Selvværd er den holdning, du har om og til dig selv

Når du har et højt eller et stærkt selvværd – man kalder det også en høj grad af mental sundhed – så tænker du overvejende positivt og støttende om dig selv.

Det er her, du kan udfolde dig selv og dine evner, og hvor du oplever en høj grad af trivsel.
Når du har et højt selvværd, vil du være i stand til at kunne klare og håndtere hverdagens udfordringer og kunne være i tætte relationer med andre mennesker.

Du har altså et godt overskud og er i god kontakt med dig selv og din omverden.

Du er modig og optimist

Du tror på morgendagen og at det nok skal gå alt sammen.
Når du oplever problemer og modstand, tvivler du ikke på, om du klare det.
Du tænker egentlig ikke så meget over det, men handler.
Du er god til positive refleksioner og passer i det hele taget godt på dig selv.
Når du laver fejl, vælter din verden ikke, men du ser ‘fejlene’ som en mulighed for at blive klogere på dig selv.

Du har nemt ved at nævne dine styrker og hvad du er god til, og andre ved, hvor de har dig, fordi de kan stole på dig.

Lavt/negativt selvværd

Fremtiden? Den er ikke alt for positiv, i din verden.
Det kniber med overskud.
Både til den verden du lever i og til samfundet i det hele taget.
Når du møder problemer og modstand, tvivler du på, om du kan klare det.
Typisk vil du forsøge at krybe uden om.

Du er hård ved dig selv, hvilket du nok er klar over. Men det er helt sikkert, at du også har en masse ubevidste tanker og en indre dialog:
”Jeg duer ikke til det her!”
”Jeg kan ikke klare det!”
”Det har jeg ikke prøvet før, så det vil ikke lykkes!”
”Ja, jeg er jo ikke den klogeste….”

Det, der typisk har påvirket os negativt

Tidlige negative oplevelser, som f.eks. afvisning, fysisk afstraffelse og, i værste fald, misbrug og mistrivsel, påvirker os gennem hele livet.
Når vi er blevet pålagt skyld og skam, og når vi får at vide, at vi ikke er gode nok, plus når ikke får at vide, at vi er elsket.

Når vi har oplevet, at vi ikke kunne leve op til de voksnes urealistiske forventninger.
Du kender måske det, når ens forældre står og råber på sidelinien til en fodboldkamp eller lignende.

Når vi ikke kan leve op til en gruppes standard, så vi bliver ”underhunden”. Når vi oplever, at vi er for anderledes i forhold til de andre i gruppen, og de lader os det vide.
Tydeligt.
F.eks. når de mobber os.

Hvis vi ikke er blevet set nok

Med andre ord, hvis vi ikke har fået nok omsorg, kærlighed, anerkendelse, støtte og opmuntring, da vi var små, og hvis de voksne ikke har troet nok på os og ikke vist os, at vi var elsket, så lærer vi ikke, at vi er gode nok, som vi er.

F.eks. hvis vi flere gange hører sætninger som:
”Det er da helt ufattelig, så dum, du er!”
”Du er da heller ikke til at have med i byen!”
”Hvor mange gange skal jeg gentage det her?”
”Hvorfor kan du ikke være som din søster/bror?”

Sådan bliver du fastholdt i et lavt selvværd

”Vores forældres stemme bliver vores stemme”, har jeg læst et eller andet sted.
Det kan nærmest ikke skrives mere præcist.

Jeg kan tilføje, at forældres adfærd også bliver barnets adfærd, når det bliver voksent.
Ofte.
Vi kopierer, i store træk, det vores forældre og andre nære voksne, som er tæt på os, siger og gør.

Du taler og tænker kritisk til og om dig selv

For det har du jo lært. Normalt skal vores tanker og indre dialog motivere os til at handle samt støtte os. Men vi bliver handlingslammet, når vi er negativt kritiske og taler os selv ned.

Alt for negative og stramme leveregler

De negative overbevisninger og leveregler, du har lært, tager du med dig. Det kniber med kreativiteten, når du skal løse problemer, og når du møder modstand. Så hellere krybe i et musehul, så går det nok over. Men det gør det jo sjældent.

Grublerier, bekymringer og overtænkning

Du bruger ofte enorme mængder af energi til at overtænke og overanalysere. Ofte har du en eller anden grad af angst. Enten generel angst eller en specifik angst. Du tænker ofte på, hvad der kan gå glat, for ‘hvad nu hvis….’??
Mod er nok ikke det begreb, der ligger aller først på dine læber.

Undgåelse

Hvorfor risikere noget, når du helt kan undgå og nedsætte risikoen for noget som helst.
Du skal helst ikke begå fejl, for det lærte du engang, at det gør man bare ikke.
Tænk, hvis nogen begyndte at tale dårligt om dig og så dit sande, fejlbarlige og totalt uperfekte, ‘sande jeg’.
Det kan godt være, det giver dig en umiddelbar ro at undgå noget, men i stedet for fastholder du dig selv i dit negative selvbillede.

Men nu til noget helt andet. Den gode nyhed.
Du, og heller ikke andre, er født med et lavt selvværd.
Vi får et lavt selvværd på grund af de voksne og de negative oplevelser, som har præget vores barndom.

Siden har vi selv været med til vedligeholde de negative tanker.
I nogle tilfælde har vi oven i købet gjort det værre for os selv.
Andre gange har vi vendt de negative tanker ryggen og arbejdet med os selv og dermed fået et langt bedre og stærkere selvværd.

Det kan du også få. Og du vil finde ud af, at de ”sandheder”, du har gået og fortalt dig selv slet ikke passede.

For du kan jo godt sige fra.
Du er jo noget værd som menneske.
Du kan nemlig godt finde ud af det!
Du kan løse problemer og modstand, når du møder det.

Det kan du gøre for at få et bedre selvværd

Positiv Psykologi (PP).
Positiv Psykologi er videnskaben om menneskelig trivsel og ikke et quick fix, hvor du skal have JA-hatten på. Det er et fokus på, hvad der giver dig energi, og hvor du tager en styrketest, som er udgangspunktet for dit arbejde med dig selv.

Jeg bruger ofte Positiv Psykologi i mit arbejde med klienter, som har et lavt selvværd.
Er vedkommende rimelig selvkørende, og stikker det lave selvværd ikke alt for dybt, vil en tretimers Walk & Talk ofte være nok til, at klienten kan gå hjem og fortsætte arbejdet selv.

Tryk her og læs mere om tretimers coachingen.

Andre har brug for støtte undervejs og vælger ofte at investere i et 10-timers klippekort eller mere. Med et 10-timers klippekort bliver de hjulpet i hele perioden, også mellem de almindelige samtaler.

Udfordringer af de negative tanker

Typisk har en klient gået så længe med sine negative tanker, overbevisninger og leveregler, at de ikke selv kan ”høre” hvor det i virkeligheden er, de skal sætte ind. Typisk ser og hører de kun et fåtal af symptomerne, men efter et par timers samtale begynder de at opdage mønstrene.
Nogle gange bliver det til en aha-oplevelse.

Vil du selv i gang med at arbejde med dit selvværd, kan du anskaffe dig en skrivebog eller et kladdehæfte og skrive dine negative tanker ned. Gør det i en uge og se, hvilke mønstre der tegner sig.

Herefter skal udfordre dine tanker, hvor du kan.
F.eks. ved at vende dem til noget positivt.
”Det her kan jeg ikke finde ud af!” til ”Det tager den tid, det tager. Jeg kigger på nettet eller spørger nogen, der ved mere end mig!”

Eller:
”Ingen kan lide mig, og hvis de siger, at det kan de, så vil bare ikke gøre mig ked af det!”
til:
”Hvem har sagt, at de ikke kan lide mig, og hvor ved jeg det fra? Hvorfor skulle de dog også lyve? Jeg kan eventuelt kan både spørge, om de kan lide mig og hvorfor!”

Et lille trick

Vi er vanemennesker. På godt og på ondt.
Vaner gør, at hjernen kan slappe af og køre i gentagne mønstre, så den sparer energi til noget, der er vigtigt. F.eks. en opgave, den skal løse.

Så når du skal lave nye, og i det her tilfælde, positive nye mønstre/vaner, skal du flytte din opmærksomhed fra de negative, ikke-støttende tanker, der pludselig dukkede op. Du har jo skrevet en masse negative tanker ned, så nu ved du hvilke tanker, du skal reagere på.

Når de negative tanker dukker op, kan du tænke på et dyr.
Forestil dig, at du pludselig står foran dyret, og at du skal beskrive det i detaljer.
Altså ikke bare sige til dig selv: ”Det er en giraf!”, men forstil dig, at du taler med en ikke-seende person, som ikke aner, hvordan en giraf ser ud. Beskriv giraffen så detaljeret som muligt.

Hvad har det med mine tanker at gøre?
Ikke det fjerneste. Det er heller ikke meningen. Meningen er, at når du ikke giver dine negative tanker den opmærksomhed, som du er vant til, mister de deres styrke.

Problemet er ikke, at du har negative tanker, men at du bruger tid og opmærksomhed på dem. Meget tid på dem giver dem opmærksomhed.

Det er det, du skal lære at holde op med, og det kan du gøre ved at afbryde tankerækken og fokusere på noget andet.
Denne teknik kaldes Competitive Memory (re)Training – forkortet CoMeT.

Udover at dine negative tankemønstre mister deres styrke, øver du dig i at tage mere og mere kontrol over dine tanker, og du skaber lige så stille nye, stærke og sunde mønstre.

Der er andre rigtig gode metoder til at arbejde med selvværd og negative tanker. Nogle passer godt til den ene person, mens andre værktøjer er bedre til en anden.

Har du brug for hjælp, så kontakt mig på Niels@andtalk.dk
Eller på SMS 4040 9547.

Og ellers kan du gå på opdagelse på bloggen her, der er masser af hjælp at hente.
Tryk her, for komme til bloggen.

Kilder:
Blandt andet: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25421606