Derfor går det galt, når du jagter lykken!
”Udnyt dit fulde potentiale!”
”Kom ind til din kerne, én gang for alle!”
”Sådan bliver du millionær! På 4 uger!”
”Genveje til dit autentiske jeg!”
“Elsker du dig selv nok? Viser du dig selv selvkærlighed?”
“Detox dine negative følelser!”
“Sådan får du succes!”
“Du skal coache dig selv!”
Bliv selv ved.
Verden er fuld af forsøg på at overbevise dig om, at du SKAL gøre noget ved dit liv.
At det er forkert, at have en dårlig dag.
Og at du endelig ikke må have mørke sider.
Der er hyldemeter efter hyldemeter af bøger om, hvordan du får det lykkeligste liv, hvis du blot kigger i kaffegrums eller når stjernerne står på den rigtige måde, i følge dagens horoskop.
Der bliver lovet guld og grønne skove.
Ikke bare i bøgerne, men isærdeleshed også på nettet.
Ja, for at udvide på dette, er det vigtigt at forstå, hvordan den konstante jagt efter lykken kan være destruktiv.
Lykken bliver i mange tilfælde et fantasinmål, et sted vi stræber efter at nå, men som konstant synes at undslippe vores greb.
Vi lever i en verden, hvor øjeblikkelig tilfredsstillelse ofte er konge, så vi kan få et kick, og som sådan kan jagten på lykke ofte manifestere sig i et konstant ønske om mere; mere succes, mere anerkendelse, mere materiel “rigdom”. Denne evige stræben efter “mere” forankrer os imidlertid i en cyklus af utilfredshed.
Jeg gentager: forankring i oplevelsen af utilfredshed!
Den dybere ulempe ved at jagte lykken ligger i, at den flygtige og forbigående natur af positive følelser og tanker bliver overset. Dette kan ofte føre til en jævnlig opleves af frustration og skuffelse. Der er en naturlig menneskelig tendens til at ønske at holde fast i behagelige oplevelser og undgå de ubehagelige.
Men, som tidligere nævnt, er lykken forbigående. At forsøge at klamre sig til den, er som at forsøge at holde fast i sand; jo hårdere du griber fat, desto hurtigere forsvinder den.
Derudover bliver lykke ofte målt ud fra sociale og kulturelle standarder, hvilket kan føre til, at individet føler pres for konstant at leve op til disse forventninger. Dette kan skabe en følelse af utilstrækkelighed og manglende værd, hvis man ikke opnår det “forventede” niveau af lykke.
Alternativt kan vi vælge at adoptere en mere holistisk og afbalanceret tilgang til velvære. At forstå, at livet består af et spektrum af følelser, og at hver følelse, behagelig eller ubehagelig, har sin plads og værdi. Ved at skifte fokus fra en konstant jagt på lykken til at dyrke en dybere mening og tilfredshed i vores liv, kan vi begynde at hæve vores gennemsnitlige niveau af velvære og trivsel. Det handler ikke om at jage et konstant høj, men om at forstå og værdsætte livets dynamiske natur, med dets op- og nedture. Det er i denne forståelse, at en dybere, mere vedvarende form for tilfredshed og lykke kan findes.
Men hvad er det folk som regel gør forkert i jagten på lykken?
Og gør du det samme?
De ser fejl, følelsen af tristhed og tilbagefald som negativt.
– Fejl er ikke noget negativt, men blot en konstatering af, at noget kan gøres lidt bedre. Det er egentlig ikke et smart fix, men mere en konsekvens af vores ”perfektehdskultur”, at vi er vænnet til, at se fejl som noget negative.
Men det er læringsmulighed og skal altså ses om sådan.
Tristhed er en del af det, at være menneske. Uanset hvor gode vi er ved os selv, uanset hvor gode og tætte relationer vi har, så vil vi opleve tristhed, sorg, smerte og lidelse. Det vil komme ind i mellem. Hvis vi ikke reagerer med tristhed over, at én af vores nærmeste går bort, så vil jeg mene, at vi er blevet følelseskolde.
Vi kan heller ikke konstant være i fuld udvikling, ej heller kan vi være lige motiveret hver eneste time, dag eller uge, året rundt. Der vil og skal være dage, hvor træder et par skridt tilbage, stopper op og reflekterer over livet eller blot synker ind i os selv.
Nedsæt risikoen for at blive ramt at stress – tryk her.
Vi er afhængige af quick-fix løsninger.
– Vi er i et samfund, hvor rigtig meget af kulturen og opdragelsen handler om præstere, for at blive anerkendt. Derfor (for)søger vi – nogle gange – at springe over hvor gærdet er lavest. Vi leder efter de kortesigtede løsninger. Det kan nogle gange virke som om, at vi ikke har tålmodigheden til at gå i dybden eller måske ikke erkender, at det tager tid at ændre vaner, som vi har haft i mange, mange år.
Der er INGEN genveje. Det hjælper ikke meget med quick.fixes, som kun giver et kick her og nu.
Hvis vi have en dybere glæde, så kræver det knofedt og vedholdenhed. Og ind i mellem, masser af tålmodighed.
Når vi jager lykken, er der ikke tid til de helt nære relationer.
Du ved det godt: nære, tætte relationer er noget af det mest givende.
Her er stedet, hvor det ind i mellem kan og skal gå langsomt, hvor der er plads til at trække vejre helt ned i lungerne. Og bare være. Vi er flokdyr, så det hjælper ikke meget at vi fortrænger dét i os, på bekostning af quick-fix.
Vores hjerne og sind har lige så meget brug for langsommelighed og ro i et genkendeligt, nært miljø. Glæden og trivslen findes ikke – og måske langt fra – kun inde i os selv og i vores selv-oplevelser, der findes også i andre mennesker. Deres glæde smitter lige så meget som din. Så giv glæde og åben op for at modtage glæde.
Vi leder efter lykken de forkerte steder.
Ikke sjældent bruger vi hurtige erstatninger for at tilfredsstille et dybereliggende behov. Alt fra sko, trøstespise, flotte fælge på bilen, tøj, og andet, som viser vores status. Det giver et øjebliks glæde – og så blev det hverdag igen. Men vi bliver ikke mere lykkelig af endnu et B&O-fjernsyn og det er de samme programmer, som bliver vist, uanset om du ser tv-avisen på en skærm til 50.000 kr eller på en computer til 2.500 kr.
Vi bilder os ind, at det perfekte gør os lykkelig.
Den konstante stræben efter perfektion kan i sidste ende være en hindring for vores mentale og følelsesmæssige velbefindende. I en verden, der er bombarderet med billedet af “det perfekte liv”, bliver vi ofte fanget i en spiral af selvkritik og sammenligning. Vi måler os selv mod uopnåelige standarder, hvilket skaber en kløft mellem vores nuværende selv og det “ideelle” selv, vi stræber efter at blive.
Men i dette rum af konstant stræben, overser vi skønheden og værdien i vores fine, fejlbehæftede selv. Hver fejl, hvert mislykkedes forsøg, er en lejlighed til læring og vækst. Perfektion er ikke blot en illusion, men også en barriere, der forhindrer os i at omfavne og værdsætte vores autentiske jeg.
Således bør vores fokus skifte fra at søge andres godkendelse i SÅ høj en grad, til at nære en dybere selvaccept. Vi skal træde væk fra reklamernes og mediernes tillokkende illusion, og begynde at værdsætte og acceptere os selv, med alle vores mangler og fejl.
Det er her, i dette rum af selvmedfølelse og accept, at vi finder den sande frihed og glæde – ikke i en uendelig jagt på perfektion, men i at være autentisk og sandfærdig over for os selv (og overfor andre, naturligvis!). Det at være ”bare” ok og gode nok er ikke en indrømmelse af nederlag, men snarere en erkendelse af vores menneskelighed og en invitation til at leve et mere autentisk og meningsfuldt liv.
Meningen med livet er ikke Lykke.
I den forbindelse er det essentielt at indse, at vores værdi ikke måles af vores præstationer, eller hvor tæt vi kommer på et ideal om perfektion. Vores værdi ligger i vores (med-)menneskelighed, vores evne til at føle, opleve og dele disse øjeblikke med andre. Vores fejl og mangler er ikke tegn på utilstrækkelighed, men beviser på, netop, vores menneskelighed. De skaber rum for empati, forbindelse og dybere forståelse for os selv og for andre.
Livets skønhed ligger ikke i at undgå smerte, fejl eller nederlag, men i at omfavne disse aspekter som integrerede dele af vores rejse. Hvert øjeblik af sorg, hvert nederlag åbner op for en dybere erkendelse af os selv og styrker vores forbindelse til andre.
At erkende at vi ikke er centrum for alt, inviterer til ydmyghed og taknemmelighed!
Det skaber en åbenhed, hvor vi kan se ud over os selv og indse, at vi er indlejret i et væv af relationer og forbindelser. I dette samspil af give og tager imod, at støtte og blive støttet, opdager vi en dybere mening og formål.
Livets mening transcenderer individet og manifesterer sig i de bidrag, vi bringer til fællesskabet, og de forbindelser, vi knytter.
Det er i denne samhørighed, at vi finder den dybde og rigdom, der beriger vores eksistens, og gør livets udfordringer og triumfer værdifulde.
Mvh
Niels Moestrup
Niels@andtalk.dk
Inspiration: W. Keith Campbell & Jean M. Twenge: The Narcissism Epidemic.