Gaslighting – når du bliver manipuleret og mister dig selv.
Gaslighting er den rene hjernevask, som nedbryder dit selvværd og troen på dig selv.
Jeg ved ikke om du kender begrebet gaslighting, så her er forklaringen:
‘Gaslighting’ er en taktik, hvor en, som regel, nær person – ofte en partner – får mere og mere magt over én, så du begynder at sætte mere og mere spørgsmålstegn ved din egen virkelighed, dit liv, din personlighed, og din dagligdag bliver mere og mere usikker. Manipulationen er “fin”, så ofte vil du have svært ved at reagere fornuftigt og rationelt. Overgrebspersonen overbeviser dig om, at det du oplever, er forkert og at du, og kun du, tager fejl.
Som offer, ser man sjældent gaslightingen komme, for overgrebspersonen er ekspert og trykker lige præcis der, hvor det virkelig betyder noget.
Processen, hvis jeg må kalde den således, minder mest om en hjernevask af ofret.
Ved gaslighting er overgrebspersonen typisk narcissist eller har kraftige narcissistiske træk, og kan også være misbruger, eller begge dele.
Tryk og se videoen om et stærkere selvværd.
Når det gælder gaslighting, skal du være opmærksom på disse tegn fra overgrebspersonen
De lyver, helt åbenlyst
Man ved det egentligt godt, som offer. Alligevel siger man typisk ikke fra, og overgrebspersonen gør det for at skabe den totale usikkerhed hos ofret.
Jo mere ustabil og usikker ofret bliver, des bedre for overgrebspersonen.
De benægter alt
Også selvom man har håndfaste beviser for løgnen. Overgrebspersonen kan som regel lyve så overbevisende, at man også her, begynder at tvivle på sig selv. ‘Det er nok alligevel mig, der tager fejl!’ – trods man står med beviset i hånden, der viser det stik modsatte.
De angriber én på det, der står en aller nærmest
For eksempel, hvis man har børn: ‘Du er der ikke en særlig god forælder. Du burde slet ikke have børn!’
De finder på alt muligt, for at nedbryde ens selvtillid og selvværd og bruger alt, som kan gøre ondt.
Nedslidningen er voldsom
Meget kan man sige om overgrebspersonen, men vedholdenhed er en stærk kompetence.
De starter i det små, med “fine” nålestikangreb, som kommer oftere og oftere, og hårdere og hårdere.
Så ofret vænner sig til, at sådan er det jo.
Ord og handlinger hænger ikke sammen
Løgnene flyder som en konstant tyk stråle, dag ud og dag ind.
De lover alt, og deres ord kan være noget så søde, men de lever aldrig op til det, de siger og har lovet.
Tryk her og tag en selvværdstest.
Overgrebspersonen fortæller både én selv og andre, at ofret utilregnelig
Man får som offer at vide, at man ikke er den hurtigste knallert på havnen, at man ikke kan huske og der helt sikkert er en skrue løs.
Skør, mindre intelligent.
Den historie bliver også fortalt til andre.
Der bliver sat spørgsmålstegn efter spørgsmålstegn, om man er troværdig.
Din egen reaktion og adfærd, ændrer sig, når du bliver udsat for gaslighting
– Du undskylder for nærmest alting.
– Du forstår ikke, hvorfor du ikke rigtig er glad eller oplever lykke.
– Du påtager dig skylden for din partners opførsel og undskylder for samme.
– Der er noget galt, men du ved det ikke.
– Du lyver overfor dig selv, for at undgå konsekvenser eller konflikter.
– Du har svært ved at tage normalt lette beslutninger, fordi du er usikker på dig selv.
– Du er sikker på, at du er langt fra god nok. Dit selvværd er i bund og du kan jo ingen ting.
Du kan samtidig opleve generaliseret angst, depression i en eller anden grad. Selvværd og selvtillid er langt nede.
Tryk og læs, hvis du har en gaslighting, voldelig eller/og kontrollerende partner.
Hvad du nok ofte hører fra din overgrebsperson:
– Du er da også altid så følsom.
– Du er så usikker og jeg kan ikke regne med dig.
– Så stop dog med at opføre dig som et barn. Du er jo skør/tosset/ikke videre klog.
– Ja ja, du er paranoid.
– Hold nu op, jeg lavede bare sjov. Du misforstår alting.
– Det er noget, du selv finder på.
– Aahr, du overreagerer altid og er så dramatisk.
– Hold nu op, vi ved jo godt, begge to, at du dårlig hukommelse.
– Visse vasse, der er jo ikke noget mønster.
– Hold nu kæft, hvor er du hysterisk.
– Med alt det, jeg har gjort for dig. Hvor er du dog et utaknemmelig!
– Der er jo alligevel ingen, som tror dig. Jeg gør heller ikke.
Dette er bare nogle af de tegn og signaler, man som offer for gaslighting, kan komme ud for.
Du spørger måske dig selv, om man virkelig ikke opdager manipulationen ret hurtigt og at man nok ikke er for klog, hvis man ikke ser, hvad der sker.
Nu tænker jeg, at jeg nok er sådan ca. gennemsnitlig okay intelligent og okay skarp.
Men for mange år siden blev jeg udsat for gaslightning, og jeg så intet, jeg opdagede intet og jeg forstod intet i syv-otte måneder.
Jeg blev lige så stille viklet ind i små, ‘søde’ løgne, og fik at vide, hvor åndsvage andre var… og en masse andre historier.
Indtil en dag, hvor den mentale eksplosion kom.
Jeg skal ikke trætte dig med historien, men det er så fuldstændig ufatteligt, at man kan være så blind.
Men de er dygtige, overgrebspersonerne, dem som udøver gaslighting.
Meget dygtige.
Du kan google dig frem til andre tegn på gaslighting, og det du kan gøre, er at være opmærksom på manipuleringer, løgne og din usikkerhed på dig selv.
Problemet er ofte, at man ikke altid tør. Der skal nemlig mod til. Og hvis man i forvejen ikke har så højt et selvværd, så har overgrebspersonen endnu nemmere ved at manipulere.
For hvad nu, NÅR man kommer ud på den anden side og HAR mistet sig selv?
‘Hvad skal der så blive af mig??’
Jeg kan hjælpe dig, hvis du er eller har været udsat for gaslighting.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547