Hvordan bruger du din hjerne? Hvor bevidst er du om dine negative og positive tanker?
Alt efter hvilke studier og forskning – i neurovidenskab – man læser, så er der bred enighed om, at al den hjerneaktivitet vi har, er ca. mellem 80% og 95% ubevidst.
Altså automatiske tanker og vanemæssige tanker, som vi ikke lægger mærke til, som foregår i underbevidstheden.
Dét er smart, for det kræver mindre hjerneenergi, og hjernen kan så bruge sine kræfter og sin energi på det, der vigtigt og det, som vi vælger at være bevidste om og som vi vælger at give fokus.
Der kan nu også være en bagside, som giver bekymringer
For hvis vi bekymrer os for meget, grubler for meget, har tankemylder, overtænker, osv osv, ryger vi – eller vores tanker – ind på et ‘spor’ af automatiske, negative tanker.
Hjernen arbejder så på overtryk, for det er dén, der har taget styrringen nu og har fuld fokus og opmærksomhed på de tanker og ‘forestillinger’, der ræser afsted.
Ændres dette ikke, bliver dét til en ubehagelig vane, som ofte udvikler sig.
Vaner er ligesom stier i skoven.
Dem, vi altid går af.
Vi kan ikke andet – tror vi.
Det har vi lige så stille trænet og vænnet os til, og så føles det, som om der ikke er andre veje, stier og spor.
Det, der i virkeligheden sker, er, at der skabes ‘spor’ i hjernen, mellem hjernecellerne.
Jo stærkere og jo flere flere ‘spor’ og forbindelser, der skabes, jo mere automatisk bliver vores tanker, og jo ”nemmere” er det. Positivt, såvel som negativt. Meget forenklet.
Een måde at ændre tankevaner på, er først at gøre de ubevidste tanker, bevidste.
Som at tage noget ud af skabet, hvor det har arbejdet for og af sig selv, inde i mørket, og så frem i lyset, ned på bordpladen, foran sig. Nu skal man lege detektiv.
For hvor starter det negative, det dårlige, det ubehagelige?
Hvilke tanker er der og hvilke tanker er de første?
Hvor starter sporet ind i skoven?
Det kan tage tid, så vær tålmodig og skriv stikord ned, gerne over flere dage eller uger.
Når du synes, du ikke kan komme længere tilbunds her, så starter det virkelige arbejde.
At skabe nye spor.
Nye stier.
Nye vaner.
Nye tanker
Når du finder starten af sporene, de første tanker, kan du gå i gang.
TRYK HER OG LÆS MERE OM VANER.
Negativitet er også en grundforudsætning for os mennesker.
I bund og grund har vi dem, for at overleve som art.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men når vi er kritiske, så er vi opmærksomme på noget, der kan slå os ihjel eller være farlige for os.
Normalt har de fleste af os lært at ‘holde det nede’ og skabt en rimelig, fornuftig balance, så vi har mere overskud og glæde i vores liv, end det stik modsatte, hvor negativitet fylder mest.
De fleste af os.
Men det at være i overskud, have modstandskraft, være mentalt og følelsesmæssige stærke, robuste – det man også kalder psykologisk kapital – kræver arbejde.
På samme måde som hvis du ønsker en god fysisk form, så skal du også arbejde for det.
Det kommer ikke bare ved at sidde i sofaen og tænke på det.
Dét kommer du ikke til at løbe 15 km af.
SLIP DIN OVERTÆNKNING – TRYK OG LÆS
Derfor hjælper det heller ikke at du sidder der i sofahynderne og forsøger at tænke positivt eller står og kigger dig selv i spejlet og siger til dig selv, hvor dygtig, god og smuk du er.
Du skal ud i verden og opleve, og sanse.
Du skal gøre dig selv opmærksom på, hvad du kan lide, hvad der gør dig godt, hvor du får lidt eller meget mere energi.
Jo mere og jo oftere du gør det, jo hurtigere går det.
Det kan være hvad som helst, bare du kan mærke at det gør dig godt på et eller andet plan.
Nu er du lige så stille i gang med at skabe nye (positive) spor i hjernen, og de gamle (negative) spor visner lige så stille.
Men du skal have tålmodighed og være vedholdende.
STOP DINE VANER – TRYK OG LÆS.
Som sagt, alt tæller, fx:
✅ Tænde stearinlys, fordi dét er hyggeligt
✅ Bage, måske pga duften
✅ Lære nye (nemme) færdigheder, uden at du skal gå hen og blive ekspert. Det vigtigste er, at du synes, det er sjovt
✅ Gå til sang
✅ Løbetræne, svømme, badminton eller sport og idræt, så længe du finder det sjovt.
✅ Smil til andre
✅ Giv lidt mønter til hjemløsse
✅ Rejs dig op for andre i bussen
✅ Hold tilbage i trafikken
Fortsæt selv…
Jo flere ting, des bedre, uanset om det tager minutter, timer eller dage.
Igen, jo flere ting og gange, du gør noget, du kan lide, er du i gang med at skabe nye og mere postive spor i hjernen, og undgå at gå af de negative stier, som du plejer.
Når hver dag er omme, så skriv de ting ned, som du har lavet, som du synes har ok, gode, positive i et eller andet omfang.
Beskriv så følelsen og hvor den eventuelt sidder i kroppen på dig.
Så kort, som muligt, men har du lyst til at skrive en hel roman, så er det bestemt også ok.
Se på løsninger.
✅ Som skrevet, så er det negative og det kritiske en naturlig del af det, at være menneske.
✅ Det er helt ok, at du oplever perioder, som er negative og dårlige.
✅ Du skal ikke fortrænge dem eller prøve at flygte fra dem.
✅ Du skal ikke forsøge at ‘detoxe’ eller finde noget positivt ved dårlig situation.
✅ De er hvad de er: dårlige og negative, ikke andet.
✅ Men når du har overskud, så led efter løsninger, hvis der er løsninger.
✅ Som regel, er det svært eller ligefrem umuligt at finde løsninger i starten.
✅ Men på et tidspunkt, vil der være overskud.
✅ Det er så heldigt, at vores sind er selvhelende.
Men altså: fokus på løsninger.
Fx hvis man er opsagt.
Naturligvis bliver vi kede af det, når vi mister vores job, ligesom når vi mister en partner ved en skilsmisse eller en god ven pga sygdom. Enddog meget ked af det.
Sorg, smerten og lidelsen ER en naturlig del, som skrevet, så du må acceptere det og se om du kan finde løsninger på at komme videre, når du er klar til det.
Fx, det nye job.
Hvad skal det være, hos hvem og hvor?
Hvilke nye krav har du og hvordan skal dit cv være?
Du kan sagtens være trist, selvom du kigger på jobannoncer og skriver på dit cv.
Uanset hvor lidt du gør, er det bedre end intet at gøre.
Vil du have hjælp?
Kontakt: Niels@andtalk.dk