De fortryder, at de ikke turde leve livet….
En palliativ sygeplejerske, som brugte flere år på at passe døende mennesker, har samlet en liste over de fem ting, som flest patienter fortrød, at de ikke nåede i livet.
Listen er at finde i Bronnie Wares bog: “The Top Five Regrets of the Dying. ”
Det skriver The Guardian.
1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve livet.
At være tro mod mig selv og ikke på en måde, som andre forventer af mig.
– Når mennesker er tæt på døden, er det let at se, hvor mange drømme der ikke er blevet opfyldt. Livet bringer en frihed, som meget få værdsætter, før det er slut.
2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.
– Denne fortrydelse er kommet fra hver eneste mandlig patient, jeg har passet. De savnede at opleve deres børn voksne op, og at være sammen med deres partner.
3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
– Rigtig mange mennesker har nedtonet deres følelser, for at holde fred med andre.
Mange har udviklet sygdomme som relaterer til bitterhed og harme.
4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten til mine venner.
– Mange opfatter først, hvad gamle venner betyder, lige før de er ved at dø – og på det tidspunkt kan det være svært, at opspore dem.
Mange bliver så optaget af deres eget liv, at de lader gode venskaber forgå.
5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være gladere.
– Mange forstår ikke, at glæde er et valg, indtil det er for sent. Angst for forandringer fik dem til at lade som om, at alt var godt, når de inderst inde længtes efter at grine ordentligt og have lidt fjolleri i livet igen.
**********************
Så … hvad holder dig tilbage?
Ja, det er en af coaching-klichernes floskler … I know
Men jeg håber ikke, at du kommer til at opleve noget lignende, som beskrevet i de fem punkter herover.
Men måske sidder du nu som 20-årig, 40-årig eller hvilken alder du nu har, og har en oplevelse, som ligner noget ovenstående?
Hvad er det, der holder dig tilbage?
Har du bare ikke været bevidst om, hvad der er vigtigt for dig i livet, hvad der gav dig mest mening, og har du levet temmelig gennemsnitligt?
Har du glemt at reflektere over din dagligdag?
Har du levet efter en autopilot?
Det gør de fleste af os – du er dælmer ikke alene – eller også lever vi i med en (dyb) angt for at tage springet – ud i det mere uvisse.
Vi tør ikke komme ud af vores komfortzone.
Måske du bekymrer dig over, hvad andre vil tænke om dig?
Er du en ikke-handler?
Du kan ikke ikke-handle? (undskyld, endnu en floskel).
Selvom du ikke, umiddelbart, gør noget, så er dét også en handling.
Dét også en påvirkning, som regel negativ på dig selv – først og fremmest – men også på dine omgivelser.
Her mener jeg dine relationer.
På samme måde, som når du så virkelig handler, så har dét, som oftest, en positiv påvirkning. Måske ikke på den korte bane, men så på den lange. Og selvom du begår fejl, så lærer du jo også af dét.
Her er mit bud på, hvad du kan gøre for at opleve mere
trivsel, livsglæde, overskud og mindre modstand.
1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve….
For mange kan det synes uforståeligt, men angsten for at tage skridtet og forfølge de dybeste drømme, kan være så paralyserende, at nogle finder sig selv i en evig flugt fra virkeligheden.
Disse personer lukker sig inde, gemmer sig bag en maske af ligegyldighed, angst, manglende mod, og ignorerer de muligheder, som livet trods alt tilbyder dem.
Når andre forsøger at komme tæt på dem, på et følelsesmæssigt plan, vil de opdage, at disse sjæle kæmper med at være og forvalte dybe og intense følelser. Det er ironisk, at netop disse personer ofte er utroligt dygtige til at udvise omsorg over for andre, og i visse tilfælde formår de at tilpasse sig miljøer, hvor de glemmer sig selv og deres egne behov. De bevæger sig stille langs livets yderkanter, forsøger at gå ubemærket igennem tilværelsen. “For hvad kunne andre dog ikke tænke om mig?”
De er ude af stand til at mærke sig selv, at forstå og anerkende, hvad der rent faktisk kunne være til deres eget bedste.
Og på det sjældne tidspunkt, hvor de måske fanger et glimt af deres behov og ønsker, er de mestre i at undertrykke disse følelser, at skubbe dem væk, så de kan fortsætte deres usete eksistens og blot være en betragter af livet.
Det er en tragisk realitet, at angsten for at fejle, angsten for dommen fra omverdenen, ofte vejer tungere end ønsket om at leve autentisk og ægte. Dette skaber en eksistens, hvor mange lever et halvt liv, måske ligefrem en skyggetilværelse, hvor de sande passioner og drømme forbliver uudforskede, og hvor man aldrig rigtig kommer til at trives.
I en verden, der hylder succes og konformitet, kan det virke uoverkommeligt at bryde ud og følge sin egen vej, fortæller flere klienter. Men det er netop i denne modstand, at man finder glæde, styrker, gnisten osv. Ved at konfrontere vores begrænsende tanker, ved at tage det første skridt mod det ukendte, begyndes rejsen mod et mere meningsfyldt liv, med så meget mere overskud og glæde.
Det kræver selvfølgelig mod i starten at stå imod samfundets forventninger, at lytte til sin indre stemme og forfølge sine drømme.
Men hvad er alternativet? At fortsætte med at leve et liv i skyggen af, hvad der kunne have været? At se tilbage med beklagelse over de chancer, man aldrig tog, de drømme, man aldrig fulgte?
Nej, den tragedien, for nu at sætte det på spidsen, ligger ikke i at fejle, men i aldrig at have forsøgt.
Så tag dig et øjeblik til at reflektere over dit eget liv.
Er du ærlig over for dig selv? Lever du det liv, du drømmer om, eller er du fanget i en strøm af andres forventninger?
Det er aldrig for sent at tænke over tingene igen, det er aldrig for sent at ændre din kurs. Det første skridt er at anerkende din dine negative tanker, dine bekymringer, overtænkning eller din angst og omfavne det.
For kun gennem denne erkendelse og accept, kan du begynde at bevæge dig videre. Og måske, blot måske, vil du opdage, at det liv, du altid har drømt om, ligger lige foran dig, ventende på at blive levet.
Mere om selvomsorg
Hvis du ønsker at leve et fuldt liv, er du nødt til at praktisere selvomsorg. Meget mere, end du måske allerede gør. Et skridt på vejen kunne være at distancere dig selv fra de mennesker, som bogstaveligt talt, ikke støtter dig som den person, du er – især når du er mest autentisk og føler dig mest hjemme. Du bør ikke tilpasse dig andres negative verdenssyn, men i stedet finde dit eget, baseret på dine værdier, omgivet af mennesker, der synes, du er fantastisk, bare fordi du trækker vejret.
Og ja, sådanne positive mennesker findes. Jeg har efterhånden mødt en del af dem, så det kan du også. Det kræver mod at gøre op med sine relationer, men det er utrolig vigtigt.
Du skal give dig selv lov til at drømme stort og frit. Nogle af dine drømme bliver måske virkelighed, andre gør ikke. Du er i en proces, hvor du lader gå, og så vil du opleve, at nogle drømme faktisk bliver til virkelighed.
2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.
Medmindre din karriere, er din passion, og det er din livsmission – ligesom det måske er for personer som Tiger Woods, Beyoncé, Kevin Magnussen og andre i deres kaliber – bør du aldrig glemme vigtigheden af tid med familie og venner.
Selvom det kan synes, at disse bemærkelsesværdige individer lever for deres arbejde, er jeg overbevist om, at de også prioriterer øjeblikke med deres nærmeste. Deres verden rummer mere end blot deres profession.
Hvis du er så heldig at have en familie og børn, bærer du et ansvar for at tilbringe tid med dem og give dem den kærlighed, de fortjener – og som du ligeledes har brug for, fra dem. Det er en forpligtelse både over for dem og dig selv. Vi bør ikke undgå forpligtelser, især ikke når det drejer sig om vores nærmeste.
At tage tid fra arbejdet for at være sammen med dem, bare ind i mellem, du holder af, styrker båndene og sikrer, at du ikke går glip af livets virkelig værdifulde øjeblikke.
Arbejde og karriere er vigtige, men de definerer ikke hele din identitet. Dit eftermæle og de spor, du efterlader, måles ikke kun i professionelle succeser – måske endda langt fra – men især også i de minder og den kærlighed, du deler med dem, der betyder mest for dig.
At balancere mellem arbejde og privatliv er ikke altid let, men det er essentielt for et fuldt og meningsfyldt liv.
Så næste gang du står over for valget mellem overarbejde og familietid, husk på, hvad der i sidste ende tæller mest. Lad ikke frygten for forpligtelse eller jagten på professionel anerkendelse skygge for det, der virkelig har betydning.
3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
Dette er tæt forbundet med #1.
Når du tilpasser dig for meget, rent følelsesmæssigt, altså underkaster dig andre, indordner dig efter deres verden, bukker under for deres og din egen jalousi, og når du ikke tør udtrykke alle dine dybeste tanker, behov og følelser, kan du meget vel ende med at blive følelsesmæssigt “handicappet”.
Først og fremmest, træk dig væk fra de mennesker, som ikke vil støtte dig i din udviklingsproces. Begynd at øve dig med dine nærmeste i at udtrykke alt det, du bærer indeni. Både det fantastisk positive, men også det, som du måske ikke synes er så fedt at tale om. Ofte er din “bagside” eller “skyggeside” slet ikke så negativ, som du selv tror.
Du skal lære at gøre dig sårbar.
“Men jeg vil ikke såres! Det gør ondt, og jeg har nok smerte i forvejen! Jeg er også blevet såret nok før.”
Uden tvivl, men livet kan ikke leves uden risiko. Hvis du ikke tør tage skridtet ud over kanten, så bliver resten af dit liv en op ad bakke og temmelig trist affære. Seriøst. Følelser er det, der giver livet mening. Dit hjerte skal slå, du skal forelske dig, grine, føle kærlighed, blive vanvittig. Og ja, du vil helt sikkert komme til at græde, blive dybt ulykkelig, og måske også fortryde, men den fantastiske følelse af at være noget helt specielt for én – eller flere – kan ikke beskrives med ord.
Selvfølgelig skal du ikke lade dig såre over evne. Det handler om at finde balancen.
Ikke sandt?
4. Jeg ville ønske, at jeg havde hold kontakten til mine venner.
Det kan simpelthen ikke understreges nok. Vi oplever den største vækst og “blomstring” i selskab med nære og tætte venner. Det er i disse relationer, vi kan slappe af uden forventninger om at skulle præstere noget som helst. Vi kan bare være os selv.
Her har vi også friheden til at slippe alle hæmninger, uden frygt for at blive dømt, og hvor vi kan diskutere alt og intet. Og med alt, mener jeg virkelig alt!
Men det forudsætter en indsats, også fra din side. Alle relationer, også dem til dine venner, kræver vedligeholdelse. Et telefonopkald engang imellem, et håndskrevet brev, et postkort fra din ferie, et overraskende besøg. Relationer udgør fundamentet i vores liv. PUNKTUM!
Det er i disse øjeblikke, hvor vi virkelig føler os forbundet og værdsat, at vi indser værdien af ægte venskaber. Disse forbindelser beriger vores liv på måder, som intet andet kan.
Relationer ér kilden til glæde, trøst i vanskelige tider og en uendelig kilde af støtte.
Det at investere tid og energi i dine relationer, ikke bare er en gave til dine venner, men i høj grad også til dig selv. Ved at nære disse bånd, sikrer du, at du aldrig skal gå igennem livets op- og nedture alene.
Så tag initiativet, bryd isen, hvis det er længe siden, du har hørt fra en ven.
Livet er for kort til at lade meningsfulde relationer visne væk.
5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være gladere.
Dette ønske kunne være en sammentrækning af de tidligere nævnte fire punkter.
Vi har retten til at opleve glæde. Endnu mere glæde. Det er ikke en tilstand, vi skal arbejde hårdt for at fortjene. I øvrigt, så handler glæde og trivsel ikke om fortjeneste.
Vi har retten til at gøre noget godt for os selv, ofte!
Vi har retten til at udtrykke vores følelser, lytte til vores egne behov, og virkelig dyrke det, der gør os allermest glæde.
Selvomsorg er nøglen her.
Frihed
Det handler om at du skal frigøre dig selv, som jeg oplever det – men hvad betyder det egentlig?
Det betyder at give dig selv friheden til at leve i overensstemmelse med dine værdier og det, der virkelig betyder noget for dig, uanset hvad det måtte være.
Det er dit ansvar at udforske og identificere disse aspekter af dit liv, i samarbejde med de mennesker, som du elsker højest.
Du har også retten til at berige dit liv med passion, latter og lethed. Ved at omfavne disse elementer kan du skabe et liv fyldt med øjeblikke, der er værd at huske.
Forestil dig at kunne sidde tilbage en dag, med et smil på læben, og uden fortrydelse synge med på
Édith Piafs “Non, je ne regrette rien” – Nej, jeg fortryder intet.
(Se videoen længere nede)
Det er væsentligt at forstå, at være gladere ikke nødvendigvis kræver store livsændringer eller ekstraordinære bedrifter.
Ofte ligger hemmeligheden i de små ting i hverdagen: at værdsætte et øjeblik af stilhed, at nyde naturens skønhed, at dele et måltid med en god ven, eller blot at tillade sig selv at grine højt af noget fjollet. Disse øjeblikke af ren og skær glæde bidrager til en følelse af velvære og tilfredshed med livet. Husk, at glæde ikke er en destination, men en måde at rejse på.
Ved at vælge glæden, kan du forme et liv, hvor livsglæden ikke er en sjælden gæst, men tæt på at være konstant ledsager.
Positiv Psykologi, coaching og Walk & Talk er det, der kan hjælpe dig godt i gang.
Det kræver kun et opkald eller en sms på 40409547 eller mail til Niels@andtalk.dk
Synes du om indlægget her, må du meget gerne dele og like. På forhånd tak.
Læs anbefalinger og anmeldelse her >>>
Mvh
Niels Moestrup
Mail til mig: Niels@andtalk.dk
Eller sms: 40409547
Hør og se Piaf synge….