Jagter du lykken, bliver du ulykkelig.
Måske du, jævnligt, falder over artikler, som lokker med at ‘Bliv Lykkelig På 6 Uger’ eller noget lignende?
Og hvem vil ikke gerne være lykkelig?
Helt ærligt.
Men et for stort fokus på at opnå lykke eller ligefrem jagte lykken, vil ofte eller ligefrem medføre tristhed eller mindre trivsel.
Det viser flere studier.
Måske jeg skal definere begrebet, der lige som så mange andre begreber inden for coachingbranchen, bevidst eller på grund af uvidenhed, bliver enten misbrugt eller udvandet.
Derfor er det altid vigtigt at være helt skarp på, hvad termer og begreber betyder.
Ordet skaber, hvad det nævner, som Grundtvig skrev.
Hvad er lykke?
Op gennem tiderne har filosoffer – helt tilbage fra Platons tid – været lidt uenige om hvordan man skulle definere begrebet, men overordnet, i dag, handler det om et øjebliks ekstase, eufori, opstemthed, fordi der i hjernen (og i kroppen) ‘bankes’ lykkehormoner ud.
Det siger sikkert sig selv, at denne produktion aldrig kan være konstant, så man kan altså ikke have et ‘lykkeligt liv’ 24/7/365.
Lykke er, når noget er i perfekt harmoni, en såkaldt ‘højdepunktsoplevelse’.
Det kan man, i sagens natur, altså ikke opleve hele tiden.
Tryk her og læs om, hvordan du øger dit selvværd!
Noget tyder på, at nogle mennesker kan have nemmere ved at opleve lykkefølelsen oftere end andre mennesker, og dermed være mere disponeret for denne følelse, rent genetisk.
Men også ens opdragelse og livskvalitet, i det hele taget.
Det sidste var hvad Seneca var inde på: ‘Lykke handler om (ens) livsindstilling.’
Ordet ‘lykke’ kommer forresten nedertysk: lucke: skæbne, lod.
Men hvorfor risikerer man så nedtur eller en oplevelse a mindre trivsel i livet, hvis man skulle finde på at jagte lykken?
Tryk her og tag en selvværdstest!
Studier viser, at man kan opleve mistrivsel, når man jagter lykke:
1. Hvis du har en urealistisk definition på lykke.
Hvis du sætter barren alt for højt og du fx har lært, at negativitet eller negative tanker ikke må, eller ikke bør, være en del af dit liv.
Men vi ér blot mennesker og vi vil, uanset hvem vi er, opleve sorg, smerte og lidelse, ligesom nogle dage vil opleves som mere kedelige, ringere eller negativt, end andre.
Livet er ganske enkelt ikke konstant behageligt hver evig eneste dag.
Forsøger du at eliminere eller ‘detoxe’ din negativitet og forsøger du at opnå konstant lykke, i en eller grad, så VIL du bliver skuffet, og aldrig blive helt tilfreds!
2. Jagter du ‘let-købte’ kilder, giver det bagslag.
Det er ligesom at spise sukkerholdige produkter og tomme kalorier, hvis du i virkelig er sulten, hvor du i virkeligheden har mere brug for noget med substans og sund næring.
Hvad dét så end måtte være, hvilket er forskelligt fra menneske til menneske.
Fx sko kan være ‘let-købt’ glæde.
Nogle giver det et kick at købe et bestemt par sko og især hvis det, dybest set, handler om at flashe dem offentligt eller fortælle vidt og bredt, at man har handlet, mens i, stærk kontrast, for andre handler om kvalitet, egen dybtfølte glæde ved at glide ned i noget, som er kvalitet og sublimt håndværk, og denne dybfølte glæde er der hver gang, hvad den ikke vil være hos den første person.
Denne hungrer blot på næste ‘fix’.
Folk, som binder deres trivsel op på frihed, autonomi, håb, optimisme og kompetencer, vil oftere involvere sig i sociale relationer og finde meget glæde her, frem for den mere letkøbte tilgang, hvor man ikke skal investere sin personlighed.
Når man involverer sig i noget meningsfuldt, i en eller anden grad, vil man øge sin trivsel gevaldigt og dermed også øge muligheden for at opleve øjeblikke at sand, ægte lykke.
Folk øger også deres livskvalitet og livsglæde, når de acceptere, at livet giver lidt modstand nu og da, og også acceptere at negative følelser er en naturlig del af det at være menneske.
3. Når man bruger meget tid på at ‘monitorerer’ (læs: jagter), hvad der kan give en følelse af lykke.
Hvorfor nu det?
Jo, fordi, når vi er meget i vores hovede og overanalyserer, så kan vi ikke også nyde øjeblikket eller ikke være til stede i nuet, som nogen vil kalde det.
Hvis vi, mere eller mindre, konstant er i vores hoved – tankemæssigt – er der ikke meget plads til glæde og trivsel.
Det er langt bedre at vende blikket, opmærksomheden og alle sanser ud i verden og se, lytte, mærke, dufte og være tilstede, der hvor man er rent fysisk.
Kontakt mig for coaching og hjælp:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
Kilder, som du kan blive meget klogere på:
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0035633
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21517168/
https://www.cmu.edu/dietrich/sds/docs/loewenstein/PursuitAssessmentHappiness.pdf
https://psycnet.apa.org/record/2014-01063-020
https://ggia.berkeley.edu/practice/savoring_walk