Walk & Talk handler ikke bare om at det at gå & tale.

At gå:
At gå skaber også fysisk velvære. Selv korte ture, gør en positiv forskel i forhold til det at sidde ned.
Men at gå påvirker også dit mentale velvære. Det påvirker så meget, at det at bevæge sig, øger din evne til at se tingen – livet og dig selv – i et større perspektiv.
Du producerer flere ”lykkehormoner”, når du går.
Lidt popsmart kunne det beskrives således, at det, at du går, ikke bare bringer mere brændstof til din krop og din hjerne. Det smører også, så du optimeres på alle måder.
At gå, er at sætte dig selv fri for en stund.
Du skal ikke nå noget.
Du får nemmere ved at slippe bekymringerne.
Det er ikke en konkurrence at gå, og vi slipper ofte illusionerne om angsten.
Efter mange kilometer, er det nemt at finde enddog meget stor glæde i et hvil, et stykke chokolade, en kold drik og madpakke.
Eller tørvejr for stund.
Livet bliver enkelt.

At sidde så lidt som muligt, ikke stole på nogen tanke, der ikke er blevet frembragt i det fri, under kroppens fri bevægelse – ikke på nogen idé, hvor ikke også musklerne har været med til festen. Enhver fordom kommer fra indvoldende: at have bly i røven er, gentager jeg, den egentlige synd mod ånden.
– Nietzsche

At tale.
Man kan tale. Og så kan man tale.
At tale kan være en dialog, men det kan også være en form for komminikation, der åbner op på et dybere plan. At tale sammen på et dybere plan handler så langt fra det, at stille spørgsmål og finde svar. Det handler om at sætte refleksioner i gang. Lidt ligesom at sætte en snebold i gang på toppen af et snefyldt bjerg. Den er ikke til at stoppe igen. Det hedder protreptik og 3. generations coaching.
Sagt på mere forståeligt dansk: en filosofisk coaching, med rødder i antikkens Grækenland som handlede om ledelse, moral og dyder, og så en coaching, der er mere ligeværdig, mere dybdegående, end det, du ellers måtte have prøvet.

Hvis jeg bare kunne finde mig et lille hus på landet, så ville jeg jeg vandre 6 til 8 timer hver dag og forme mine tanker, som jeg bagefter ville for ned på papir.
– Nietzsche

Walk & Talk.
Når de to ”kunstarter” slås sammen, så har man virkelig noget, der gør den helt store forskel. Der er ikke noget at sige til, at de helt store tænkere har gjort brug af denne slags samtaler. Dét, stort set, uden undtagelser. Walk & Talk arbejder med sindstilstande. Med livet og med kroppen.

Fremad, på vej! Jeg er fodgænger, intet andet.
– Rimbaud

Defor skal du gå:

Bryd rutinen:
At komme væk fra det, vi sidder i, midt på dagen, er godt. Selv 15 minutters bevægelse gør en stor forskel. Pulsen kommer lidt op, hjertet slår lidt hurtigere og dun hjerne får tid til at rydde lidt op.

Jeg gør aldrig noget, undtagen når jeg vandrer, landskabet er mit arbejdsværelse. Synet af et bord, papir og bøger indgyder mig kedsomhed og jeg mister modet, hvis jeg sætter mig for at skrive. Der finder jeg intet, jeg mister ånden.
– Roussaeau.

Aktivere kroppen:
Og slap af i hjernen. Det mindsker risikoen for stress, når du afbryder dine tanker og løsner op i kroppen. Når vi er småstresse, spænder vi i kroppen. Når vi går, slapper kroppen af igen.

Slip tankerne løs:
Det er efterhånden almindeligt kendt, at når vi er (små)stressede og bekymrede, så kører vores negative tanker i ring. Ikke bare en enkelt gang, men ofte konstant. Når vi går (ud), er der meget større chance for, at vi give andre ting opmærksomhed. Komme ud af hamsterhjulet, så at sige.
Lige fra blomsterne, træerne, bygninger, udstillinger i vinduerne, vinden, lydene. Alt hvad der er uden for vores tanker.

Af alle latterlige Ting, forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.
– Søren Kierkegaard

Opdag og mærk din krop (igen):
Når du går – kroppen er skabt til at bevæge sig, og så hvile om natten – belønner kroppen dig ved at gøre opmærksom på sig selv. Jeg ved ikke om du har oplevet, at du er så meget i hovedet, at du ikke rigtig kan mærke din krop (nogle er det i så voldsom grad, at de er selvskadende for at mærke, at de lever). Når du går, længe nok, skal kroppen nok sige til. Så jo mere du går, des mere vil du ”komme fra hovedet, ned i kroppen”.

Du taber dig – måske, måske ikke:
Men du øger forbrændingen, mens du går. Omvendt, jo mere stillesidende og jo mere stressede vi er, desto større risiko er der for, at vi tyer til junkfood eller usund mad i det hele taget. Noget tyder på – ret uvidenskabeligt – at vi har nemmere ved at putte sundere madvarer i munden, når vi træner godt og jævnligt.

Tænk gode tanker:
Som skrevet ovenfor, så sætter det at gå, gang i produktionen af lykkehormoner, så som endofiner og dopamin. Det er, blandt andet, miksturen af disse stoffer, som gør at hjernen bliver optimeret til at tænke mere kreativt. Har du løbet, måske gået ture på dine yndlingssteder, så har du måske også oplevet, at du har fået ”klaret dine tanker”. Så er det lige det her, jeg har beskrevet.

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok..
– Søren Kierkegaard i et brev til svigerinden Henriette, som var syg.

Bevælgelse sænker dit blodtryk:
Jo mere du træner – indtil en vis grad – jo bedre hviler din krop. Omvendt, jo mindre du træner, des mere stresser din krop. Den er, som tidligere skrevet, skabt til bevælgelse og når du stritter mod naturens lov, så straffes du. Ganske stille – men med garanti.

DERFOR Walk & Talk.
Så. Du kan sikkert forstå hvorfor jeg ikke sidder ned til coachingsessioner.
Det giver så meget mere mening at gå og tale, frem for at falde sammen i indelukket rum i en pileflettet stol, mens det lille ur tikker insisterende og kun venter på, at gøre opmærksom på, at nu er der gået 55 minutter.

Læs mere:
https://www.health.harvard.edu/newsletter_article/walking-your-steps-to-health 
http://www.bbc.com/news/health-17701485
https://well.blogs.nytimes.com/2013/07/03/how-exercise-can-calm-anxiety/?_r 
https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2015/10/the-nature-cure/403210/ 
https://well.blogs.nytimes.com/2015/07/22/how-nature-changes-the-brain/?_r=0
https://www.outsideonline.com/2127271/time-for-doctors-prescribe-outdoor-therapy
http://www.pnas.org/content/112/28/8567

Kontakt: Niels@andtalk.dk