Velkommen til virkeligheden
Jeg håber, at du vil nyde dit ophold
Jeg krydser fingrer for, at det bliver langt og godt
Føl dig endelig fri til at være dig selv
På den helt igennem, for dig, rigtig gode måde
Eller – det må du naturligvis selvom
Men giv det nu alligevel en chance, nu du er her
Husk at nyde din krop – den er alligevel som den er
Og accepter dig selv og dine følelser
Også de dage, det ikke lige flasker sig
Selvom det nok ikke altid er så nemt, som præsten og coachen prædiker
Nu jeg er ved det; så glem fejl og andre negative meninger.
Du kan alligevel ikke bruge dem til noget.
Det er bare unødigt støj
Ligesom de nyheder, der konstant bliver stoppet ned i halsen på dig
Der er selvfølgelig de dage, hvor det hele stinker
Hvor det hele føles som en 14 hestes brandert
Tja…
Forelsk dig i ny og næ, eller i alle, så længe du passer på dig selv
Og tager hensyn til andre
Nogle gange skal livet nok fucke dig op alligevel
Så er det bare du kan høre mig hviske:
“Velkommen til virkeligheden
Bliver her lige så længe, du orker
Det er alligevel ingen grund til at flygte”
!!!
Mvh
Niels Moestrup
ps: skulle du få lyst til en smule hjælp til branderten, også den moralske, og hvis livet fucker dig op, så giv mig lige et kald. Så finder vi en anden virkelighed. Kontakt: Niels@andtalk.dk
Med inspiration fra Kierkegaard, anonym på nettet og så een af de nætter, hvor det bare rusker udenfor.