Skam er en tanke- og følelsesmæssig tilstand, som involverer en pinefuld selvbevidsthed om at være udsat for kritik eller afvisning.
Ordet “skam” stammer fra det gammelengelske “sceamu”, hvilket relaterer til ideer om forlegenhed, ængstelse og skyld. Skam er dybt forankret i sociale relationer og selvopfattelse.
Skam, set gennem eksistentialistismens briller.
Skam er et centralt tema i eksistentialismen og kan beskrives som en dybt, personlig oplevelse af utilstrækkelighed eller/og manglende værdi. I eksistentialistisk filosofi, repræsenteret af tænkere som Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre og Friedrich Nietzsche, antages det, at skam har en dyb relation til menneskets bevidsthed om sin egen frihed og ansvarlighed.
I eksistentialismen er skam er en meget kompleks oplevelse. Den relaterer sig til individets bevidsthed om sig selv, dets frihed, ansvar og autenticitet.
Skam opstår i mødet mellem mennesker og dets at eksistere, til samfundets normer og, især, forventninger. Den eksistentialistiske fortolkning af skam indebærer en dyb refleksion over menneskets grundlæggende natur og dets plads i verden.
Samlet set tilbyder eksistentialismen en dybdegående og nuanceret forståelse af begrebet.
Skam er ikke rent negativt eller socialt betinget, men snarere et afgørende element i vores bestræbelse efter selvforståelse, vores frihed og autenticitet.
Når skam fylder for meget, vil den være smertefuld, men er den mere balanceret, vil den også fungere som en katalysator for vores vækst, trivsel og selvindsigt.
Eksistentialismen opfordrer os til at anerkende og konfrontere skammen, ikke som en fejl eller svaghed, men som en fundamental del af den menneskelige erfaring.
Kierkegaard og skam.
For Kierkegaard, ses som eksistentialismens fader, er skam en indikator på det enkelte individs dybe konfrontation med sin egen frie vilje og de valg, det medfører. I denne forståelse er skam ikke blot en social oplevelse, men også en dybt personlig oplevelse, der udspringer af individets konfrontation med sine egne eksistentielle valg.
Kierkegaard ser menneskets eksistens som en konstant balancegang mellem “at være” og “at blive”, hvor skam kan opstå i realiseringen af den uoverensstemmelse, der findes mellem individets ideelle selv (som man aldrig rigtig når) og dets aktuelle selv.
Jean-Paul Sartre og skam.
Satre, en anden vigtig eksistentialist, fremhæver også skam som en central oplevelse i menneskets eksistentielle erfaring. For Sartre er skam tæt knyttet til begrebet om “Den Andens Blik” – en ide om, at vores selvbevidsthed og selvforståelse er påvirket af, hvordan vi opfattes af andre.
Når vi skammer os, er det ofte fordi, vi bliver bevidste om, hvordan andre ser os, og denne realisering kan føre til en oplevelse af at være objektiveret og udskammet. Sartre argumenterer for, at denne form for skam er en grundlæggende del af den menneskelige erfaring, idet den afslører en dyb sandhed om vores relation til andre og til verden.
Friedrich Nietzsche og skam.
Nietzsche beskæftiger sig også med skam, om end på en mere indirekte måde. For Nietzsche er skam knyttet til moralens og samfundets normer, som han ofte kritiserer. Nietzsche fremhæver, hvordan skam kan være et produkt af samfundsmæssige konstruktioner og hvordan den kan bruges til at undertrykke individets sande natur. Det er bare at kigge på de sociale medier.
Skam set psykologisk.
Skam er et komplekst og multifacetteret fænomen i psykologien, der spænder over det kognitive, det emotionelle og sociale relationer.
I psykologien, har man meget længe været interesseret i skam, da skam spiller en central rolle i menneskets psykologiske udvikling og velbefindende. Skam har også her dybtgående konsekvenser for vores selvopfattelse, i forhold til vores sociale relationer og, ikke mindst, vores adfærd.
Selvopfattelse og Skam.
Skam er tæt knyttet til vores selvopfattelse og selvværd. Det involverer en ofte meget smertefuld bevidsthed om et aspekt af sig selv eller sin adfærd, hvor man ser sig selv som utilstrækkelig og mindreværd.
Skam indebærer blandt andet, at man er bange for afvisning og en nedvurdering fra andre.
I modsætning til skyld, som fokuserer på bestemte handlinger, er skam mere omfattende og påvirker vores grundlæggende selvforståelse, selvbillede og selvværd.
Skam og følelser.
Tilstanden skam og de tilknyttede tanker, følelser og adfærd, er komplekse og dybt rodfæstede i vores psykologi.
Skam er defineret ved bevidste og ubevidste tanker samt ved negativ selvopfattelse og selvforståelse, og fungerer som en kraftig trigger for endnu flere negative tanker og følelser.
Det medfører også (ofte eller ligefrem altid, i en eller anden grad) skyld, angst, vrede, hvilket næsten altid resulterer i et lavt selvværd. Tilstanden og oplevelse af skam gør også at man trække sig og isolerer sig fra andre, for at undgå yderligere psykisk smerte eller afvisning. I nogle tilfælde kan den endda drive personer til at udvise aggression eller i ekstreme tilfælde resultere i selvskadende adfærd, som et forsøg på at håndtere eller lindre den indre uro og selvforagt skam kan medføre.
Denne spiral af negative tanker, følelser og adfærd ,understreger vigtigheden af at arbejde med skam i en terapeutisk kontekst for at fremme heling, selvaccept og selvforståelse.
Sådan arbejder du med dig selv, i forhold til skam.
Tålmodighed.
At arbejde med skam er en proces, der kræver tid, tålmodighed og ofte støtte fra andre.
Dit arbejde vil bære frugt på et tidspunkt og vil langsomt udløse en langt større selvforståelse, velvære, og trivsel, og du vil være langt bedre til at håndtere og acceptere, at er normalt at opleve op- og nedture. Også undervejs i forløbet.
Begynd med at udforske hvornår og hvorfor du oplever skam. Skriv ned, hvad der udløser disse tanker og følelser, og overvej, hvordan de påvirker din adfærd. Måske det kan hjælpe dig på vej med at forstå de underliggende årsager til din skam.
Accept.
Accepter at det er okay at opleve skam, og at det ikke gør dig mindre værdifuld som person, selvom det er ganske ubehageligt at være skamfuld.
Del med dine venner.
Tal og dem de nærmest, du stoler på, og som du kan dele dine tanker og følelser med. At tale om skam kan være utroligt befriende og kan hjælpe med at bryde den isolation og tavshed, som ofte omgiver denne følelse. Det er ofte godt, hvis din ven bare lytter og ikke kommer med en masse gode råd. Sunde, stærke relationer er vigtige.
Selvmedfølelse.
Øv dig i selvmedfølelse. Dette indebærer at behandle dig selv med den samme venlighed og forståelse, som du ville være overfor en god ven. Selvmedfølelse ker virkelig en effektiv modgift mod meget negativt, og dermed også i forhold til skam.
Udfordre dine tanker
Du skal udfordre de negative tankemønstre, der udløser skammen. Erstat disse tanker med realistiske og positive udsagn om dig selv.
Søg professionel hjælp.
Søg professionel hjælp, så går det som regel langt hurtigere at komme ”ud på den anden side!”
Kontakt:
Mail: Niels@andtalk.dk
SMS: 40409547
Links
https://www.gucca.dk/skam-medfoedt-og-tillaert-bog-p219756
https://www.bog-ide.dk/produkt/258970/marta-cullberg-weston-fra-skam-til-selvrespekt
https://www.cambridge.org/core/journals/evolutionary-human-sciences/article/evolution-of-shame-and-its-display/9564692959B2611285BEF378DBDF50B9