvor du skal føle dig ligeværdig.
Er der ofte skænderier, kraftige diskussioner eller ligefrem psykisk eller fysisk vold, så giver det nok sig selv, at selvværdet bliver presset bund, hvis du ikke kan komme væk.

Du kan læse mere om vold og manipulation i parforholdet her.

Værdier:

At du kender dine værdier og at du lever efter dem, essentielt for at trives bedste muligt og dermed også have en høj grad af resiliens – modstandskraft. Når jeg arbejder med folk omkring deres værdier, står nogen i første omgang med åben mund og ved ikke rigtig, hvad deres værdier er.
Men det er fx ærlighed. At være ærlig overfor andre, håndtere andres ærlighed og at være ærlig over for sig selv.

Det lyder måske nemt nok, når du læser det her, men jeg skal hilse og sige, at det er et job, der kan trænes hver eneste dag, resten af livet.
Heldigvis, så plejer det at blive en vane og så går det meget nemmere.

Du kan jo spørge dig selv, om du har været helt ærlig overfor dig selv og andre, i ALT, i dag?
Hvis ja, godt gået. Hvis ikke, hvordan vil du så gøre det anderledes?
Når du bliver bedre og bedre til at være ærlig overfor andre og overfor dig, så sætter du store beløb ind på selvværdskontoen.
God fornøjelse.

Selvkontrol/selvregulering:

Har du styr på dine følelser? Eller rettere, har du styr på dine tanker, så de ikke skaber alt for mange negative følelser?
Følelser kommer ikke af sig selv, men af tanker. Bevidste tanker og, især, af ubevidste tanker.
I følge nyeste forskning, har vi ikke grund- eller kernefølelser, altså noget som ligger i vores gener – kun affekter – men i stedet for, viser studiet, er følelser kulturelt betinget.
Det vil sige, at vi opdrages til at reagere på en bestemt måde, følelsesmæssigt, i forhold til det, vi oplever.
Det vil så også sige, at jo bedre vi bliver til at kontrollere vores tanker, des bedre bliver vi også til at kontrollere den følelsesmæssige reaktion.

Kontrol beskæftiger filosofien sig en masse med. Der er dét, som du kan kontrollere og så er der det, du ikke kan kontrollere. Tanker er én af de ting, du kan kontrollere og dermed også dine følelser, og det i et stort omfang.
Nej, det er lige let, men sådan er det med nye ting og tilgange.

Hvorfor er det nu godt?
Jo mere du reagerer på dine følelser, vil du ryge højt op, når der sker noget godt – hvilket ikke er det værste – men når der sker noget dårligt, så vil du ryge helt ned under gulvbrædderne. Jo mere du er i følelsernes vold, des mere slider det på dig. Det kræver en masse energi, og det er egentligt sværere at tage fornuftige beslutninger.

Det er også derfor, du skal passe på, at gå efter dine ‘mavefornemmelser’.
Jeg er godt klar over, at du sikkert har hørt og læst masser af gange, at du skal gå efter din første indskydelse – altså mavefornemmelse – men der kan være et problem med dette.

Her er forklaringen, som der er temmelig god empiri for: forenklet forklaret, så har vi en bevidst del, hvor du er klar over dine tanker.
Hvor du tænker bevidst, fx når du løser en opgave.
Men langt, langt størstedelen af din tankevirksomhed sker ubevidst og på automatpilot. Det er der også en lang forklaring på, men kort fortalt hjernen vil helst arbejde vanemæssigt og springe over, hvor gærdet er lavest.
Ikke hvad der er bedst for dig.

Derfor vil det ubevidst/de automatiske tanker påvirke dine følelser, for at få dig til at reagerer ikke altid lige hensigtsmæssigt:
– Åh, jeg har lyst til kage.
– Åh, jeg skal lige ryge en cigaret.
– Jeg har lyst til date ham eller hende.
– Jeg tør ikke tage konflikten.
– Det er nemmere at bøje af og blive i relationen
– Fortsæt selv.

Så jo mere bevidst du er om dine tanker og dine tankemønstre, jo mere fornuftigt vil du kunne reagere, frem for ‘kun’ på dine følelser og mavefornemmelser.

Så selvom det føles godt lige her og nu, så består træningen i at sprøge dig selv:
”Er det her godt for mig? Er det fornuftigt? Også på den lange bane?”

Lige så stille vil du træne hjernen til at reagere mere og mere fornuftigt i forhold til det, du oplever, og du vil kunne stole mere og mere på dine følelser.

Derfor er det at lære (bedre) selvkontrol godt for at øge din resiliens / modstandskraft.

Fordelene for dig:

Nu har du læst en lille del om det, at skabe større modstandskraft/resiliens for dig selv.
Modstandskraft er ikke bare at kunne tage imod flere tæsk eller slag uden af vælte – som begrebet Robusthed dækker over – men at kunne navigere bedst mulig i en verden, hvor der ofte er et pres på.
Du bliver altså mentalt og følelsesmæssige stærkere, ligesom du bliver bedre til at navigere i livet og dermed bliver du også bedre til at undgå de mest opslidende ting.

Du bliver også bedre til at undgå de ting, der før i tiden pressede dig og skabte problemer.
Det giver dig altså muligheden for ‘både og’: at håndtere svære oplevelser bedre og sundere, og undgå flere svære og negative oplevelser.

Livet består af negative oplevelser, smerter og lidelser for alle, uanset hvor stærke de måtte være, men du vil blive bedre til at håndtere disse, med langt mindre risiko for at gå fuldstændig op i limningen.

Du bliver bedre til at håndtere stressede situationer, og bedre til at reagerer hurigere på dem og får dem løst.

Du vil kunne nedsætte risikoen for angst og depression væsentligt.

Du vil, ikke mindst, opleve langt højere grad af trivsel, glæde og livsduelighed.

Skulle du have brug for hjælp, så er du, som altid, meget velkommen til at booke timer hos mig.

Det kan du gøre på Niels@andtalk.dk og på SMS 40409547

Ordbog:
Resiliens

Et system eller en enhed, der kan tilpasse sig eksterne såvel som interne forandringer, påvirkninger og udfordringer uden at ‘knække’, dvs. uden at miste de grundlæggende egenskaber og kvaliteter, som fandtes før udfordringen. Men man skal passe på, at opbygningen af resiliens – øget modstandskraft – ikke kun bliver en individuel opgave eller ansvar. Det er et fælles ansvar, og derfor er stærke, gode og positive relationer også vigtige i denne sammenhæng. Risikoen, i yderste konsekvent, er, at vi bliver mere og mere følelseskolde. Dét er ikke meningen. Følelser er vigtige.
De rigtige følelser.

Stå Fast

“Stå Fast” er en tankevækkende bog, skrevet af den danske psykolog Svend Brinkmann, som en grundig refleksion over det moderne samfunds konstante jagt på forandring, forbedring og selvrealisering.

I bogen argumenterer Svend Brinkmann for vigtigheden af at “stå fast” og omfavne visse traditionelle værdier og principper, der er blevet overset eller undermineret af den moderne kultur. Han udfordrer idéen om, at konstant forandring og individualisme nødvendigvis fører til større lykke og tilfredshed. I stedet for at søge evig forbedring opfordrer Brinkmann til en mere afdæmpet og reflekteret tilgang til livet.

Positiv Psykologi

Positiv Psykologi er videnskaben om menneskelig trivsel, og som er en del af den almindelige/traditionelle psykologi.
Det er altså ikke noget, som man bare har fundet på, for at være smart, ej heller ikke ønske om et quick fix, men som rent faktisk er en gren af psykologien. Det handler ikke om, at man skal have JA-hatten på hele tiden, men at man rent faktisk også har en kritisk tilgang til livet.

Læs mere om Positiv Psykologi.

Her kan du læse mit CV, profil og priser.

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
Sms: 40409547

Du kan altid booke tid til en uformel samtale over telefonen.

Tryk og læs nogle af mine referencer her.