Glem det ideelle og perfekte liv
“Ideal” refererer til en forestilling om noget, der er perfekt og/eller fuldendt.
Ordet stammer fra det latinske “ideal,” som igen har rødder i det græske “idea,” der betyder “form” eller “koncept.” Det bruges ofte til at beskrive et mål eller standard, som man stræber efter at opnå.
Forestil dig, at du hele tiden stræber efter at være perfekt. Hver eneste handling, hvert eneste valg bliver vejet og målt mod et ideal, som er umuligt at opnå.
Intet bliver perfekt … og vi vil altid begå fejl.
Det perfekte og idealet er utopia.
Dette ideal, som vi kan kalde “det ødelæggende ideal”, er noget, mange af os bærer rundt på.
Det er en konstant påmindelse om, at vi aldrig er gode nok.
Det lyder måske dramatisk, men det er en realitet for mange mennesker, og det kan have alvorlige konsekvenser for både vores mentale og fysiske velbefindende.
Det er vigtigt at forstå, at dette ideal ikke opstår ud af ingenting.
Det formes af vores kultur, vores opdragelse, og de medier, vi konstant bliver bombarderet med.
Albert Bandura, psykolog, udviklede teorien om social læring. Han påpegede, at vi lærer gennem observation og imitation. Hvis vi konstant ser billeder af perfektion i medierne – den perfekte krop, det perfekte liv, den perfekte karriere – begynder vi at tro, at dette er standarden, vi skal leve op til.
Du kender det sikkert.
Men hvad sker der, når vi forsøger at leve op til et uopnåeligt ideal og utopia? De mest åbenlyse konsekvenser er stress, angst og mistrivsel. Vi bliver fanget i en cyklus, hvor vi konstant prøver at forbedre os selv og føler, at vi aldrig når målet.
”Men du kan jo, hvad du vil, hvis du bare vil det nok!” – skriver mange de, der lokker med det uopnåelige – men uvidende.
Jagten på det perfekte og det ideelle kan give stress
Denne konstante stræben kan føre til kronisk stress, som ifølge forskeren Hans Selye kan have skadelige virkninger på vores helbred. Selye introducerede begrebet “General Adaptation Syndrome” (GAS), som beskriver, hvordan langvarig stress kan føre til udmattelse og sygdom!!
For mange bliver dette ideal også en kilde til lavt selvværd, ringe selvforståelse og et selvbillede, som er SÅ ringe.
Når vi sammenligner os selv med en uopnåelig standard, er det næsten uundgåeligt, at vi oplever os utilstrækkelige.
Psykologen Carl Rogers – en af dem jeg, som jeg sætter højest – en af de store skikkelser inden for humanistisk psykologi, talte meget om begrebet “selv-aktualisering”. For Rogers var det vigtigt, at mennesker kunne acceptere sig selv, som de er, uden at stræbe efter at blive den bedste version af sig selv – dobbelt suk! – samt ikke leve op til andres forventninger.
Når vi konstant jagter et ødelæggende ideal, bliver det svært at acceptere sig selv.
En anden konsekvens er, at vi kan miste glæden ved de små ting i livet. Når vi er så fokuserede på at nå et perfekt ideal, glemme at nyde øjeblikket, for så er de små hyggelige ting i hverdagen, som ér opnåelige, slet slet ikke gode nok.
Vi bliver så optaget af, hvad vi burde være, at vi glemmer at værdsætte, hvad vi er lige nu. Psykologer inden for videnskaben Positiv Psykologi, fx Martin Seligman, har understreget vigtigheden af at finde glæde og mening i hverdagen. Seligman taler om begrebet “det gode liv”, hvor fokus er på at finde tilfredshed og glæde gennem positive oplevelser, relationer og mere.
Vær realistisk og sænk barren
Hvordan kan vi så frigøre os fra dette ødelæggende ideal? Først og fremmest handler det om bevidsthed. Vi skal blive opmærksomme på de standarder, vi sætter for os selv, og spørge os selv, om de virkelig er realistiske og gavnlige.
Mindfulness, som er blevet populært gennem arbejdet af forskere som Jon Kabat-Zinn, KAN være en hjælp. Ved at praktisere mindfulness eller meditation kan vi lære at være mere til stede i øjeblikket og acceptere os selv uden konstant at bedømme og kritisere.
Det er også vigtigt at omgive sig med mennesker, der støtter og værdsætter os for, hvem vi er, snarere end for, hvad vi opnår. Sociale forbindelser er fuldkommen afgørende for vores mentale sundhed, som påpeget af forskere som Julianne Holt-Lunstad, der har vist, at stærke sociale relationer kan forbedre vores helbred og forlænge vores liv.
At bryde fri fra det ødelæggende ideal, kræver tid og indsats.
Men ved at tage små skridt mod selvaccept og ved at sænke de urealistiske standarder, vi sætter for os selv, og sænke barren, kan vi begynde at leve et mere tilfredsstillende og autentisk liv.
Læs om Harmut Rosa om at sænke farten i livet.
COACHINGUDDANNELSE – COACHINGPSYKOLOGI – EVIDENSBASERET COACHING – PSYKOLOGI
I coachinguddannelsen kommer du til at høre mere om Hartmut Rosa og Carl Rogers – og sidstnævnte, fordi det er en del af den Evidensbaserede Coaching. Læs mere om uddannelsen, som eneundervisning, og hvor alt tager udgangspunkt i forskning og studier inden for psykologien! Det er DIN sikkerhed for høj kvalitet.
TRYK HER OG LÆS OM UDDANNELSEN
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547