Vi er ikke rigtig “nogen”, uden relationer.
Nære, tætte, sunde og stærke relationer. Vi er ikke nogen uden, at vi har andre at spejle os i.
Vi vil opleve os “hjemløs”, usikker på os selv, mangle selvrespekt og selvforståelse, og ikke sjældent vil vi kunne være usikker på vores identitet.
Hvem er jeg? Og så tomhed. Ensomhed.
Forestil dig, at du voksede op på en øde ø. Hvem ville du så være?
Hvordan skulle du lære om etik og moral?
Hvad der var rigtigt og forkert?
Hvor ville dine værdier og holdninger komme fra?
Hvordan skulle du lære om lykke og glæde?
Smerte og sorg?
Vi er vores relationer
Relationer udgør kernen i vores eksistens, de former vores opfattelse af os selv og verden omkring os.
Vores relationer tilbyder en spejling, der ikke kun bekræfter vores værd og tilstedeværelse, men også udfordrer og stimulerer vores personlige vækst.
Uden disse spejlinger ville vi navigere i verden uden kompas; vores moralske og etiske forståelser ville være ugrundede, idet de udvikles i samhørighed med andre. Dette fællesskab, som relationer tilbyder, er fundamentet for vores identitetsopbygning og selvforståelse. Uden det, står vi ikke bare alene med en følelse af ensomhed, men også med en dyb usikkerhed om, hvem vi er, og hvad vores plads er i denne verden.
Relationer er således ikke kun væsentlige for vores velvære og trivsel, men også for vores meget eksistens og forståelse af livet og os selv.
Vi er nødt til at have relationer.
De tætte, nære, og sunder relationer, hvor vi kan være trygge og hvor vi kan være os selv.
Tryk her og læs om tilknytningsmønstre.
Nu kan vi jo ikke vælge vores forældre.
Desværre, vil nogen måske sige.
Men du kan vælge dine venner og andre gode relationer.
Du kan vælge, om de skal være stærke og sunde, og om du kan få næring.
Hvor forholdene til dine venner og kolleger, er ligeværdige.
Vi har muligheden for at vælge de relationer, hvor vi kan være os selv, hvor vi ikke skal præstere eller forestille os. Hvor vi ikke skal have maske på.
De relationer, hvor der bliver lyttet til os, hvor der er gensidig respekt og hvor der altid er en skulder at græde ud ved, så er vi godt på vej til Det Gode Liv og mere trivsel.
Mere trivsel er lig med, at du bygger din modstandskraft op og så du opnår en langt stærkere mental og følelsesmæssig styrke.
Når vi har valgt at være i relationer, hvor vi bliver anerkendt for det menneske vi er, så har vi de bedste forudsætninger for at vokse mentalt og udvikle vi os i den bedst mulige positive retning.
Det er her, hvor vi kan grine sammen og der hvor vi bliver fyldt om med god energi, og det er her vi oplever følelser af at blive løftet.
Det er også i de bedste relationer, hvor vi kan være helt stille sammen og hvor vi kan opleve at tiden står stille. Uden at vi keder os.
Og så er det her, vi ikke behøver ikke at være enige, men vi er lige gode venner af den grund.
Så…
Ryd op i dine relationer.
Sig farvel til dem, du alligevel ikke kan give noget og til dem, som heller ikke giver dig noget.
Sig farvel til dem, hvor du mister gnisten, glæden og måske ligefrem modet.
Dem, som tryner dig, kritiserer dig og dem, som brokker sig over dig.
Farvel!
Knyt dig tættere til dem, hvor du oplever livsglæde, lyst, fremdrift og kærlighed.
Vis dem, og udtryk, tydelig taknemmelighed.
“Du og jeg, Alfred! Ja, du og jeg, Emil!”
Tryk her og se klippet med Emil og Alfred
Kontakt mig for en gratis forsamtale på:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5937874/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3150158/