2 uger på Caminoen med Walk & Talk®.
Kunne du tænker dig at opleve store vidder, total fred og velvære, samt fuglefløjt for oven?
Så er det en Pilgrimstur, du skal med på.
Drømmer du om, at komme væk fra larmen, det daglige trummerum, bilkøer og for lidt siddepladser i toget, og vil du hellere blot skulle koncentrere dig om, at sætte det ene ben foran det andet, om du skal sove i den øverste eller nederste seng eller om kaffen skal være med eller uden mælk?
Træningsmanual
Ni sider med gode råd om træning, valg af fodtøj, sokker samt pleje af vabler
>>>DOWNLOAD TRÆNINGSMANUAL
Porto – Santiago de Compostela – Finistere – Santiago de Compostela.
Tidspunkt kommer senere
330 km – 14 vandredage + 1 fridag i Santiago
+ 2 transportdage. Se priser nederst!
Camino France
Leon til Santiago de Compostela
300 km – 15 vandredage + 2 transportdage.
Vil blive gennemført i september.
Læs om hærvejen her.
300 km – Caminoen – den Franske Rute.
Afgang fra København, mellemlander i Madrid, skifter til fly/bus/toh og så til Leon om aften.
Vi starter fra Leon næste dag og når Santiago de Copmostela, hvor du afleverer dit “Credential” (Pilgrimspas) får dit “Compostela” (Dit bevis), ca. 13 vandredage senere, bliver een hel dag i Santiago, og fejre dagen – og aften – hvor jeg er vært med en lækker middag ud i det spanske – og du behøver ikke at spise de syltede griseører – sammen med værterne i den gode cafe Charra, lige ved siden af Katedralen.
Tidligt næste morgen afsted til lufthavnen, og så flyver vi hjem.
Turplanen – med forbehold:
Dag 1: Afgang København og ankomst til León via Madrid
Alt efter tidspunkt på dagen, og hvordan Spaniens økonomi er, vil vi enten flyve videre fra Madrid til Leon. Alternativt, vil vi tage en taxa fra lufthavnen og til togstationen, og derfra er der en ca. 4. timers togtur til Leon.
Kommer vi sent, skal vi på hotel, da herberget, trods dets størrelse, hurtigt bliver fyldt op.
Leon, den gamle romerske hovedby, er en af de vigtigste byer på Pilgrimsturen. Byen blev i 910 hovedstad i det kongerige, som senere blev til det Spanien vi kender i dag. Byens middelalderlige vigtighed afspejles i de mange monumenter såsom den imponerende katedral, det storslåede San Marcos samt San Isidro, hvor flere gamle konger og dronninger ligger begravet.
Byen bugner af tapasbarer og hyggelige pladser, hvorfra man kan beskue de mange pilgrimme vandrer forbi med ømme fødder.
Dag 2: León – Villar de Mazarife (21 km )
Vi starter med 10 km igennem et møg kedeligt industriområde. Her efter kommer en meget flad slette inden vi lander i Mazarife. Vistarter langsomt og forsigtigt i dag, for i morgen skal vi tidligt op og vi skal gå rigtig langt – ca. 8 – 9 timer. 🙂
Dag 3: Villar de Mazarife – Astorga (32 km)
Vi fortsætter over den smukke bro Hospitalde Orbigo, men en lang, lang dag, så det gælder om at se fremad. Til gengæld bliver det en ”Walk in a Park” i morgen. Er vi heldige, kan vi komme til at bo på et dansk drevet refugie.
Dag 4: Astorga – Rabanal del Camino (21 km. )
Allerede få kilometer efter Astroga begynder terrænet af ændre sig og bliver mere bjergrigt. På dagens vandring passeres et par hyggeligt landsbyer og dagens endestation i Rabanal er en hyggelig ”bjerglandsby.” Typisk camino-landsby med masser af barer og en hyggelig stemning. Hvis vi er heldige, får vi plads på et MEGET engelsk herberg lige bag kirken med 5 o´clock afternooon tea og bisquits! Nogle gange er der engelsk messe i kirken. Nogle gange er der gratis at overnatte her, andre gange ikke, men man betaler også selvom det er gratis.
Dag 5: Rabanal de Camino – Molinaseca (27 km.)
Vi står op, mens det er mørkt. Meget mørkt! Vi skal se solen stå op, når vi kommer til den “Forladte Ny” (som ikke er så forladt mere). Fortsat meget bjergrigt. Sidste gang jeg gik her, også i september, var der is på vandpytterne om morgen. Tre timer senere var 20 graders varme.På denne vandring passeres det berømte jernkors. Her skal du huske at have en lille sten med hjemmefra, hvor du symbolsk tillægger stenen en eller flere af dine negative vaner eller tanker og så lægger du disse vaner fra dig her – sammen med stenen. Nu går det ned af bakke! Inden Molinaseca passeres et par hyggelige landsbyer, men Molinaseca er proppet med hyggelige, gode spisesteder og ikke bare Pilgrimme men også mange spanierne nyder byens hyggelige gader og beværtninger. Det bærer priserne også præg af! Jeg har aldrig overnattet her, så det bliver sjovt, at prøve noget nyt .
Dag 6: Molinaseca – Ponferrada (33 km.)
Vi stopper i byen Ponferrada, som har en berømt borg midt i byen. Et fantastisk sted – herberget, ikke norgen – af overnatte med fællesspisning, sang og musik – som regel.
Dag 7: Ponferrada – O Cebreiro (30 km.)
På grænsen til regionen Galicien ligger byen O Cebreiro højt hævet på en bakketop. Byen ligger oftest indhyllet i tåge men den lille sten-by er yderst charmerende. Er du heldig at komme til byen på en klar dag er udsigten fantastisk.
Det er turens hårdeste og længste stigning, hvor de ca. 25 km går op ad. Her skal der være godt med vand i flaskerne og masser frugt.
Dag 8: O Cebreiro – Tricastela / Samos (21 + 7 km.)
Dagens rute går fra et af turen højeste punkter til O Cebreiro til et andet lige så højt punkt nogle kilometer senere. Ruten er en af de smukkeste strækninger, men også en af de hårdeste. Om vi vælger det ene eller den anden by, kommer an på dagsformen. Samos har måske det smukkeste kloster, som vi kan overnatte i, beliggende i en dal.
Dag 9: Samos / Tricastela – Sarria (10 eller 18 km.)
Det bliver en kort dag eller også bliver det en super kort dag. Enten så holder vi fast i det, alt efter ømhed eller ej. Man skal ikke kimse af så kort en tur, som giver god mulighed for restitution.
Dag 10: Fra Sarria til Vilachá (21 km.)
Galicien er en af de smukkeste regioner i Spanien. På dagens etape stiftes yderlige bekendtskab med de herlige traditioner. Vi krydser den store flod med den forladte by og finder et sted at sove. Heller ikke har jeg sovet før, så vi skal på ”jagt” efter herberget. Heldigvis er de altid lette at finde. Det er på denne strækning, at vi passerer 100 km stenen. Nogle gange er det ikke til at fatte, at vi allerede har gået så langt. 🙂 Starten på dagen går op ad…og så godt ned! Vi overnatter hos Anne-Marie og Gordon, i den lille landsby 2 km før Pontomarin.
Dag 11: Vilachá – Palas de Rei (28 km.)
Dagen starter med 14 km op ad bakke – ca. 300 højdemeter. Området er smukt og frodigt.
Dag 12: Palas de Rei – Arzúa (28 km.)
Terrænet ligner det fra de sidste dages vandring. Generelt er ruten tilknyttet et utal af historier, som du kan læse om undervejs. Dagens rute er ingen undtagelse.
Dag 13: Arzúa – O Pedrouzo (20 km.)
Den næstsidste etape er præget af en forunderlig stemning. Nogle er triste over, at det er lige ved at være slut. Andre glade for de oplevelser, som der har været. Få, lette stigninger undervejs.
Dag 14: O Pedrouzo til Santiago de Compostela (20 km.)
Sidste dag. Jeg glæder mig til at opleve jeres humør denne dag. Teknisk igen en let dag med enkel ”rigtig”, men kort stigning, og så slutter det af ned af bakke de sidste 8-9 km. Målet nås og det er tid til at udføre en række traditionelle pilgrimsritualer.
Vi skal have stemplet pilgrimspasses for sidste gang og der efter vores credencial. Det bedste er, at møde op lige før de lukker, for her plejer at være kø det meste af dagen.
Og så går vi i kirke.
Vi bor lige ved Katedralen – 2 minutters gang – vi har gået rigeligt nu! 😉
Dag 15: Fri dag i Santiago
Den sidste aften er jeg vært ved en middag i Santiago på Café Charra
Dag 16: Taxa til Santiago Lufthavn
Dagsdistancer tages med forbehold. Nogle dage vil vi kunne gå længere, andre dage kortere alt efter omstændigheder.
Der KAN være booket kraftigt op, også i september – jeg har prøvet at imødegå det en smule, ved at starte torsdag, fremfor i en weekend – så nogle gange kan vi være tvunget til at overnatte på hotel til ca. 20€ fremfor refugierne til 10€. Det er nødvendigvis heller ikke altid, at vi kan sove på samme refugie, da vi er en gruppe.
****************************************
Pakkelister:
Pakkeliste Herre Caminoen
Pakkeliste DAMER Caminoen
**************************************
Caminoen…
Hvad du får ud af total mental afkobling på Caminoen:
- større afklaring i dit liv
- mere indre ro
- bedre fysisk tilstand
- bedre søvn
- mindre stress
- mere frihed til at sige det der skal siges
I prisen på Caminoen indgår der:
- Coachingsamtaler/sparring på turen – hver dag – mens vi går.
- Fællesguidning i meditation, hvis og når der er stemning for det.
- Jeg er med som rejseleder fra Købehavn og retur igen.
- Intromøde i Kbh.
- 1 times samtale før og efter turen pr. tlf., Skype eller personligt.
- Styrketest på det du er er god til, som bliver udgangspunkt for en del af vores samtaler.
- Forslag til at pakke rygsækken, samt råd og praktisk vejledning omkring udstyr.
- En fælles træningstur i Kbh eller omegn på ca. 20 km inden vi tager afsted.
I prisen indgår ikke:
- – Fly; (Kbh-Madrid-Leon/Kbh-London-Porto og Santiago-Madrid/Barcelona-Kbh)
I 2013 blev transporten ca. 2.500 kr. - – Overnatninger på herberg (10€ pr. overnatning på herberg og ca. 20€ – 25€på hotel/Bed & Breakfast)
- – Kost. ca. 1oo kr til 200 kr hver dag. Det er op til dig selv hvor billigt eller dyrt du vil spise.
- – Forsikringer – husk at tegne en god forsikring. Det gule sygesikring er ikke nok.
Priser:
Coaching, guide, test, træning, samtaler og rådgivning.
8.900,00 kr
+ moms, hvis du har cvr.nummer
Du kan trække udgifterne fra, hvis du lader dit firma betale for konsulentbistand.
Dertil skal du regne med flg ekstraudgifter:
– Fly/bus/tog: Kbh-Madrid-Leon/Kbh-London-Porto og fra Santiago-Barcelona/Madrid-Kbh
2.000,00 – 3.000,00 kr (med forbehold)
– Kost og logi: 200 kr. – 250 kr. pr. dag.
Depositum:
2.000,00 kr. Så er du sikret plads.
Resten af beløbet – 6.900 kr – betales senest 2 måned før afrejse.
Tryk med det samme her, og bestil din plads.
RABAT:
Er I to – eller flere – som bestiller og betaler depositum sammen, vil der bliver ydet ekstra rabat på 200,00 kr pr person.
OBS:
Der skal være mindst 4 tilmeldinger før turen gennemføres.
Aflyses turen fra min side, tilbagebetales alle dine penge, inkl. depositum.
Er I en større gruppe, et firma eller en organisation, kan jeg lave ture på Caminoen helt ned til fem vandredage.
Der tages forbehold til ændringer
Se og hør andres oplevelser fra turen i 2013
Carsten viser hvad han kom i sin rygsæk, inden sin tur på Sølvruten.