Følelser – hvad er følelser og hvordan opstår følelser?
Herunder vil du får en kort beskrivelse af, hvad følelser er, hvorfor du har dem, hvad de bruges til og hvor dine følelser opstår.
Du lærer mere om deres natur, deres funktioner og deres indflydelse på din hverdag. Da forskningen omkring følelser, som så meget andet i psykologien og hjerneforskningen, er i en konstant udvikling, vil du måske også få en ny og mere up-to-date opfattelse omkring følelser, som, måske gør forståelsen endnu mere kompleks.
God læsning.
Følelser er komplekse psykofysiologiske1 tilstande, der opstår som reaktion på specifikke begivenheder, tanker eller impulser.
Følelser er en afgørende del af den menneskelige oplevelse og spiller en vigtig rolle i vores adfærd, opfattelse af virkeligheden og interaktion med verden omkring os.
Følelser opstår som en integreret respons på stimuli, både eksternt og internt.
Eksterne stimuli kan være ting som sociale interaktioner, begivenheder eller sanseindtryk, mens interne stimuli er først og fremmest vores tanker, minder – som også er tanker – eller fysiologiske tilstande.
Følelser er komplekse sammensætninger af kognitive processer2, fysiologiske reaktioner, subjektive oplevelser og adfærdsmæssige udtryk.
Den primære funktion af følelser, er at give os information om vores omgivelser og om os selv. De fungerer som en slags signaler, der hjælper os med at fortolke og forstå verden, samt os selv bedre.
Følelser hjælper os med at skelne mellem behagelige og ubehagelige oplevelser og dermed guider vores adfærd i overensstemmelse hermed.
Følelser spiller en vigtig rolle i at motivere os til handlinger og træffe beslutninger.
Følelser kan tjene flere formål.
For det første:
For det første hjælper følelser med at opretholde vores overlevelse ved at advare os om potentielle trusler og farer.
Hvis vi oplever frygt eller angst3, mobiliserer vores krop sig til at reagere og beskytte os selv, fx med Kamp, Flygt, Frys eller Fawn4.
På samme måde kan glæde og tilfredshed motivere os til at forfølge belønnende aktiviteter og styrke vores sociale bånd.
For det andet
For det andet spiller følelser en afgørende rolle i vores sociale interaktioner. De giver os mulighed for at udtrykke vores følelsesmæssige tilstand til andre og forstå deres følelser gennem deres adfærd og kropssprog. Dette bidrager til at opbygge og opretholde tætte og nære relationer, udvikle empati og understøtte samarbejde.
For det tredje
Endelig er følelser en vigtig kilde til personlig indsigt og selvbevidsthed. De giver os mulighed for at forstå vores egne behov, værdier og ønsker. Ved at være opmærksom på vores følelser kan vi træffe mere informerede beslutninger og tage vare på vores mentale, følelsesmæssige og fysiske velvære.
Det er vigtigt at bemærke, at følelser er komplekse og individuelle.
De kan og vil variere i intensitet, varighed og oplevelse fra person til person, og er bestemt også kontekstafhængige.
Følelser, kultur og opdragelse
Desuden vil kultur, opdragelse og personlige erfaringer også påvirke, hvordan vi udtrykker og oplever følelser. Det er vigtigt at være opmærksom på vores egne følelser og udvikle følelsesmæssig intelligens for at trives og opbygge meningsfulde forbindelser med andre.
Hvad er en psykofysiologiske tilstand?
En psykofysiologisk tilstand henviser til den tætte forbindelse mellem psykologiske (mentale og følelsesmæssige) processer og fysiologiske (kropsbaserede) reaktioner.
Det indebærer, at vores tanker og følelser kan eller vil påvirke vores krop og omvendt.
Vores krop og sind er tæt forbundne, og ændringer i vores mentale og følelsesmæssige tilstande kan påvirke vores fysiologi.
For eksempel vil følelser som frygt eller angst udløse en aktivering af kroppens stressrespons, hvilket fører til øget hjertefrekvens, øget svedproduktion og øget årvågenhed. På samme måde kan positive følelser, som fx glæde og lykke, medføre afslapning, nedsat hjertefrekvens og en følelse af velvære i kroppen.
Mange psykofysiologiske reaktioner er styret af det autonome nervesystem5, som er ansvarligt for reguleringen af kropsfunktioner, der ikke er under viljens kontrol, såsom hjertefrekvens, blodtryk, åndedræt og fordøjelse. Det autonome nervesystem reagerer på vores psykologiske tilstande ved at frigive forskellige neurotransmittere6 og hormoner, der påvirker vores fysiologi.
Studier inden for psykofysiologi undersøger sammenhængen mellem psykologiske processer og fysiologiske reaktioner. Dette kan involvere måling af kropsparametre som hjertefrekvens, blodtryk, svedproduktion, hjerneaktivitet og hormonniveauer som reaktion på forskellige mentale og følelsesmæssige stimuli.
I sammenfatning er en psykofysiologisk tilstand, en tilstand, hvor vores mentale og følelsesmæssige tilstande påvirker vores fysiologi, og vores fysiologiske tilstand kan påvirke vores mentale og følelsesmæssige velbefindende. Dette understreger den gensidige forbindelse mellem vores sind og krop og betydningen af at tage hensyn til både vores mentale og fysiske sundhed.
Hvor opstår “følelser” eller “emotioner” henne?
Din limbiske hjerne7 rummer to vigtige områder: Amygdala og hippocampus.
Her er nogle af de vigtigste områder i hjernen, der er forbundet med følelser:
Amygdala:
Amygdala – som vi har to af – er en central struktur i hjernen, der er involveret i behandlingen og reguleringen af følelser, især dem relateret til vrede, frygt, angst, stress og depression. Amygdala spiller en rolle i at identificere og evaluere følelsesmæssigt betydningsfulde stimuli og er vigtig for aktivering af kroppens stressrespons.
Hippocampus:
Hippocampus er en struktur, der spiller en vigtig rolle i dannelsen og hukommelsen af følelsesmæssige erindringer. Det er involveret i at forbinde følelsesmæssige oplevelser med kontekstuelle oplysninger og kan bidrage til genkendelse af tidligere følelsesmæssige begivenheder.
Hippocampus er centeret for de positive følelser: Glæde, kontrol, positiv læring, begejstring.
Insula:
Insula er en hjernestruktur, der er forbundet med oplevelsen af indre følelser og kropsbevidsthed. Den spiller en rolle i at integrere sensorisk information og autonome reaktioner og er vigtig for oplevelsen af emotionelle fornemmelser som smerte, kvalme og social afvisning.
Præfrontal cortex:
Præfrontal cortex, især de mediale og orbitofrontale områder, spiller en afgørende rolle i reguleringen og styringen af følelser. Disse områder er involveret i beslutningstagning, impulsstyring og evaluering af belønning og straf. De er også vigtige for at udøve kognitiv kontrol over følelsesmæssige reaktioner og regulere følelsesmæssig adfærd.
Vi bliver født uden følelser (men med affekter)
Lisa Feldman Barrett, hjerneforsker og professor i psykologi ved Northeastern University har gennem egen og andres forskning, påvist at vi fødes uden følelser, men har anlæg/gener, som gør, at vi kan udvikle følelser gennem sociale konstruktioner. Det vil sige, at vi indlære og konstruerer følelser. Dét giver god mening, fordi vi, rent kulturelt, verden over, ikke reagerer ens. Fx fortæller Barretts studier, at nogle inuitsamfund ikke har hverken ord for eller følelsen af vrede. Ligeledes reagerer vesterlændinge, nogle samfund i Afrika og fx japanere ikke følelsesmæssig på samme måde og udtrykker følelser forskelligt.
Barretts forskning er rimelig sikker, men uanset, at den har eller skulle have nogle svagheder, så giver det alligevel rimelig god mening, at følelser, i en eller anden grad ér sociale konstruktioner og derfor kan vi regulere dem mere eller mindre delvist gennem kognitiv terapi.
Følelser og ”mavefornemmelser / Gut feelings
“Mavefornemmelser” og “gut feelings” er udtryk, der beskriver oplevelsen af en intuitiv8 eller instinktiv viden eller en fornemmelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, uden at have en bevidst og logisk begrundelse for det.
Kan man så altid stole på sin mavefornemmelse? Nej, siger videnskaben. I ca. halvdelen af tilfældene ”rammer” man ved siden af af det, der burde være rigtigt eller mest fornuftigt. Men hjerne og mave arbejder tæt sammen.
Tryk her og læs mere om tanker og følelser.
Kan du styre dine følelser
Nej, og ja.
Du kan ikke styre den eller de følelser, du oplever, fordi de “fødes” af dine tanker, erfaring og mindre, bevidste og ubevidste.
Men du kan lære at forholde dig anderledes til de tanker, du får, og dermed vil du også opleve færre negative følelser.
Tryk her og læs mere om mig og hvordan jeg hjælper dig.
Slås du med overvældende følelser og negative tanker, lavt selvværd og har du det, i det hele taget svært,
er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale over telefonen:
Mail: Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547
1: Psykofysiologi: Sammenhæng mellem psykologis processer og fysiologiske processer i nervesystemet.
2: Kognitive processer: Tanker, bevidste såvel som ubevidste.
3: Frygt vs angst: Frygt: En reel fare, der foregår uden for os. Angst: Forestillingen om en fare, som foregår i tankerne.
4: Fawn: Please, krybe eller underkaste sig.
5: Det autonome nervesystem regulerer kroppens indre funktioner både under hvile og aktivitet.
6: Neurotransmittere: Signalstoffer. Fx glutamat, aspartat og gamma-aminosmørsyre, dels aminer som serotonin, dopamin, noradrenalin og histamin, samt nitrogenoxid.
7: Det Limbiske System: Det Limbiske System ligger dybt inde i storhjernen og har betydning for hukommelse og følelser.
8: Intuitiv: Erkendelse opnået ved en (pludselig) indskydelse (måske følelse af det rigtige valg), og som bygger erfaringer, som bruges til at tage beslutninger.
Kilder:
https://www.sciencedirect.com/topics/biochemistry-genetics-and-molecular-biology/psychophysiology
https://imotions.com/blog/learning/research-fundamentals/psychophysiology/
https://www.researchgate.net/publication/266136436_Psychophysiology
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-mavefornemmelsen/
https://projekter.aau.dk/projekter/files/197983639/76_p_sporet_af_intuitionens_evner_helt_f_rdig.pdf