Kærlighed – hvad er det og hvad vil det sige at elske?

Jeg tænker, at man næsten ikke kan stille et større og mere komplekst spørgsmål, men jeg vil herunder komme med inspiration fra forskningen, litteraturen, fx Lone Franks ”Størst af alt”, samt egne betragtninger.

Når jeg har valgt at skrive om kærligheden, så er det fordi en ret så stor del af mine klienter, i langt højere grad, ønsker at tale om hvad kærlighed er og hvad det vil sige at elske, fordi deres eget kærlighedsliv ikke lige spiller.

Derfor vil jeg forsøge at komme med nogle forskellige betragtninger og forslag, nogle af dem, måske lidt kontroversielle for dig, så du måske kan få et nuanceret syn, hvis du er faret vild, men lad mig slå fast allerede nu, at svaret er langt fra entydigt.
Eller, du må nok selv finde ud af hvad kærlighed og det at elske, er for dig.

Hvis det stadig er svært, så er jeg her for at hjælpe dig.

Først nogle citater om kærligheden.

”Kærlighed er en stræben efter noget, man mangler. Et begær, en længsel, et underskud.
Men samtidig også noget, der trænger sig på, som en overflod, man giver andre i en form for overskud. Kærligheden er en dobbeltrettet trang: at give og at modtage.”
– ”Symposion” af Platon.

Filosoffen Iris Murdoch beskrev kærligheden som et ståsted:
”Kærlighed er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end en selv er virkeligt.”

“Kærlighed er evnen til at se den enkelte i sin absolutte og ubesmittede virkelighed. At se enkeltheden i det menneske, vi elsker, er at anerkende både deres selvstændighed og deres afhængighed. Kærlighed er en tilstand af årvågenhed, hvori vi kan se en anden person i fuldkommenhed.”

Erich Fromm:“Kærlighed er en handling af vilje – enten elsker du nogen eller også gør du det ikke.”

Oprindeligt, så havde grækerne fire forskellige former for kærlighed

Agápe

– uselvisk følelse af ømhed, som man har til sine børn og andre, hvor man ønsker dem det bedste. Man har fokus på andres behov, deres trivsel, skæbne og man holder hånden over vedkommende. Ofte i en religiøs kontekst.

Filia

– nok det tætteste på det vi, i dag, vil kalde kærlighed. Der hvor man giver sig hen til andre mennesker og er dem eller den hengiven. En inderlig følelse.

Storgé

– Den instinktive følelse, som man viser sine børn og forældre.

Eros

– sanselig følelse. Jeg vil have dig, jeg begærer dig jeg vil være sammen med dig. Det handler mest af alt, om mine behov.

Hvis jeg tillader mig at konkludere, så vil Filia og Eros, nok være det, som vi betragter som kærlighed i dag.

Kærligheden med videnskabens briller

Det er svært at beskrive kærligheden, også videnskabeligt.

Freud og kærlighed

Sigmund Freud, en af ​​psykologiens mest indflydelsesrige figurer, havde en dyb og kompleks forståelse af kærlighed og dens rolle i menneskets liv. Hans teorier om kærlighed var en del af hans bredere arbejde inden for psykoanalyse, som omhandlede menneskelig tanker, adfærd og følelser, og hvordan disse faktorer påvirkede individets udvikling og interaktioner.

Freud anerkendte, at kærlighed var en af ​​de mest grundlæggende og kraftfulde menneskelige følelser, og han udforskede dens dynamik gennem flere af sine koncepter og teorier. Et af de vigtigste begreber, Freud introducerede, var “libido” – lyst, begær, drift, der driver menneskets instinkter og ønsker, inklusive seksuelle drifter. Ifølge Freud var libido centralt for udviklingen af ​​kærlighed og intime forhold. Og det er der jo nok noget om, stadigvæk

Freud kategoriserede ofte kærlighed som en del af det, han kaldte “eros”, den livgivende drift, der søger enhed, intimitet og binding mellem individer. Han påpegede dog også, at kærlighed ikke altid var fri for konflikter og spændinger. Han introducerede begrebet “eros mod thanatos”, hvor “thanatos” repræsenterede dødsdriften eller ødelæggelsesdriften. Dette indikerer, at kærlighed ikke kun handler om forening og harmoni, men også om den uundgåelige konflikt mellem vores instinktive trang og vores sociale og samfundsmæssige begrænsninger.

Simone de Beauvoir og ligeværdigheden i kærligheden

Simone de Beauvoir var eksistentialistisk filosof og feministisk tænker, har i sine værker udforsket kærlighed ud fra et kritisk og frigørende perspektiv. Hun kritiserede traditionelle forestillinger om kærlighed, der reducerede kvinder til objekter for mænds begær og begrænsede deres frihed.

De Beauvoir argumenterede for, at ægte kærlighed skulle være baseret på lighed, gensidig respekt og frivillighed mellem partnere. Hun udforskede også ideen om “fri kærlighed”, hvor hun udfordrede institutionen ægteskab og opfordrede kvinder til at tage kontrol over deres egne liv og relationer. Hendes tanker om kærlighed understreger vigtigheden af at skabe relationer, der fremmer selvstændighed, respekt og ligestilling mellem kønnene.

id, ego og superego

En anden vigtig del af Freuds arbejde var hans teori om personlighedsstruktur, hvor han delte personligheden op i tre komponenter: id, ego og superego.
Id repræsenterer de dybeste og mest basale drifter og begær, mens ego er den rationelle og realistiske del af personligheden, der forsøger at balancere id’s ønsker med samfundets krav. Superego repræsenterer samvittigheden og internaliserede normer. Ifølge Freud kunne konflikter mellem disse tre komponenter påvirke individets evne til at opleve og udtrykke kærlighed på en sund måde.

Freuds arbejde omfattede også begrebet “objektrelationer”, som beskæftigede sig med, hvordan mennesker opbygger forhold til andre. Dette koncept omhandlede især den måde, hvorpå tidlige relationer, især med forældre eller omsorgspersoner, kunne påvirke individets evne til at danne sunde og tilfredsstillende forhold senere i livet. Eventuelle traumer eller negative erfaringer i disse tidlige relationer kunne ifølge Freud føre til vanskeligheder med at etablere og vedligeholde kærlighedsforhold.

Tryk her og læs om tilknytningsteori / tilknytningsmønstre

Det er værd at bemærke, at selvom Freuds teorier har haft en betydelig indflydelse på moderne psykologi, er de ikke uden kritik. Mange moderne forskere og teoretikere inden for psykologi og relationer har udfordret eller nuanceret Freuds synspunkter, og der er blevet udviklet en bred vifte af tilgange til at forstå kærlighed og relationer.

Sammenfattende kan man sige, at Freuds teorier om kærlighed afspejlede hans overordnede forståelse af det komplekse samspil mellem menneskelige drifter, social indflydelse og personlig udvikling. Mens nogle af hans begreber stadig er relevante, er det vigtigt at huske, at kærlighed er en dybt individuel og kulturelt betinget oplevelse, der kan forstås gennem en bred vifte af psykologiske, filosofiske og kulturelle linser.

Robert Winch og kærlighed

Sociologen, Robert Winch mente, at vi bliver tiltrukket af de personer, som besidder det, som vi selv mangler af egenskaber og kaliteter. Men heller ikke dét, er der videnskabelig evidens for.

Winch, fokuserede også på kærlighed som en social konstruktion, der er formet af samfundets normer og værdier. Han mente, at kærlighed ikke blot er en personlig følelse, men også en social proces, der er påvirket af samfundets forventninger og institutioner. Winch argumenterede for, at kærlighed ikke kan ses isoleret fra de sociale strukturer, der omgiver den, og at individuelle følelser og handlinger er tæt knyttet til samfundsmæssige sammenhænge. Hans syn på kærlighed understreger vigtigheden af ​​at forstå kærlighedsrelationer inden for en bredere social og kulturel ramme.

Andre igen, har postuleret, at vi tiltrækkes af vores eget spejlbillede, men heller ikke her, er der evidens, som støtter op om de tanker. Det kunne måske være en skøn blanding af det hele, men det står for min egen regning, og den holder jo så nok heller ikke.
Eller passer det?

Der, hvor man har lidt faktuel og påvist viden, er fra de to biologer David Buss og David Schmitt, som har skrevet om Sexual Strategies Theory.

På baggrund af store mængder data, så viser der sig et måske lidt klart billede, af vi nok er overvejende både promiskuøse – sex med stadig skiftende partnere – men også monogamt indstillet. I et eller andet omfang.

Tryk her og læs mere om relationer

Disney – “de levede lykkeligt, til deres dages ende”

Så det med ”Den Eneste Ene”, holder nok ikke helt. Ikke altid. Den snak stammer nok mest af alt fra religiøse dogmer og ønsket om mandens – religionens – magt over kvinden, og som ofte bliver holdt godt ved live ved den konstante “Disney-ficering”, som foregår i mange film.

Kan man elske og have kærlighed til mere end én person af gangen?

William Jankowiak. Professor i antropologi, mener, at den romantiske kærlighed har en svært uimodståelig drift mod det eksklusive – to-somheden – fordi man er bange for at miste.
Angsten for ensomhed er og kan være voldsom.

Jankowiak har bidraget betydeligt til studiet af kærlighed og intime relationer inden for et antropologisk og kulturelt perspektiv. Hans forskning har fokuseret på, hvordan forskellige kulturer udtrykker, oplever og forstår kærlighed på tværs af forskellige samfund og kontekster.

Jankowiak mener, at kærlighed er en kompleks og flerdimensionel følelse, der ikke blot er bundet til biologiske eller psykologiske faktorer, men også er formet af kulturelle, sociale og historiske omstændigheder. Han har argumenteret for, at vores opfattelse af kærlighed er dybt påvirket af den kultur, vi er en del af, og de normer, værdier og forventninger, der er indlejret i den kultur.

I sine studier har Jankowiak identificeret forskellige måder, hvorpå kærlighed og intime relationer kan variere på tværs af kulturer. Han har undersøgt forskellige former for kærlighed, såsom romantisk kærlighed, platonisk kærlighed, seksuel kærlighed og familiær kærlighed, og har vist, hvordan disse koncepter og udtryk kan variere markant mellem forskellige samfund.

En af hans vigtige teorier er begrebet “kærlighedens økologi”, som henviser til de forskellige måder, hvorpå kærlighed udvikler sig i forskellige kulturelle miljøer. Han argumenterer for, at kærlighed ikke blot er en universel følelse, men også formes af og tilpasser sig de specifikke sociale, økonomiske og kulturelle omstændigheder, som individer og samfund befinder sig i.

Jankowiak har også undersøgt emner som ægteskab, utroskab, skilsmisse og polygami i forskellige kulturer og har vist, hvordan disse aspekter af intime relationer kan have forskellige betydninger og implikationer på tværs af samfund.

Samlet set mener Jankowiak, at forståelsen af kærlighed skal omfatte en bred kulturel og antropologisk linse. Han har bidraget til at belyse, hvordan kærlighed ikke kun er en personlig følelse, men også en socialt konstrueret og kulturelt formet oplevelse, der afspejler de dybe rødder, som denne følelse har i menneskelig adfærd og samfundsliv.

Polyamori – at elske og at have kærlighed til mere end én person

Polyamori er en relationel og følelsesmæssig praksis, hvor personer er åben for at have intime og / eller kærlige forhold til flere partnere på samme tid, med alle parters samtykke og forståelse. Dette adskiller sig fra den monogame model, hvor en person normalt er i en eksklusiv kærlighedsrelation med kun én partner.

Ved polyamori handler det ikke kun om seksuelle forhold, men også om følelsesmæssige bånd, dyb forståelse og støtte til mere end én person. Nøgleelementet i polyamorøse relationer er åbenhed, ærlighed og samtykke, i meget høj grad, fra alle involverede parter. Det betyder, at alle er opmærksomme på de andre partners tilstedeværelse og er enige om at navigere gennem relationerne med respekt for alles følelser og grænser.

Polyamori kan tage forskellige former, afhængigt af de involverede personers præferencer og dynamik. Nogle mennesker kan have hierarkiske polyamorøse relationer, hvor der er en primær partner og sekundære partnere, mens andre kan praktisere ikke-hierarkisk polyamori, hvor alle partnere er ligestillede. Nogle polyamorøse relationer kan være mere fokuseret på emotionel intimitet, mens andre kan omfatte seksuel intimitet.

For dem der praktiserer polyamori, er tillid, kommunikation og respekt afgørende. Der er ofte regler eller retningslinjer, der er aftalt mellem de involverede parter for at sikre, at alle føler sig trygge og respekterede. Disse regler kan variere meget og kan omfatte alt fra informationsdeling om andre partnere til aftaler om sikker sex og tidsstyring.

Det er vigtigt at bemærke, at polyamori ikke er den rigtige løsning for alle, og det kræver åbenhed, kommunikation og følelsesmæssig modenhed fra alle involverede. Mens nogle mennesker finder dyb glæde og opfyldelse i polyamorøse relationer, er det også en praksis, der kan medføre udfordringer og kompleksitet, især i samfund, der traditionelt vægter monogami.

Polyamori har fået mere opmærksomhed og anerkendelse i moderne samfund, da mange mennesker udforsker alternative måder at danne og opretholde relationer på. Det er en del af en bredere samtale om individuel frihed, seksuel autonomi og inklusivitet inden for kærlighed og intimitet.

Jeg kan anbefale Sara Skaarups bog “Kærligheds Kontrakten”.

Kærligheden er blevet kommercialiseret

Andre igen – fx Eva Illouz – postulerer at kærligheden er blevet kommercialiseret og at den i den grad er hængt op på forbrugersamfundets hamsterhjul. Bare tænk på hvor store bryllupper ”skal” være, hvedebrødsdage under varme himmelstrøg. Vejen til kærlighedens lykke, går gennem præstationer, dobbelt garage, samtalekøkken og flot-fælge på bilen.
Kærligheden skal være altopslugende og der må ikke være dårlige dage.
Også her har Disney tydeligvis været forbi.

Eva Illouz, en sociolog og forfatter, har udforsket kærlighedens dynamik og dens forhold til moderne samfundsstrukturer. Hun mener, at kærlighed er en følelse, der ikke kun er personlig, men også formet af kulturelle og sociale påvirkninger, og, ikke mindst, postulerer at kærligheden er blevet kommercialiseret.

Illouz betragter kærlighed som en kompliceret oplevelse, der er påvirket af både kapitalismens logik og individualiseringstendenser. Hun har også argumenteret for, at moderne dating- og forbrugskulturer kan påvirke vores opfattelse af kærlighed og føre til usikkerhed og frustration. Illouz’s tanker om kærlighed understreger forholdet mellem individuelle følelser og samfundsmæssige strukturer og peger på, hvordan kærlighedens natur og udtryk forandres over tid i en moderne sammenhæng.

Tryk her og læs om USUNDE relationer

Mit syn på kærligheden

Måske gælder det om, i sidste ende, at ville og kunne forstå den andens syn på verden, samt rumme dennes måde at leve på. Og dermed at vi, hver i sær og sammen, forstår og bliver forstået, samt ser og bliver set.

At det gælder om at fortælle, fra første date, hvad vi kan byde ind med, hvor vores grænser går og at vi opfører os ordentligt for den anden.
Jeg tror på, og synes, at vi skal være generøs med kærligheden, i al dens mangfoldighed, uden at trække noget ned over hovedet på andre.

Vi har IKKE sandheden, men derfor kan vi godt være sandfærdige!
Vi skal stå fast i os selv, ikke fordømme andres tilgang, men også være modtageligt for andre argumenter, ligesom vi ikke skal begrænse hverken os selv eller andre.

Kærligheden er tydeligvis ikke én bestemt størrelse, den ikke har én bestemt form eller kan tilsyneladende ikke udleves på én bestemt måde, og den kan nok også kan ændre sig undervejs i livet. For nogle eller for mange.

Mon ikke, at det kræver, at vi tør at springe ud i det, og gøre os sårbare, mens vi har fornuften med os.
Og så, ind i mellem, lade os forføre helt ud til vores grænser.
Er det ikke den bedste måde at forstå sig selv på – og den anden?

Det hjælper ikke at blive siddende i sofaen og vente på, at kærligheden banker på døren.
Man må rejse sig, opsøge og vise interesse og gribe ud, når følelsen opstår.
Passe på med ikke at blæse den op, men så alligevel nyde den, når den er der, som et øjeblik fyldt med stærke følelser.

Fornuft og følelser kan sagtens gå hånd i hånd.
Nogen gange.
Pøj pøj!

Kontakt
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

Kilder:
https://course.oeru.org/ipsy103/learning-pathways/evolutionary-psychology/sexual-strategies-theory/
https://www.projektsexus.dk/
https://www.britannica.com/biography/Iris-Murdoch
Platons Symposiom