Derfor er du, som du er
– og derfor har du det, svært.
KERNEOVERBEVISNINGER / SKEMATA
I din tidlige barndom bliver dine kerneoverbevisninger grundlagt.
Det sker via dine forældres, og andre nære relationers, påvirkning.
Det gælder både positive og støttende kerneoverbevisninger, såvel som negative og destruktive kerneoverbevisninger.
Mere korrekt, så er den rette psykologiske term SKEMATA (skema i flertal) – eller kognitive skemata – og som er det netværk af abstrakte, mentale strukturer, som bruges til t organisere og lede vores kognitive/tankemæssige processer og vores adfærd.
Mere hverdagsagtigt beskrevet: – det er vores antagelser om verden, om andre og os selv.
LEVEREGLER & ANTAGELSER
Når vi har disse, ofte fastlåste/rigide kerneoverbevisninger, så medfører det lige så fastlåste leveregler. ”Sådan er det bare-antagelser”
Disse leveregler kan være både positive og støttende, såvel som negative og destruktive.
Da kerneoverbevisningerne og dermed også levereglerne, bliver grundlagt i den tidligste barndom, så tager vi dem med ind i voksenlivet. Som så enten kan være støttende eller på ingen måde støttende.
NEGATIVE, AUTOMATISKE TANKER
Disse udløses pga en trigger eller stimuli.
Du husker måske historien om Pavlovs hunde fra din skoletid, hvor Pavlov, ved simpel træning fik hunde til at savle ved lyden af en klokke, i stedet for, som sædvanlig, hvor hundene savlede ved lyden af madposen, der blev åbnet.
Et trick, jeg har HJEM-IS mistænkt for at benytte sig, for helt automatisk, så tænker vi på IS, når is-bilen bimler med klokken. Smart!
Du kan også google Newtons Vugge: når du trækker i den ene jernkugle og slipper den, så sker der en konkret og ensartet reaktion. Hver eneste gang.
Vi mennesker er ikke anerledes. Når vi påvirkes – bevidst eller især ubevidst, så reagerer vi med en adfærd, med følelser og/eller kropslige fornemmelser.
KONSEKVENS
Alt ovenstående medfører naturligvis en eller flere konsekvenser. Gode, såvel som de dårlige.
Du oplever, uden tvivl, en del negative tanker og følelser, og dermed også negative konsekvenser, som i selvopfyldende profetier:
– Jeg er ikke god nok, så det kan jeg ikke – og lykkes det heller ikke for dig.
– Jeg dumper nok, fordi jeg ikke er så klog – og risikoen for at du ikke består, er ganske stor.
– Jeg er for lille/tyk/grim/uinteressant, så ingen vil mig – og så holder du folk væk i strakt arm.
Fortsæt selv.
LØSNINGEN & SVARET PÅ DINE PROBLEMER
For det første, så skal du være tålmodig. For det tager tid at ændre på noget, som er ”banket fast” i dig, i din tidlige barndom, og i starten er din læringskurve temmelig flad, men hvis det er en trøst, så gælder det for os alle sammen. Så selvom du ingen forskel kan mærke i starten, så skal det nok komme.
Nu skal du til at stille dig selv ”voksne” spørgsmål.
Med det mener jeg, at du skal være kritisk overfor de negative tanker og følelser, du har og får.
”Kan det være rigtigt?”
”Hvor ved jeg det fra?”
”Er det realistisk?”
”Overdriver jeg?
”Underkender jeg min egne evner?”
”Hvilke beviser er der?”
”De antagelser, jeg har, hvor ved jeg fra, at det er sandt?”
Når du stiller dig selv disse spørgsmål, så stiller du dig selv ud i tredjeperson og observerer dig selv ude fra. Du kan også kalde det at reflektere.
Lige så stille – husk tålmodigheden!! – vil du skabe mere og mere bevidsthed
Du begynder at tænke mere og mere realistisk, støttende og rationelt, og det er dét, der skal til.
DEN PROFESSIONELLE SAMTALE
Du kan naturligvis hverken coache dig selv eller give dig selv terapi, alene fordi du IKKE kan stille de spørgsmål, der åbner døre, der ikke VIL åbnes. Men du stadig tage de første skridt.
Den professionelle samtale vil være en blanding af det, som coachingpsykologien, terapi, herunder den kognitive terapi, ACT (Acceptance Commitment Terapi), Metakognitiv terapi, ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi) og måske filosofisk tilgang, når det kommer til værdier.
Du kan læse mere om mig:
– Mine ydelser og hvordan jeg hjælper dig
– Om mig og mit CV
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
Læs mere om:
– Mental Sundhed
– Negative tanker
– Trivsel
Kilder:
Beck: Cognitive Behavioral Therapy
Briers: Brilliant Cognitive Behavioral Therapy
Kirkeby: Protreptik
Hayes: ACT
Stelter: 3. generations coaching