Trivsel er ikke alene forudsætningen for et godt liv, det er også forudsætningen for at præstere.
Der kan vel ikke næppe være nogen som helst tvivl om, at trivsel er godt?
Det godt for individet, det er er godt for parforholdet, for relationer i det hele taget, lige som det er godt for arbejdspladsen!
Det er det sidste, jeg vil fokusere på her.
Der er mange organisationer, som har trivsel med i deres personalehåndbog, som en vigtig værdi og som skriver om det i jobannoncerne, når de søger nye kandidater.
Men der er også en del organisationer, hvor man ikke helt levet op til egne ord om trivsel, når det kommer til stykket, men i stedet bruger en masse energi på at … præstationerne.
Hvad kommer først:
– hønen eller ægget. Trivsel eller præstation?
Der bør trivslen gøre, for så skal der nok blive præsteret.
Vi ved jo godt, at hvis vi ikke har det godt, så bruges der meget energi på mistrivslen, som kunne være brugt anderledes.
Som når vi har en sten i skoen, så vil vi ikke kunne gå specielt stærkt eller godt.
I min drømmeverden, så er et af ledelsens fokusområder netop trivsel, og dagligt må det gerne lyde:
”Hvordan har du det?” – og de dage, hvor det ikke helt svinger, så hjælper man sin kollega med at få det bedre.
Naturligvis får vi alle ” en sten i skoen”, ind i mellem. Det kan ikke undgås. Så er det at fællesskabet og, ikke mindst, ledelsen træder til og eventuelt pakker kollegaen ind, beskytter ham eller hende og hjælper der, hvor man kan. Måske kan man i fællesskab være med til at løse et problem.
Ledelse og kollegaskab er også at passe på hinanden.
Ledelse og kollegaskab er at løfte hinanden.
På kryds og på tværs i organisationen.
Det giver tryghed og tillid = trivsel!
Trivsel skaber
– øget præstation.
– langt mindre sygefravær
– større engagement
– bedre fastholdelse af medarbejdere
– færre fejl og bedre produktivitet
– større arbejdsglæde
– bedre bundlinie og færre omkostninger
Gallup laver jævnligt rapport om trivsel og engagement på arbejdspladsen. Store rapporter.
I denne nye rapport, fra 2022, så viser det at kun 21% oplever, at de er engageret i deres job.
Det vil sige, at 79% ikke går specielt meget op i deres arbejde eller deres arbejdsplads.
33% svarer, at de generelt trives. Med andre ord, 67% svarer, at de ikke trives genrelt (godt nok)!
I Europa oplever:
– 39% dagligt stress.
– 21% dagligt tristhed.
– 37% dagligt bekymringer.
Kvinder bekymrer sig lidt mere end mænd:
39% kvinder mod 35% mænd.
Stress i fht kønnet:
40% af kvinder oplever dagligt stress, mod 39% af mænd. Jo ældre, des mere stressoplevelse.
Du kan læse mere:
https://www.gallup.com/workplace/349484/state-of-the-global-workplace-2022-report.aspx
Man kan desværre ikke se tal på landsplan, men jeg tænker, at i Danmark er tallene en smule mere positive.
Nok ikke meget, men lidt.
Alle på arbejdspladsen har et ansvar for, at alle trives og har det bedst muligt, men det er, naturligvis, ledelsen som har det overordnede ansvar.
Du kan læse meget mere om ledelse og arbejdsmiljø her.
Jeg underviser i trivsel og ledelse, hvilket du kan læse mere om her.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547