Narcissisme – sådan håndterer du din krænker og kommer ud af forholdet.
KRÆNKEREN!
Krænkeren er, uanset om det er narcissisten eller psykopaten, sjældent klar over, at vedkommende er ”gaslighter”, det vil sige manipulerende overfor sit offer, og ej heller hvordan deres krænkende adfærd påvirker den anden.
Men det gør jo stadig ikke krænkerens adfærd ok!
Den krænker, der alligevel vel er lidt bevidst om sine handlinger, har til gengæld ingen empati eller dårlig samvittighed. I det sidste tilfælde, er der oftest tale om narcissisten.
Sådan ved du, om du bliver gaslightet, krænket og manipuleret?
– når du begynder at tvivle på dine meninger, holdninger og værdier
– når det begynder at knibe med at huske og når du ikke længere stoler på din fornuft
– når du har svært ved at tage beslutninger
– du lyver overfor dig selv, venner, og familie om, hvad der sker hjemme hos jer
– når du pleaser, i håb om, at du får positiv opmærksomhed igen
– når du lader din krænker overskride dine grænser, følelsesmæssigt og seksuelt
– når du undskylder din krænkers adfærd overfor dig
– når du bliver kaldt grimme og nedværdigende ting
– når du bliver kontrolleret i din adfærd, hvem du besøger, hvornår du kommer hjem
– kontrol over hvem du skriver med og ringer sammen med
– når krænkeren, i vrede, smider med ting eller smadre ting i hjemmet
– når der bliver råbt af dig
– når der bliver taget fat i dig, når du bliver rusket og eller slået, fx under et skænderi
Når krænkerens ord fx er:
– “Det var ikke det, jeg sagde. Du husker det ikke rigtigt.”
– “Du er for følsom. Det er ikke nogen stor sag.”
– “Det gjorde jeg ikke. Du gjorde.”
– “Jeg ved ikke, hvad du taler om. Du finder bare på det her.”
– “Du overreagerer og sensibel.”
– “Jeg lavede kun sjov. Du har ingen humor.”
– “Du er meget følelsesladet over det her.”
Med meget få ord, når der er en ubalance ,og ikke-eksisterende ligeværdighed, i forholdet.
(Gaslighting kan også ske mellem forældre-barn, i fht. kolleger, leder og familien, men her holder jeg det i parforholdet. Gaslighting foregår uanset køn, men overvejende er det kvinder, der bliver udsat, men mænd bliver også udsat.)
Det første, du skal gøre, for at komme ud af forholdet.
Du SKAL erkende, at det , du er i, er helt galt. Du SKAL se sandheden i øjnene. Uden erkendelse og uden at lytte til din fornuft, kommer du ikke ingen steder.
Kontakt dine nærmeste og del ud af dine følelser og tanker.
Det kan virkelig være grænseoverskridende for dig, men det ér nødvendigt!
Stop med at argumentere med din krænker
Du får intet ud af at diskutere eller forsøge at overbevise din krænker om dine rettigheder eller de beviser, du måtte have.
Dine ord, dine beviser og argumenter bider simpelthen ikke på krænkeren. Ej heller hvis du slipper et eventuel temperament løs.
Det bedste du kan gøre, er, at vende ryggen til og gå væk, rent fysisk, mens du gentager for dig selv – som eksempel:
– “Mine følelser og virkelighed er gyldige. Jeg sætter ikke pris på, at du fortæller mig, at jeg er for følsom.”
– “Fortæl mig ikke, hvordan jeg skal føle, det er sådan, jeg føler.”
– “Jeg har lov til at udforske disse emner og samtaler med dig. Fortæl mig ikke, at jeg er dramatisk.”
– “Jeg ved, hvad jeg så.”
– “Jeg vil ikke fortsætte denne samtale, hvis du fortsætter med at minimere, hvad jeg føler.” (Implementer derefter grænsen.)
Hvis du går ind i diskussionerne, vil du sandsynligvis kun stå med følelsen af, at det er DIG, der tog fejl og at din personlighed og din berettigelse er ikke-eksisterende.
Isoleringen og støtten
I løbet af forholdet, vil du måske/sandsynligvis isolerer dig fra venner og kolleger – enten helt eller delvis – fordi krænkeren har formået at påføre dig skam og skyld, eller også ses det, ind i mellem, at krænkeren lykkes med at isolerer dig. Hvem gider da også tale med dig, så dum, som du er?
Men det er ekstrem vigtigt, at du skaber et netværk. Selv en meget snæver kreds af venner, ja bare én, som du kan støtte dig til. Den ene person kan være REDNINGSKRANSEN ude af det destruktive forhold og væk fra krænkeren.
Din ven eller venner er den/ dem, der ser det hele ude fra, med langt mere nøgterne, realistiske og fornuftige briller.
Eventuelt en professionel, som er vandt til at håndtere det her og som ikke er følelsesmæssig involveret.
Du har mistet dig selv
Det er så ubegribeligt, at man kan miste sig selv, så hurtigt, men det skyldes krænkerens eminente evne til at ”forføre” dig. Men du skal vide, at dét ekstreme søde, romantiske væsen, du falder for, ikke er PERSONEN, men den illusion, de bygger op omkring dig.
Det er skuespil, en film, en fantasi, udelukkende skabt for, at krænkeren kan knække din personlighed og herefter suge din energi, din saft og kraft, som kommer af den kærlighed, du har til et andet menneske, som vedkommende ikke selv har evnerne til at gøre.
Når krænkeren har ”tømt” dig, bliver du smidt væk, som affald, og krænkeren fortsætter til sit næste offer, eller hvis vedkommende er så dygtig, at du ikke går helt ned, men kan holde dig “ved lige”, så du hele tiden har lige nok at give.
Men så står du der, tømt for alt menneskelighed og identitet. En tom skal. For hvad skete der?
Undgå hoovering fra narcissisten
Når du ér kommet væk, risikerer du, at krænkeren forsøger at vinde dig tilbage.
Hoovering – engelsk for at ”suge”, ligesom at (støve)suge – skal forståes på den måde, at vedkommende forsøger at ”suge” dig tilbage i sit fængsel, ved hjælp af (FALSKE) løfter om bedring, søde ord, forståelse.
Med andre ord: endnu en omgang manipulation og løgne, vær sikker på det.
Reager ikke på krænkerens henvendelser
Nogle ofre vil stadig savne sin krænker, eller mere korrekt, den illusion, som krænkeren har placeret i sit offer, hvor mærkeligt det end lyder, så derfor er det ekstremt vigtigt ikke at reagere på forsøg på kontakt, evt. løfter og søde ord!!
Du har måske lyst til at reagere, i håbet om bedring og løftet om den stærke kærlighed, der var der i starten.
Altså ikke kærlighed, men illusionen af kærlighed. Husk, det er ikke krænkeren, som du forelskede dig i, men skuespillet, som du troede var sandt.
Typiske eksempler på hoovering:
– løfter om bod og bedring
– (usandheder) om at have været i terapi. Der sker nærmest aldrig
– sender gaver, stiller blomster og vin uden foran din dør (med håb om, at du inviterer), sender gave til dit job
– de møder om, der hvor du kommer ofte, fx caféer, træningscenter, hvor du cykler, i transportmidler, osv, helt ”tilfældigt”
– truer med at gøre skade på sig selv eller begå selvmord, hvis du ikke kommer tilbage eller er på vej væk
– udtrykker en altomfattende kærlighed. ”Jeg har erkendt, at du er den eneste ene!”
Men hold dig væk, reager ikke, smid blomsterne ud, blokkerer krænkerens telefonnummer og mail.
Bedst er det, at du skifter dit telefonnummer og får hemmelig nummer og mail. Hvis du flytter, så hemmelig adresse.
Informerer kun dine nærmeste om nummer og adresse.
Få professionel hjælp – opbyg en psykologisk stabilitet
Du har fået så mange sår, mistet troen på kærlighed og på dig selv. Du er formodentlig fyldt med skyld og skam, har negative tanker om dig selv og har mest lyst til at grave dig ned. Du kan ikke kende dig selv og du fatter simplethen ikke, hvordan du kan være så dum. Men dum, er du ikke, for krænkeren kan finde selv den mindste revne i dig, hvis du har en, og den bliver udnyttet og misbrugt.
Ind imellem, har du måske lyst til at kontakte din krænker, for da ”kærligheden” – som var den her illusion og et skuespil for indfange dig – var ekstrem stærk, var dit liv jo fantastisk.
Men det var altså falsk!!
Du skal heles, du skal bygges op igen og øge din psykologisk modstandskraft.
Heles og lære strategier, så du ikke falder i igen, og, ikke mindst, så skal du tilbage, hvor du ved hvad egenomsorg er!
Så det er vigtigt, at du får hjælp, så hurtigt, som muligt.
Du er meget velkommen til at kontakte mig og jeg har stor viden og erfaring med at hjælpe både kvinder og mænd videre.
Kontakt mig på mail Niels@andtalk.dk
Forsamtalen er naturligvis uforpligtende og fortrolig.
Du er meget velkommen til at dele dette oplæg, så du også hjælper dine medmennesker, som måske sidder i et forhold, de ikke tør bryde ud af. Det her kan mås hjælpe lidt på vjej.
Læs mere om narcissisme her: Indlæg om overgreb, gaslighting, narcissisme