Ledelse med kaffe i hånden.
Er der forskel på ledelse, når vi taler om en kæmpe krigsmaskine eller når det er en dirigent for Danmarks Radios Symfoniorkester? Eller i en forretning eller måske i hjemmeplejen?
Nej, vil jeg påstå.
En af de dygtigste admiraler i den amerkanske flåde, Rear Admiral Guadagnini har sin egen måde at lede folk på. Helt nede på jorden. Eller rettere, på dækket. ”Guad” som han kalder sig selv, er sammen med sin besætning, ude seks måneder om året, da han var chefen på det gode skib USS Abraham Lincoln.
Det kræver i den grad en fast hånd og sikker ledelse.
Der er rigtig mange forskellige faggrupper om bord på et hangarskib, så man skal vist være mere end almindelig rummelig.
En af Guad´s filosofier er, at han meget ofte går ture ombord for at få en snak med de forskellige teams og grupper. Lige fra dem vasker tøj og laver mad, over dem som holder styr på fly på dækket til piloter og marineinfanterister.
Men han går ikke rundt med en blok papir under armen.
Næ, han har et kaffekrus med. Tonen bliver mere uformel, der er naturlige pauser, når der skal nippes til kaffen, og han får ting at vide, som han ikke fik fat i før i tiden.
Det han gør, med den uformelle tone, og kaffen som ”isbryder” er, at få folk til at fortælle deres historie, mand / kvinde til mand og i øjenhøjde.
Det skaber respekt.
Tag ikke fejl. Han har ansvaret for en megastor krigsmaskine, og han er i den grad sit ansvar bevidst, så han gør kun det, som han ved virker.
Hvad gør Guad mere? Han anerkender. Han tager sig tid, og ser det som investering og personalepleje. Hvilket han har klokkeklare beviser for. Han ved, at han skal så frø før han kan høste.
Dirigenten og fløjespilleren.
Jeg har en rigtig god veninde, Anna Nykvist, som spiller tværfløjte i DR´s Symfoniorkester.
Anna er dygtigt, eller rettere, hun er stjerne dygtig, og stiller store krav til sig selv.
Men selvom hun og hendes kolleger, hører til de allerbedste i landet, så skal de stadig have en leder; dirigenten
Jeg har talt med Anna om, hvad den vigtigste egenskab er hos en dirigent. Ud over det tekniske og musikforståelsen, så er respekt for orkestret det allervigtigste. Ikke bare som gruppe, men helt ned til den enkelte person.
”Vi fungerer bedst, når vi bliver set og hørt.”
Dirigenten sætter rammerne, musikerne ved, hvor de skal hen og hvordan, og jo mere klar dirigenten er i sit sprog og i sin kommunikation, des bedre bliver resultatet.
Kan du se den røde tråd mellem admiralen og dirigenten?
Dels møder de folk i øjenhøjde.
Der bliver udvist respekt. Dyb respekt.
Anerkendelse er yderst vigtig.
Fungerer skæld ud?
Anna fortæller, at man mister gnisten lidt, når en dirigent skælder ud over fejl, når der øves.
Og der øves og trænes igen og igen.
Indtil til stykket sidder lige i skabet.
Men musikken lyder kun optimalt, hvis og når dirigenten formår at skabe og vise respekt.
Så lyder orkesteret til gengæld også som een puls, hvor alle trækker vejret i takt.
Når jeg arbejder med ledelse, tages der blandt andet udgangspunkt i den positive psykologi.
Der tales meget rigtig meget om værdier, som skal implementeres, respekt og ordentlighed.
Når jeg folk på kursus i ledelse, vægter jeg højt, at man netop tager sig (mere) tid til at lede og til at være synlig. At være ude på gulvet, skal ses som en langsigtet investering, så trivslen og den gode kultur øges.
Når de ansatte har det godt, så øges trivslen. Punktum.
Og når trivslen er høj, hvad tror du så, at der sker?
De ansatte, uanset om de er ombord på et krigsskib, musikere i et symfoniorkester eller passer vores gamle medborgere, der skal plejes, eller produkter, der skal sælges, så skal man, som ansat, kunne mærke nærvær og respekt.
Så enkelt er det i virkeligheden.
Så får man, som leder, folk til at følge én i nærmest tykt og tyndt, og så bliver der solgt varer, passet på folk, præsteret, som der skal og lidt til.
Tryk og læs mere om uddannelser her!
Mvh
Niels Moestrup
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547