Et langt liv, et godt liv, hele livet!
For at fremme et sund liv, et godt liv og, ikke mindst, være på forkant på, at du bliver ældre, så er der nogle meget vigtige faktorer, du kan være opmærksom på.
Selvom du måske er under 40 år, dig som læser med, og ikke tænker specielt meget på hvor gammel mon du bliver og hvor mental – og fysisk – frisk du mon kan blive ved med at være, så vil det være eneste (!!) fornuftige tiltag du gør, allerede nu, uanset hvor ung du er, være en kæmpe vigtig investering for at få et GODT liv og et SUNDT liv, og at du bliver så gammel, som muligt – og stadig være så frisk, som muligt!
Det starter nu.
Livet behøver ikke at være kedeligt af den grund, faktisk tvært imod.
Herunder er der mange forslag, fra forskningen, hvad du kan gøre og måske også hvor du kan ændre det, du gør nu, som ikke er et mest smarte.
Fx stoppe med tobak, begrænse indtag af alkohol, samt ikke alt for meget forarbejdet fødevarer.
Helt overordnet i forhold til opnå det bedst mulige liv og et langt liv.
Det er super vigtigt at passe på dit psykiske helbred og din mentale sundhed, og det er her vi starter.
Forestil dig din mentale sundhed som en have. Den har brug for konkstant pleje og vedligeholdelse for at trives.
Sådan er det også med krop, sjæl og hjerne.
For hård stressbelastning, over længere tid, er en af de største udfordringer for mental sundhed, trivsel og velvære, og det kan virkelig slide på både krop og sind, hvis det står på for længe.
LÆS OM SYMPTOMER MHT STRESS HER
Meditation
En måde at håndtere stress på, er ved at dyrke meditation. Det handler om a bruge et øjeblik på at være helt til stede i nuet, mærke din vejrtrækning og give slip på jaget og de tusinde tanker.
Det kan lyde lidt svævende, men det virker – og du kan starte i det små. Prøv med bare fem minutter om dagen, hvor du sidder stille og fokuserer på din vejrtrækning. Det er en god start!
Hvis du føler, at stressen bliver for overvældende, kan det også være en god idé at tale med en professionel, som kan sin terapi og psykologi. Her hjælper coaching ikke.
Det kan virkelig gøre en forskel at få vendt dine tanker og følelser med en, der er uddannet til at hjælpe. Her vil du, blandt andet, blive tilbudt nye perspektiver på dine udfordringer og give dig værktøjer til bedre at kunne håndtere dem.
Det er helt normalt at have brug for hjælp til at tackle livets op- og nedture. Det er ikke et tegn på svaghed, men snarere et skridt mod at tage hånd om dig selv, og det viser, at du tager et ansvar for dig selv.
Lidt stress, jævnligt, er faktisk sundt, da det virker motiverende og hjælper os med at fokusere og præstere bedre. Det er kroppens måde at forberede os på at møde udfordringer, ved at skærpe vores opmærksomhed og gøre os klar til at handle effektivt i vigtige situationer. Når du møder modstand, af en passende styrke, så du ikke knækker, gør, at du bliver bedre og bedre til at håndtere både stress og modstand i livet.
På samme måde, som hvis du i træningscentret og stille og roligt øger kiloerne på vægtende.
Mere om det, senere i artiklen her.
Når lidt belastning, lidt pres, lidt modstand og lidt stress gavner.
“Hormesis” er et fænomen og et begreb, hvor en lav eller moderat mængde af noget, der potentielt kan være skadeligt, faktisk har en gavnlig effekt på kroppen eller psyken. I sammenhæng med belastning og stress betyder det, at ved at opleve små doser af stress kan du “træne” din psyke til at blive mere modstandsdygtig.
At lære at håndtere småt stressende hændelser i hverdagen, kan altså styrke din evne til at håndtere større udfordringer.
Det kan være alt fra stramme deadlines på arbejdet til at holde en præsentation for en stor gruppe. Ved at acceptere og arbejde med denne mindre stress, styrker du dit mentale forsvar og bliver bedre til at navigere i livets op- og nedture.
Så næste gang du står over for en belastning eller stressende situation, skal du finde din grænser og så stopper dér.
Lidt belastning ikke kun er uundgåelig, men er altså også potentielt gavnligt for at udvikle en stærkere, mere tilpasningsdygtig tilgang til livet.
Vigtigheden af stærke sociale bånd
Det er ikke nogen hemmelighed, at et liv med stærke, sunde relationer og regelmæssig omgang med venner og familie, vil gøre en stor forskel for både hvor længe og især hvor godt du trives. Når du har et godt netværk af mennesker omkring dig, som du kan stole på, er tryg ved og kan tale om alt, forbedrer det din livskvalitet i meget høj grad.
Social støtte spiller også en kæmpe rolle her. Forskning viser, at folk, der opleve sig støttet af deres venner og oplever omsorg, har langt mindre risiko for at udvikle mentale sygdomme som fx demens.
Det er lidt som at have et sikkerhedsnet; der vil altid være nogen, som vil række ud og gribe dig.
At være social, er ikke kun at hænge ud og have det sjovt – det er også vitalt for din generelle trivsel. At snakke, grine, diskutere og at kunne være sig selv med andre, dele dine tanker og følelser, og at opleve at andre bekymrer sig om dig, gør lideledes en kæmpe forskel på trivslen, velværet og glæden.
Oplevelsen af, at du ikke er alene i verden, gør en mega forskel. Så plej dine relationer og være der for dine venner og familie, og sørg for, at det er gensidigt, uden du skal føre regnskab
Det kan være noget så simpelt som at sende en besked, arrangere en kaffedate, eller bare ringe for at checke ind. Små handlinger af omsorg og opmærksomhed styrker jeres bånd og beriger hinandens liv på flere måder, end du måske forestiller dig.
Hold hjernen skarp og aktiv
Det er SÅ vigtigt at holde din hjerne i gang, hvis du vil bevare din mentale skarphed op igennem årene. Ved at engagere dig i fx uddannelse, dyrke forskellige hobbyer, læse bøger, være kulturel og udfordre dig selv mentalt, vil du hjælpe dig selv med at vedligeholde og endda forbedre dine kognitive evner.
At forbedre din kognitive evner, vil sige at du styrker din hjerner funktioner, såsom hukommelse, problemløsning, opmærksomhed og evnen til at lære og forstå ny information.
Tænk på din hjerne som en muskel, der skal trænes regelmæssigt.
Hvis du ikke bruger den så meget, som skrevet ovenfor, begynder den at miste sin styrke.
Det bliver, med sikkerhed, mere svært at huske og løse selv relativt lette opgave og problemer, jo ældre du bliver
Men ved at udfordre den med nye opgaver og informationer, holder du den aktiv og i form. Det kan være alt fra at lære et nyt sprog, spille et musikinstrument, eller løse krydsord og sudoku.
Desuden viser forskning, at mennesker, der holder deres hjerner beskæftigede med lærerige og udfordrende aktiviteter, har en lavere risiko for at opleve kognitive forringelser som demens. Det betyder ikke, at du skal presse dig selv hele tiden, men ved regelmæssigt at mentalt stimulerende aktiviteter i din hverdag, kan du hjælpe med at holde din hjerne sund og velfungerende.
Så næste gang du har lidt fritid, hvorfor så ikke dykke ned i en god bog, tage et online kursus eller starte på en ny hobby? Især noget, hvor du bliver udfordret.
Det er ikke kun sjovt, men også super godt for din hjerne!
Træn din optimisme med disse eksempler
At have en optimistisk livsholdning, er på ingen måde at se verden gennem lyserøde briller. Det handler om aktivt at træne positive synspunkter, og som slet ikke handler om, at du bare skal tænke positivt eller smile, for så bruger du færre muskler eller andet psykologisk sludder, du kan læse på Gajol-Pakkernen
Men det handler det, blandt andet, om, at du udvikler strategier til at håndtere modgang – som kommer -, hvilket kan føre til et længere og sundere liv.
Her er et par måder, du kan træne din optimisme på i hverdagen:
Taknemmelighedsdagbog er én måde. Brug et par minutter hver aften på at skrive ned, hvad du har været taknemmelig eller ”bare” glad for at have set eller oplevet i løbet af dagen. Det kan være små ting som en god kop kaffe, chokolade eller et smil fra en fremmed. Denne vane hjælper med at skifte fokus fra det, der går galt, til det, der går godt.
Udfordr dine negative tanker, når de dukker op. Vær kritisk overfor dem ved at spørge dig selv, om det nu også er sandt og støttende. Det hedder Kognitiv Omstrukturering.
Du kan med fordel læse om og sætte dig ind i Positiv Psykologi.
Ved at gøre dette til vaner i dagligdagen, vil du styrke din evne til at håndtere modgang og kultivere en dybere følelse af tilfredshed og formål. Og hvem vil ikke være bare en smule mere optimistisk og fyldes med lidt mere håb?
Søvn – det er også vigtigt.
Jo ældre du bliver, jo større risiko er der for, at du vil opleve, at dit søvnmønster begynder at ændre sig – det er helt normalt.
Mange oplever, at de vågner tidligere, har sværere ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten. Disse ændringer kan påvirke både din fysiske og psykiske sundhed, fordi god søvn er afgørende for kroppens evne til at restituere og bearbejde dagens oplevelser.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på disse ændringer i din søvn. Hvis du begynder at opleve problemer som søvnløshed, er det en god idé at søge hjælp. En samtale med din læge kan være et godt sted at starte. Der findes forskellige behandlinger og strategier, der kan hjælpe. Det kan være alt fra søvnhygiejne, som handler om dine vaner før sengetid, til professionel behandling for mere alvorlige søvnproblemer.
Gør det også til en vane at skabe et roligt og komfortabelt sovemiljø. Undgå skærme før sengetid, hold soveværelset køligt og mørkt, og prøv at holde dig til faste sengetider. Ved at tage hånd om din søvn, støtter du både dit helbred og din trivsel.
Ensomhed – et af de helt store problemer.
Uanset hvor gammel du er, så er ensomhed noget, der høvler af trivslen.
Daglig mangel på sociale kontakt, manglende venner eller familiemedlemmer slider på ens trivsel og velvære. Det er hård kost, hvis livet ikke giver mening og at håb og troen på mening, ligesom ikke er der.
Det påvirker på psykisk og fysisk.
Tristhed, alenehed og ensomhed medføre ofte til depression og gør eksisterende sundhedsproblemer værre.
Derfor: vær social aktiv og søg hjælp. Jo før, des bedre.
Motion af en hver art, er også vigtigt.
Motion er super vigtigt for både kroppen og hjernen. Når du dyrker motion, forbedrer det ikke bare din fysiske form og sundhed, men det øger også blodgennemstrømningen til hjernen, hvilket kan hjælpe med at forbedre dine kognitive funktioner som hukommelse og problemløsning. Det frigiver også endorfiner, som gør dig gladere og mere afslappet. Så at holde sig aktiv er en fantastisk måde at øge både dit mentale og fysiske velvære på.
Om det er gang, løb, cykling, dans er ikke vigtigt. Det vigtige er, at du finder det sjovt, tilpassende udfordrende og at du få pulsen lidt op. Jo oftere, des bedre.
Konklusion.
Skal jeg koge det her sammen, så skal du ikke undgå negative oplevelser i livet. Det gælder hverken stress, belastninger i det hele taget, ej heller negative følelser, tanker og adfærd.
Selvhjælpsindustrien har godt nok haft travlt med at fortælle, at du, for alt i verden, skal være lykkelig – konstant – have JA-hatten på – også konstant, og at du skal bare tænke positiv 24-7.
Belastning er godt. Lidt af gangen, i en passende mængde. Det er ikke selve belastningen, men de signaler, som hjernen sender ud for at reparerer de skader, der vil opstå efter belastning, der er vigtige, for de de skal ud og gøre celler og fibre stærkere, hvis du nu skulle finde på at belaste celler og fibre igen, så de klare og håndtere mere og list hårdere belastning.
Men noget tyder på, at du får et bedre og mere tilfredsstillende liv, og måske ligefrem kommer til at leve længere, hvis studierne passer. Det virker tilsyneladende sådan.
Uddannelse.
Vil du arbejde med dig selv, på et meget højt niveau, hvor du får al teorien og vi arbejder med det praktiske,
så kan jeg anbefalde uddannelsen. Den er selvfølgelig eneundervisning, så alt drejer sig om dig.
LÆS MERE HER.
Du kan også vælge et 12-måneders forløb.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
Kilder og links
Gopler ældes baglæns.
Kognitiv træning.
Optimistiske (kvinder) levere længere.
Optimister lever længere.
Stærke sociale relationer er en nøglefaktor for at leve et langt og godt liv.