Jævnligt, så kommer der kunder og klienter, som vil tale om “mental træning”, a la BS. Christiansen og Chris MacDonald.

Fx kunne en henvendelse være én, som gerne vil træne fysisk, men som ikke rigtig kan finde motivationen til at starte – og som måske heller ikke kan fastholde træningspassene.

Tilfældigvis faldt jeg engang over artiklen om Mads Vangsø i Politiken, (Eller læs i bunden af denne artikel!!) som fortæller lidt om sin tilgang i forbindelse med “mental træning”.

I artiklen er MV inde på, hvor vigtigt målet var for ham, men i lige så høj grad af processen – “The Dark Side Of The Moon”, som han kalder det.

Vi er jo generelt meget tryghedssøgende og vi vil helst blive i vores komfortzone.
“Frygten” for at prøve noget nyt, og dermed også “frygten” for at gå all in i en relativ kort periode, indtil det nye bliver til en vane. Der er noget som tyder på, at en ihærdig indsats i mellem en uge og tre uger er nok til at ændre én vane – måske et par stykker – alt efter hvilke bøger man læser.

For de fleste vil det blot være et spørgsmål om virkelig at ville.

Leg lidt med her i mit eksempel; hvis det krævede, at du stod op hver morgen kl. 5, i stedet for som normalt kl 6, for at løbe i 30 minutter, og satte dig dét mål, uanset hvad, tror du så ikke, at du kunne?
Jo, det er jeg sikker på.
Handler det så i virkeligheden ikke “bare” om, at “du tager dig sammen” og siger til dig selv, at du VIL?

Men hør her!
Det hjælper også hvis du i nogle dage, inden du går i gang, visualiserer før, under og efter turen, alt det gode du kommer til at opleve, ved at gøre det, som du gerne vil.
Det vil også hjælpe, at du arbejder med dine Styrker og værdier i forhold til den vane du nu vil have, og at du arbejder med flere lag i dig selv.

Det er de første par uger, som er hårde.
Ikke bare rent fysisk træningsmæssigt, men også mentalt, så derfor er struktur meget vigtigt og en super god støtte. Der vil være mange tanker, som forsøger at lokke dig til at blive under dynen, så tidligt om morgen, eller hvad det nu er, du har sat dig for.

Men hvis Mads Vangsø kan, så kan du også. Også uden skilsmisse og uden at du skal sige dit job op.

Nå, men nu vil jeg forberede mig på endnu et forløb med een som vil ændre vaner.
Skulle du få lyst, så mailer du bare. Tryk her!

Mental træning er egentligt bare et andet ord om at finde dét, der motivere en selv bedst muligt, og hvor man får mest mulig energi.
Det er lige præcis det, som er grundtanken i Positiv Psykologi.

********************************

TOTALT kopieret fra Politiken – da jeg ikke er sikker på, at alle kan læse artiklen.
Inde i beduinteltet sidder Mads Vangsø, 42 år og arbejdsløs radiovært.

Det er midnat og nattefrost i ørkenen et par timers kørsel sydvest for Amman i Jordan, og han har skiftevis løbet og powerwalket i mere end 15 timer. De første 38 km foregik i bunden af en udtørret flodseng, hvor man dårligt kan gå uden at vrikke om. Dernæst 10 km voldsom stigning.

Indtil de sidste 38 km på en højderyg, hvorefter det går nedad til campen ad en stejl skråning i pandelampens klaustrofobiske skær. Nedad er ikke så let, som det lyder, når man har stive ben og en 8 kg tung rygsæk med al sin mad og udrustning.

86 kilometer har han tilbagelagt på denne dag i slutningen af februar, hvor Sahara Desert Run i Jordans ørken kulminerer. Og inden da havde han løbet over 40 km om dagen fire dage i træk. Han har aldrig været så smadret før.

Skilsmissen og farvel til jobbet
For første gang i Mads Vangsøs voksne liv er der stille inde i hovedet. Ingen tanker og associationer kværner rundt. Han tænker ikke på at få grin fra sit publikum, han er langt fra forventninger, Facebook og flekslån. Han føler sig ensom, men på den gode måde, for sådan er det jo at være menneske. Ni måneders træning.

100 km om ugen plus styrketræning har rykket ham fra lejlighedsvis rundt om Søerne-jogger til benhård ørkenkriger. Men lige nu sidder han bare helt stille. I fred med sig selv. Ren væren.

Indtil han ringer hjem for at fortælle sin ekskone, Sanni Wulff Vangsø, om dagens oplevelser, for hun har fulgt med på sidelinjen. Har sat fotos fra Desert Run i Sahara op på facebooksiden for sine Energii-fitnesscentre. Hun er også stolt af sin eksmand og faderen til deres fælles barn, Rigmor på syv år.

»Det var hende, der ikke ville mere. Hun sagde, at jeg var gået i stå, og at jeg ikke bare kunne blive siddende på min flade. Og det var rigtigt. Alle mine ideer var tørret ud. Der var intet at komme efter. Så rejste jeg mig, vi flyttede hver for sig, og så gik jeg ind og sagde op hos Jim (Receveur, direktør på Radio 100 FM, red.)«, siger Mads Vangsø.

Hvad Mads Vangsø ikke turde fortælle sin daværende chef, var, at målet var at klare Sahara Desert Run, et af verdens hårdeste ultraløb, ni måneder senere. Men for den nu forhenværende radiovært var der ingen tvivl. Hvis han skulle kickstarte ’den gamle knallert’, var det nødvendigt at gå til yderligheder.

Nu begyndte Mads Vangsø genopbygningen af sig selv. Startende fra et niveau i juni sidste år, hvor han nogle få gange om måneden luntede en tur på maks. 5 kilometer. Helst om aftenen og gerne i regnvejr.

Den nye træningsplan hedder 100 km om ugen. Nogle gange som 15 km med 10 kg i rygsækken, rundt og rundt ad den samme 1,5 km lange rute i Østre Anlæg i København. Og så begyndte han at trampe af sted på ridestierne i Dyrehaven, samtidig med at han lavede coretræning, dels på reformer (en pilates-maskine), dels derhjemme, gerne med datteren, Rigmor, på skuldrene for at tilføre ekstra vægt.

Ni måneders selvfinansieret træningslejr var begyndt.

»Jeg forestillede mig, at jeg kunne få tankerne til at stå stille ved at sætte kroppen i centrum. Men jeg blev faktisk skuffet, for det at forberede sig på et ultraløb er mere mentalt, end det er noget med muskler«.

Mads Vangsøs første møder med Just-do-it-industrien var ikke overbevisende. Han kunne ikke bruge peptalks eller mindfulness til noget. Og frygtsomme budskaber fra forsiden af BT om, hvor megen broccoli man skal spise for at slippe for tarmkræft, var heller ikke inspirerende. Han havde behov for mere radikale metoder.

»Jeg måtte lægge et dybere snit«, siger han.

Få styr på prioriteterne
»Folk taler om, at man bare skal træffe et valg og gøre det. Så enkelt er det ikke. Vi har en modstand mod at forandre os. Vi har en ambivalens. Ofte har man ikke gjort sig klart, hvorfor et mål overhovedet er vigtigt. Hvorfor vil du tabe 6 kg? For at dine cowboybukser sidder bedre? Hvorfor køber du så ikke bare en par nye cowboybukser i den rigtige størrelse«.

Mads Vangsø blev altså optaget af ’the dark side of the moon’, motionslivets vraggods. Alt det, der ligger under overfladen og får os til at svigte den rette vej, kostpyramiden og de planlagte træningspas.

»Jeg tog på 10 dages ’silent retreat’, hvor jeg fik Navy Seals-udgaven af meditation«, forklarer standupkomikeren og radioværten, der efter at have levet et langt liv af mundens overflod måtte kæmpe hårdt for at holde tand for tunge.

Han brugte også flittigt sin fætter, der læser filosofi, til at finde gode tanker om motivation og meningen med det hele. Nå ja, og så fik han en af Danmarks mest erfarne ultraløbere, Jacob Hastrup, som træner.

»Jeg kæmpede længe med, hvad jeg skulle gøre, når jeg kom ud på ture, der var så lange og hårde, at jeg bare ikke kunne klare det mere. Her fandt jeg et citat fra den romerske kejser Marcus Aurelius, der mente, at man skal elske sin modstander for at kunne overmande ham. Det vendte billedet for mig. I stedet for at frygte de barske perioder på en løbetur, begyndte jeg at glæde mig til at se min fjende dukke op, så jeg kunne lære noget mere af ham«.

Mads Vangsø er altså lige nu i knaldgod form. Bortset fra venstre fod, der sidder i en mærkelig vinkel og ikke rigtig lystrer, har 20 timers ugentlig træning gjort ham skarp. Den største gevinst er dog ifølge ham selv, at han har lært at lade sine følelser passe sig selv.

»Følelser kommer, følelser går. Det ændrer sig minut for minut, når du løber ultraløb, men det gælder også i resten af livet. Du kan ikke bruge følelserne til at styre dit liv. Du er nødt til at få overblik over dine prioriteter selv, så du er i stand til at reagere i nuet. I stedet for at reagere på dine følelser eller det, du havde planlagt inde i hovedet«.

Fra træningslejr til foredrag
Mads Vangsø begyndt at fortælle om sine oplevelser med nye livsanskuelser. Ikke fordi han skal lære folk, hvad de skal gøre, men fordi han – i al ydmyghed – vil dele sine tanker om, hvad der giver varig forandring i livet.

»Det handler om meget mere end at spise sundt og motionere. For mig var det en nødvendig investering i forretningen Vangsø, for pludselig sprudler mine ideer igen, og jeg har fået lyst til at gå på opdagelse i livet igen«, siger Mads Vangsø, der trods ny livsstil får røget de cigaretter, der skal ryges i løbet af en dag.

»Jeg er ikke på helsekur, men har lagt mit liv om. Jeg fandt ud af, at der stadig skulle være plads til cigaretter. Det hjalp mig for en måned siden, da min taxachauffør Bassim skulle køre mig i to en halv time fra Jordan ud til startområdet. Han røg hele vejen. Hvis jeg ikke selv havde røget, havde jeg aldrig overlevet det«.

Mads Vangsø synes, at for mange fokuserer på forandring. Han vil hellere tale forankring. At få tingene ind i kroppen, ind i virkeligheden. Der, hvor det rykker. På den måde, man nu selv helt individuelt har behov for at gøre det på. Og for ham var ultraløb altså vejen.

»Med alt det, jeg lærte i Sahara, er jeg bare nødt til at gøre det igen«, siger Mads Vangsø.

Om tre måneder skal han løbe i Gobi-ørkenen, 250 km sammen med sin træner og mentor, Jacob Hastrup. Ideen er, at Mads Vangsø skal skrive en bog, hvor eksperten og læremesteren fortæller, men hvor lærlingens historie også indgår.
GENOPBYGNING.  Mads Vangsø var nået til et punkt i sit liv, hvor han sad fast. Han valgte derfor at stille op i et ultraløb for at udfordre sig selv. Privatfoto
Nu da grundformen er ved at være på plads, vil Mads Vangsø også gerne lige snuppe 333 kilometer til et ultraløb i Marokko til efteråret.

Og hvad siger Sanni mon til det hele?

»Vi har jo stadig vores særlige alliance. Efter jeg er kommet hjem fra Jordan, har hun sagt, at hvis hun havde vidst, hvad der kommer ud af at lade en mand løbe lange ture, ville hun nok have bundet mandens snørebånd hver dag«.