Kropssprog skulle tælle 93% af din kommunikation, men det er en myte!
Du har måske læst en masse steder og lært, at det er kun er 7% af din kommunikation, som er verbal, mens hele 93% af din kommunikation er non-verbal. Det bliver beskrevet lidt forskelligt, men det er de tal, der bliver brugt.
Især inden for NLP, er jeg stødt på det flere gange, men googler du det, vil du finde det mange steder indenfor selvhjælpsindustrien
Men det er en myte, misforståelse og fejlagtigt – på linje med, at du lokkes til at tro, at vaner tager 21 dage ændre.
Det med myten om 21 dage, kan du læse om, når du trykker her.
Kropssprog, 97%, myten
I 1967 skrev Albert Mehrabian en artikel ud fra sin “forskning”, og her er hvad “forskningen” gik ud på:
Første studie blev en lille gruppe mennesker ”udsat” for tre forskellige udtalelser af ordet ”MÅSKE”:
blidt, neutral, modvilligt.
Samtidig betragtede gruppen et foto af kvindens tre forskellige ansigtsudtryk, for derefter gætte de følelser,
som kvinden viste på et billeder, og dermed gætte hvilke billede, der passede til betoningen af ordet.
I det her tilfælde ramte gruppen korrekt i 50% af deres gæt.
En anden undersøgelse, hvor man brugte andre ord, men igen betonet blidt, neutral og modvilligt.
Ud fra dette, konkluderede Mehrabian, at 7% af informationen blevet hentet fra selve ordet, 38% af tonefaldet og 55% fra kropssproget.
Men, og det store MEN her, er, at det kun gælder ved brugen af ET ord! Ingen sætninger, ingen krop, men kun et ansigt at betragtet, kun ét køn.
Man tjekkede heller ikke hvilken stemningen de 37 forsøgspresonerne var i, som i øvrigt var psykologistuderende.
Kropssprog, et andet lille studie og endnu en myte er skabt
En anden forsker – Ray L. Birdwhistell – nåede frem til, at mellem 30% og 40% af vores kommunikation er verbal, men hans ”forskning” er blev afvist som temmelig mangelfuld.
Så konklusionen må være, at vi ikke kan bruge de 7% til noget som helst.
Jeg tænker også, at hvis der skulle være en gran af sandhed, så ville svagtseende og blinde på ingen måde kunne forstå ret meget. Og hvad med samtaler via telefonen eller på skrift?
Kropssprog, gestik og tonalitet har en betydning
Men, der er et andet MEN.
Der er noget, der tyder på, at gestik – bevægelse – har en virkning: vi lytter mere intenst, når fortælleren bruger sit krop og sin hænder.
Se dét giver rigtig meget mening, for det er nemmere af falde i søvn, hvis det er stiv person, som fortæller fra scenen, frem for en, som også bruger sin krop. Ikke for meget, for så mister vi fokus.
Der henvises til en TED-talk, som jeg ikke kan finde, hvor flere hundrede var tilstede i salen, at de var mere interesserede i taleren, når vedkommende bruger fagter, frem for at stå stille.
Tonaliteten
I 2007 fandt et hold forskere ud af, at tonefaldet også har en effekt i fht at fange interesse fra tilhørerne.
Der er altså ikke et ”kropssprog” der taler til os eller som gør kommunikationen mere forståelig, men at der en fysiske bevægelse – som er passende – og en skiftende eller levende tonalitet, som gør, at vi lyttere bedre efter eller bliver fanget.
Med andre ord, så har tonaliteten og det kropslige – gestikken – en anden, men betydelig rolle: at få dit publikum til at lytte.
Mvh
Niels Moestrup
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
https://www.pgi.com/blog/2020/03/the-science-of-talking-with-your-hands/