Coping / Håndtering af stress
Stress er stadig et betydeligt problem i vores samfund.
Men fortvivl ikke, der er mange effektive måder at håndtere stress på. Det er vigtigt at finde de metoder, der virker bedst for dig, og det kan variere fra person til person.
Eksperimenter med forskellige stresshåndteringsmetoder så som eller terapi, krydret med meditation, motion, mindfulness, for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig.
(Men undgå alt hvad der lugter af coaching)
Husk, at det er vigtigt at tage hånd om stress, da det kan have en negativ indvirkning på både fysisk og især mental sundhed. Ved at finde de rigtige metoder, sammen med en professionel, vil du lære at håndtere stress for at opnå større trivsel og balance i dit liv.
Den følelsesmæssige tilgang til at håndtere stress – hvilket sjældent er specielt sundt:
➡️ Du acceptere opgaverne, uden at sige fra, hvis det var det bedste valg. Men du brokker dig til kolleger og venner uden at gøre noget ved selve situationen
➡️ Du dagdrømmer dig væk fra virkeligheden og lever i en fantasiverden
➡️ Du undgår situationer, hvor du ved, du kan blive udsat for negative påvirkninger, som du har erfaringer for, kan stresse dig.
➡️ Du fornægter de stressede situationer ved at tage stimuli, så som alkohol, stoffer eller på anden måde flygte fra virkeligheden.
➡️ Du bebrejder dig selv, at du er havnet i stress-suppegryden, hvor du svømmer rundt i skyld og skam. Stress vil for dig, være tabu-belagt.
➡️Når du er ramt af stress, gemmer du hjemmet og tænder for Netflix – hvilket også er en form for stimuli. Det er dog ikke specielt at gøre, da det giver plads til en rumination*.
TRYK HER OG LÆS OM STRESSSYMPTOMER
Den problemløsende tilgang til at løse stressproblemer
➡️ Du påtager dig ikke flere opgaver, end du kan overkomme.
Du mindsker risikoen for overarbejde og udbrændthed, øger produktiviteten, fremmer en bedre work-life balance, bevarer fokus og kvalitet i arbejdet, styrker mentalt velvære, forbedrer evnen til at håndtere stress, og opretholder gode relationer på arbejdspladsen og i privatlivet.
➡️ Du arbejder, til du er færdig med opgaven, så du ikke skal bekymre dig.
Du kan opleve reel stress, hvis du slider sig selv op, selvom du ikke oplever negative tanker, så det er ekstremt vigtigt, at du skal tage passende pauser og giver din hjerne ro og fred. Ligesom du sagtens kan gå et vist antal km, uden problemer, så vil mange km kunne mærkes på din krop.
Hvis du ikke giver din krop en passende mængde hvile, så den kan restituere, vil du slide kraftigt på kroppen, og den kan ikke nå at hele og komme sig. Det giver sig selv, at den til sidst vil bryde sammen.
Her handler det så om din hjerne!!
➡️ Du rækker hånden ud og får hjælp.
At søge hjælp fra nogen, der har kompetencer eller ansvar i forhold til din opgave, kan tilpasse arbejdsbyrden til dine ressourcer eller give dig ekstra assistance. Sammen kan flere skuldre bære mere end få, og team work kan forbedre produktiviteten og mindske stress.
At tage imod hjælp, viser styrke og evne til at erkende egne grænser. Det kan føre til bedre resultater for dig og giver et mere harmonisk arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til fælles succes. At dele arbejdsbyrden fremmer samarbejde og tillid i teamet. Det er en styrke at udnytte forskellige kompetencer og perspektiver til at løse udfordringer.
Så lad ikke stolthed forhindre dig i at søge støtte, når du har brug for det. Det viser mod og intelligens at prioritere effektivitet over individualitet. Sammen kan I opnå mere og skabe bedre resultater i arbejdet og i livet generelt.
TRYK HER OG LÆS MERE OM HÅNDTERING AF STRESS
Mere effektive tilgange / coping strategier af stress, som har en videnskabelig baggrund.
✅ Arbejd med dit selvværd.
Selvværd er fundamentet for at opbygge din mentale styrke og skabe et større mentalt overskud. Giv dig selv anerkendelse for dine styrker og præstationer, og lær af de udfordringer, du står over for og for de fejl, du begår.
Øv dig i realistisk selvrefleksion og vær venlig over for dig selv, selv når du står over for fejl eller modgang. Når du investerer i dit selvværd, vil du bemærke en positiv indflydelse på dit velbefindende og evne til at håndtere livets udfordringer.
Læs mere og selvværd her og her.
✅ Lær meditation / mindfulness.
Meditation, især MBSR (Mindfulness-Based Stress Reduction), har vist sig at være yderst effektiv til at håndtere stress. Det er en fordel at lære teknikken, inden stressen rammer, men den har også en positiv virkning, selv når du allerede er stressramt.
Det kan kræve tålmodighed, men med en hjælpende hånd fra en professionel kan du opnå gode resultater. Ved at dyrke meditation og mindfulness regelmæssigt, kan du opbygge en stærkere evne til at tackle stressende situationer, finde ro og skabe balance i dit liv. Det giver dig redskaber til at håndtere pressede situationer med større klarhed og fokus, hvilket fører til en mere positiv og afbalanceret tilgang til livet.
✅ Tal ud om din stress.
Det er vigtigt at huske, at det aldrig gavner at undertrykke sine følelser eller tanker. Når du deler dine tanker og bekymringer, kan det ofte lette byrden væsentligt og mindske stressens intensitet.
Dog er det også vigtigt at finde en balance, da overdreven snak om stress sagtens kan forstærke oplevelse af stress og forlænge helingsprocessen væsentligt.
Sørg for at udtrykke dine følelser på en sund og konstruktiv måde, enten ved at tale med venner, familie eller en professionel, der kan tilbyde støtte og rådgivning. Vær opmærksom på at give dig selv tid til refleksion og brug andre teknikker såsom meditation eller skriveterapi til at bearbejde følelser og tanker. På den måde kan du fremme mental sundhed og bedre håndtere stressende situationer.
✅ Hold fast i dine relationer.
Prioriter dine relationer og oprethold kontakten med dine nærmeste. Når stress opstår, kan det være fristende at isolere sig, men det giver kun plads til negative tanker. I stedet skal du aktivt bestræbe dig på at opretholde kontakt med dine venner og din evt. partner. Dette giver dig mulighed for at engagere dig med andre mennesker og skifte fokus væk fra de negative tanker, som ofte følger med stress.
Søg støtte og samtale med dem, du har tillid til, da de kan tilbyde opmuntring og hjælpe dig med at se tingene fra forskellige perspektiver. Stærke relationer fungerer som en buffer mod stress og kan hjælpe dig med at håndtere udfordringer mere effektivt.
Husk, at du ikke behøver at tackle stress alene; – dine relationer er en værdifuld kilde til trøst, støtte og forståelse.
✅ Fejl er ikke (altid) negativt.
Fejl er ikke altid negativt – de er en del af livet. Vi begår alle fejl, og faktisk er fejl en kilde til værdifulde læringserfaringer, især hvis vi kan have en mere afslappet tilgang til dem. Det gavner ikke at bruge masser af tid på at bebrejde dig selv dybt og længe.
Selvfølgelig er der professioner, hvor fejl kan have alvorlige konsekvenser, som piloter og kirurger. Men netop derfor øver de sig igen og igen, så de lærer før det virkelig gælder. Fejl er en naturlig del af træningen, hvor de kan forfine deres evner og minimere risikoen for fejl under afgørende øjeblikke.
✅ Lev generelt sundere.
Prioriter en sund kost, vær opmærksom på din søvnkvalitet, dyrk en passende mængde motion, som du synes er sjovt, og fravælg rygning samt prioriter et moderat alkoholforbrug. Alle disse faktorer bidrager til at styrke din mentale og følelsesmæssige modstandskraft. En sund livsstil fremmer ikke kun fysisk velvære, men har også en positiv indvirkning på dit mentale helbred.
Ved at investere i din fysiske og mentale sundhed, kan du bedre håndtere stress og udfordringer i livet. Sørg for at give dig selv de bedste forudsætninger for at trives, både fysisk og mentalt, og opbygge en stærkere modstandsdygtighed over for livets udfordringer.
✅ Lær at flytte din opmærksomhed fra, hvad der foregår i dine tanker, til den virkelighed du er i.
Metakognitiv terapi er en af de mest effektive og videnskabeligt beviste metoder til at håndtere de negative tanker, der ofte følger med stress.
Men også kognitiv og ACT – Acceptance Commitment Terapi – kan være meget effektiv.
Mange bekymringer kan også udløse stress og være opslidende. Hvis bekymringerne har en reel og forståelig årsag, så er det vigtigt at tackle og løse den underliggende problemstilling, før metakognitiv terapi kan have fuld effekt. Terapien hjælper med at ændre din måde at forholde dig til tankerne, men den erstatter ikke nødvendigvis praktiske ændringer i dit liv, som kan være nødvendige for at reducere stressniveauet.
Gyldne løfter og quick fix duer ikke
Vær opmærksom på, at der kan være “mirakel-kure”, som lover at lære dig at kontrollere dine tanker, men disse løfter er ofte for gode til at være sande. Det er mere realistisk og gavnligt at lære at kontrollere, hvordan du forholder dig til dine tanker gennem metakognitiv terapi. Det er en mere nuanceret tilgang, der giver dig redskaber til at forstå og reagere på dine tanker på en sund og konstruktiv måde.
Har du brug for hjælp, så kontakt mig endelig, og du kan altid booke en gratis og uforpligtende forsamtale via telefonen.
Mvh
Niels Moestrup
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
*Coping = tanker og handlinger, i forhold til at håndtere trusler, tilpasse sig, magte, overkomme.
*Stress = Når der er ubalance mellem ressourcer og krav. Begge begreber skal forståes bredt. Således kan ressourcer dækker over både følelser, mental styrke og evnen til at håndtere modstand.
Krav kan dækkes over krav, man har til sig selv eller fra andre.
Stress i sig selv ikke farligt, men et godt signal til, at man skal reagerer på et eller andet. er ikke farligt.
Men handler man ikke, så slides der så meget på krop og sjæl, at det begynder at blive et problem.
Man kan sige at stress er en belastningsreaktion.
Lidt belastning er intet problem, ofte tvært imod.
Meget belastning, i en kort periode, kan give et problemer, men som man ofte kan komme igennem på kort tid.
Meget belastning, over en længere periode giver problemer, som vil tage længere tid at komme igennem.
*Rumination = grublerier og er normalt ikke noget problem, men noget vi alle gør. Det er en psykologisk proces, som er det, der sker, når vi tænker over eller skal løse et problem. Men i forhold til stress, angst og depression, tanker grublerierne over, og det vil opleves som svært eller ligefrem umuligt at komme ud af igen. Men det kan lade sig gøre.
TRYK HER OG LÆS OM DINE MULIGHEDER FOR AT FÅ PROFESSIONEL HJÆLP TIL STRESS