Gaslighting, narcissisme og manipulation forældre-barn-forhold
Når vi taler om gaslighting, narcissisme og manipulation mellem relationer, er det som regel mellem voksne, men det sker desværre også i relationen mellem forælder og barn / forældre og børn. (Herefter kun forælder og barn)
Jeg tænker, at alle forældre vil det allerbedste for deres barn, og at de gør sig umage, så godt de kan.
Men nissen flytter ofte med fra forældrens egen barndom, ligesom der kan være andre årsager til, at man udvikler behovet for gaslighting, narcissisme og manipulation.
Også i forhold til ens eget barn.
Guide, forståelse og ikke udskamning
Dette indlæg handler ikke om at udskamme disse forældre, men jeg vil skabe en forståelse for dig, der måske har oplevet noget af det, jeg nævner herunder, i en eller anden grad, samt en lille guide til at komme videre.
Jeg kommer til at skrive det lidt forenklet og sort/hvidt, men som i alle livets forhold, er virkeligheden selvfølgelig mere nuanceret. Så fx vil nogle have oplevet gaslighting i én grad, mens du måske har oplevet det anderledes og eventuelt stærkere eller mindre kraftigt.
Jeg tager også emnet op, fordi jeg oplever en del klienter komme med deres hårde historier om svigt, manipulation, overgreb, udskamning og følelsesmæssigt fravær. Det er i større eller mindre grad inspiration fra klienters og studiers beskrivelse, at du kan læse nedenstående.
For hvad er problemet med gaslighting, narcissisme og manipulation i forælder-barn-forholdet?
At man nedbryder barnets selvværd, selvbillede og selvforståelse. Alt dette tager man med sig ind i sit voksne liv, i en eller anden grad, indtil man gør noget ved det. Mere om det, senere.
Som barn af gaslighting, narcissisme og manipulation fra en forældre, kan du have oplevet følgende.
Fornægtelse af barnets følelser og oplevelser.
Børn er, normalt, ofte rigtig gode til at komme og fortælle om oplevelser og følelser, men hvis forælderen afviser barnets følelser eller dets subjektive oplevelse ved fx at sige:
”Jaja, så slemt var det nok heller ikke” eller ”Det er noget at tude over / være ked af!”
Eller hvis der har været tale om overgreb, af en eller anden art, især inden for familien eller fra en relativt tæt relation, hvor forælderen så – af ren fornægtelse og angst – afviser barnets fortælling og på ingen måde tager barnet seriøst, men i stedet svarer noget i retning af ”Du har misforstået det, der skete!”
– Ja, så manipulerer man barnet.
Og når man senere, som voksen, stiller kritiske spørgsmål til sin forælder, så vil svarene være (totalt) afvisende, fornægtende og rysten på hovedet. ”Jaja, du var så ung, så du husker ikke så godt!” eller bare ”Det passer ikke!”
Når der ingen følelsesmæssig støtte eller forståelse er, hvordan tror du så, at barnet kommer til at lære at forholde sig til sine egne følelser og behov? Hverken som barn og heller ikke som voksen.
Klienten har så svært ved at sætte ord på følelser og behov.
Når forælderen gør sig til offer og påfører barnet skylden
Har du læst Leonora Christina Skovs bog ”Den, Der Lever Stille”, hvor Leonora bliver pålagt skylden for sin mors sygdom og i det hele taget, sit elendige liv. Det bliver ikke bedre, da Leonora springer ud som lesbisk. Læs, eller endnu bedre LYT til bogen ( det er Leonora selv, der fortæller og hun gør det fantastisk.)
De fleste børn vil gøre alt eller meget for at tilfredsstille deres forælder og får ikke meget tid til at være barn, når fokus er på andre, her forældren. ”Pleasergenet” bliver trænet, så at sige. Men der kommer intet eller næsten intet igen, fra forælderen.
Kontrol, dominerende adfærd og nedladende adfærd
Når kontrollen bliver for stærk og for meget af barnet, så det dels går ud over friheden men også i forhold til barnets egen udvikling, bliver det også svært for barnet at danne sig sine egne meninger, finde sine egne behov og det at skulle forholde sig fornuftigt til egne følelser, når det er hele tiden, eller for meget af tiden, er på forældrens præmisser.
Skæld ud, udskammen, at råbe og bruge øgenavne, hører bestemt heller ikke ikke hjemme, når man skal støtte sit barns udvikling og hjælpe det til et stærkt selvværd.
Hvad så nu?
Kan du genkende noget af ovenstående, i et eller omfang, og kan du måske føle, lidt eller meget, at du, som voksen, stadig danser efter din forælders pibe, mere eller mindre direkte? At du har det som en trædukke med snore i, hvor snorerne endnu ikke er klippet over. Jeg ved ikke hvilke billede, passer bedst til dig?
Gaslighting, manipulation og narcissistisk adfærd fra en forælder kan være bitte små handlinger og ord, som bliver gentaget over mange år. Som bitte små nåle, der hele tiden bliver stukket ind i kroppen på dig,og at du derfor tager det til som en naturlig vane. Ofte er det ubevidst og som skrevet tidligere, så er vil forælderen jo sit barn, det bedste.
Men det ér ikke naturligt og det skal heller ikke være sådan. Forælderens formål er at beskytte sig selv, dels ved at pille barnets selvværd helt ned og/eller for at skabe egen sikkerhed og tryghed.
Problemet bliver så, for dig, at du har svært ved at sætte grænse, stå fast, forholde dig til dine følelser, udtale behov og du vil måske også være en pleaser. Samt, senere i dit liv, tænke: “Gad vide hvem jeg er…?”
SÅDAN KOMMER DU VIDERE SOM VOKSEN
For det første, så skal du regne med, at det kommer til at tage tid at få din forælders stemme ud af hovedet på dig, men det vil være sliddet værd.
Som hvis det havde været med en ex-partner, bør du ikke have kontakt til din forælder, før du er helt ovenpå igen.
Det kan være fristende, for du er jo vant til at passe på og tage hensyn, for ellers er det jo synd for din ….
Men lige nu gælder det dig og dit mentale helbred.
Du skal virkelig være stærk. Selvom det er din forælder og du nu er voksen, vil vedkommende ofte stadig have en effekt på dig.
Når du en dag finder styrken og overskuddet, skal du i den grad øve dig i at sætte grænser overfor din forælder, når I er sammen. Øv dig i at lytte til dine egne tanker, behov og følelser og stå fast på dem. Nu er det dig, der er den voksne!
Når du kommer hjem fra et møde med dine forælder, så skriv dagbog og se, hvor godt det går med realitetstjek. Skriv om DINE følelser og DINE tanker. Pas på med din selvkritik, men tænk på, hvad du kan gøre bedre næste gang.
Øv dig i selvmedfølelse og egenomsorg.
Hvad har DU lyst til?
Hvad har DU brug for?
Hvad kunne DU tænke dig?
Skriv endelig ned, hvad der kommer op og prøv lige så stille det, du har lyst til.
Få mere inspiration til selvmedfølelse /self compassion her.
Stærke, sunde relationer er vigtige for dig
Det kan ikke siges tit nok: trygge relationer er ALTAFGØRENDE, når vi taler psykisk, mentalt, følelsesmæssigt trivsel og velvære. Det er ikke så vigtigt, hvor mange helt tætte venner du har, men at der er nogen, som du kan være helt blottet overfor, uden at du skal være bange for, at din tillid bliver misbrugt.
Relationer skal du læse mere om her
Ændr dit narrativ
Det vil sige, de tanker og den fortællinge, som du har om dig selv, næppe er den mest støttende, omsorgsfulde eller positiv. Det skal ændres. Det er også nemt at skrive.
Jeg har gennem de sidste 15 år hørt, hvad andre kæmper med af negativ indre, automatisk dialog, hvor klienter har SÅ svært ved, selv, at høre, hvad de siger, tænker og føler, som de ikke burde. Fordi det er blevet en vane.
Skaft dig et kladdehæfte og hver dag skriver du på de venstre sider, kun en side hver dag, de negative, ikke støttende tanker om dig selv, dine handlinger og dine følelser. På højre side skriver du så en positiv tilgang, hvor du retter dig selv.
Helt igennem venligt og støttende. Som du ville gøre overfor et barn, du skulle passe ekstra godt på.
Også her skal du acceptere, at det kommer til at gå langsomt, men i starten handler det udelukkende om, at du gør dine lektier til en vane.
Den professionelle hjælp
Det vil naturligvis gå noget mere sikkert og mere hurtigtere med at komme ind på rette spor, når du får professionelt hjælp.
Det vil typisk starte med, at du fortæller din historie, og jeg vil dykke ned i nogle af de konkrete dele af din historie, for at finde de steder, hvor det er nemmest at gribe ind.
Jeg vil helt sikkert også tage fat i de steder, hvor du er mest sårbar og helt sikkert de steder, hvor du kryber udenom.
Det gode ved at starte med en 3 timers samtale, er, at du kommer til at sænke dine parader og dine masker, men også at du bliver mere og mere tryg, så der kommer flere og flere ord på.
Herefter begynder vi lige så stille at bygge dig og dit selvværd op igen.
Vi kigger på dine styrker og dine værdier, så vi, lige så stille også finder frem til din identitet.
Undervejs kigger vi på værktøjer, der vil passe bedst til dig og dit temperament.
De tre timer vil, på ingen måde, være nok, mens et 12 måneders abonnement nok vil passe bedre til dig.
Her mødes vi efter behov, mens du også har fri adgang til mig mellem hver fysiske session, via telefon og mail.
Med andre ord, så har mig mig ved din side, gennem hele forløbet.
12 måneders abonmentt kan du læse mere om her.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende forsamtale på Niels@andtalk.dk
Så finder vi en tid, hvor vi kan tale over telefonen, og så ser vi, om vi skal gå videre.
Du er også velkommen til at sende en SMS på 40409547
Læs mere om mig på www.andtalk.dk/profil/
Se nogle af mine referencer her: www.andtalk.dk/referencer/
Mvh
Niels Moestrup