Non-monogami / polyamorøsitet: er det muligt at elske mere end et menneske ad gangen?
For nogle vil det være temmelig kontroversielt at tænke i de baner, at man er engageret i mere end én partner ad gangen.
For nogle er det bestemt et no-go og utænkeligt, at kunne ”dele sin bedre halvdel” med et andet menneske.
Men for andre, er det lige så naturligt at have og opleve kærlighed til mere end én person end sin faste partner, og/eller have seksuelle affære med andre, end sin fast partner.
Hvad non-monogami betyder
Non-monogami er et paraplybegreb, som dækker over det at være fysisk og/eller følelsesmæssigt og/eller romantisk tæt med mere end ét andet menneske. Med andre ord, man skaber en følelsesmæssig og/eller seksuel intimitet med mere end én person ad gangen. Andre begreber, som anvendes i forbindelse med, er polyamorøsitet og åbent forhold.
Non-monogami og videnskaben.
Mange vil sige, at man simpelthen ikke kan elske mere end én person ad gangen.
Hvis man bliver tiltrukket af en anden person, så er det, ganske enkelt fordi, man ikke elsker hende eller ham der hjemme nok.
Men videnskaben er nødvendigvis ikke enig. Man kan ikke finde videnskabelig belæg for dette er sandt.
Tværtimod, så har studier vist, at non-monogame er (mindst) lige så lykkelige som monogame, siger nogle studier.
Andre studier viser, at ”det primære forhold”, styrkes, både seksuelt og følelsesmæssigt, når man yderligere bliver ”stimuleret ude i byen”. Ikke altid og ikke hos alle, men hos en del eller hos nogle.
Har non-monogame mere sex end monogame?
Nja, ikke i det materiale, jeg kan finde, men de studier, jeg kan finde, beskriver non-monogame, at sexen er af en bedre kvalitet.
(Man kan så spørge; i forhold til hvad?) Både med den primære partner og med ham/hende udenfor det faste forhold.
Skilsmisse – skilles vi for hurtigt?
Der er ufattelig mange skilsmisser i Danmark – læs statistik her. Ca. halvdelen af indgået ægteskaber går i opløsning efter relativ få år. Der er flere årsager til dette, men jeg er af den overbevisning, at nogle, ikke alle, skilsmisser vil kunne undgås, hvis vi satte hinanden mere fri. Det forbudte blev dels mindre interessant, dels blev vi bedre til at tale om problemerne.
Men hvad er kærlighed?
Ja, det ved man ikke, rent videnskabeligt.
Forelskelse har man nogenlunde styr på, men romantik og kærlighed, ved man ikke.
Min konklusion, efter at læst ufatteligt mange videnskabelige artikler, er, at det må vi hver i sær, finde ud af.
Men Disneys version er det næppe. Og i fht til Disney-versionen, så er det nok her én af de største fejltrin ligger gemt, for det ér meget, meget få, der ”lever lykkeligt til deres dages ende”.
Det kan du læse om et bud her mere om her: Hvad er kærlighed?
Kærlighed og filosofien
I filosofien er kærlighed et tidløst og komplekst emne, der har optaget tænkere gennem historien.
Filosoffer som Platon så kærlighed som en vej til transcendent viden og åndelig oplysning, mens Aristoteles betonede kærlighedens rolle i dyd og venskab.
Senere filosoffer som Nietzsche dykkede dybere ned i kærlighedens kompleksitet, idet de udforskede dens iboende dualitet og dens evne til at fungere som en kilde til både ubeskrivelig glæde og dyb smerte. Nietzsche argumenterede for, at kærligheden, i sin reneste form, er et dobbeltægget sværd, der kan elevere menneskets ånd og samtidig udsætte os for vores største sårbarheder. Denne ambivalens i kærligheden fremhæver dens fundamentale rolle i den menneskelige erfaring, hvor den kan inspirere til storhed og samtidig udløse en nedbrydning
For Kierkegaard var kærlighed en eksistentiel udfordring, der krævede et dybt personligt engagement og valg, afspejlende hans opfattelse af individets forhold til det absolutte. Han mente, at ægte kærlighed indebærer en selvovergivelse og en konstant stræben efter at forstå den andens væren, en proces der kræver både mod og en vilje til at stå ansigt til ansigt med livets uundgåelige usikkerheder. Dette engagement i kærlighed er, for Kierkegaard, en vej til at opnå selvindsigt og autenticitet, hvilket gør kærligheden til en central komponent i den eksistentielle søgen efter mening.
Fra Simone de Beauvoir til Michel Foucault, har filosofien fortsat at udforske kærlighedens natur, dens sociale konstruktion og dens betydning for individet og samfundet.
Kærlighedens dybde og kompleksitet har inspireret filosofisk tænkning i århundreder, og dens mysterium forbliver udfordrende og fascinerende for nutidens filosoffer.
Kærlighed og psykologien.
I psykologien er kærlighed et centralt og omfattende emne, der har været genstand for intensiv forskning og teoridannelse. Psykologiske teorier som tilknytningsteorien af Bowlby og Ainsworth har bidraget til forståelsen af, hvordan tidlige tilknytningsmønstre påvirker vores kærlighedsrelationer senere i livet.
Sternbergs triangulære teori om kærlighed beskriver kærlighedens tre komponenter: intimitet, passion og engagement.
Psykologien har også undersøgt forskellige typer kærlighed, såsom platonisk kærlighed, romantisk kærlighed og forældrekærlighed, og hvordan de påvirker vores mentale og følelsesmæssige velvære.
Gennem psykologiens linse får vi en dybere indsigt i kærlighedens komplekse og voldsomt nuancerede natur og dens betydning for vores psykiske sundhed og livskvalitet.
Frihed i parforholdet. Får I talt om det, uanset om I er monogame?
Frihed i parforholdet handler om at kunne udtrykke sig selv åbent og ærligt uden frygt for en eskalerende konflikt.
Det indebærer, at I kan dele jeres tanker og følelser frit, og at I tør have sine egne meninger uden at opleve sig begrænset af partnerens forventninger. Det er essentielt at skabe et trygt rum, hvor I begge kan være sig selv fuldt ud.
I har begge et ansvar her, ikke bare for jer selv men også for hinanden.
Et vigtigt aspekt af frihed i parforholdet er at have plads – både fysisk og følelsesmæssigt. Det betyder, at man har ret til at tage tid for sig selv og forfølge egne interesser uden konstant at skulle forklare sig overfor sin partner. Denne balance mellem fælles tid og individuel tid er afgørende for et sundt forhold.
Desuden er økonomisk uafhængighed en vigtig del af friheden i et forhold. Det giver begge parter mulighed for at håndtere deres egne finanser og føle sig selvstændige, hvilket kan styrke selvtilliden og reducere stress.
Endelig er det vigtigt at kunne forlade et forhold, hvis det bliver usundt eller utilfredsstillende. Friheden til at gå væk fra et forhold, der ikke fungerer, sikrer, at begge parter ikke føler sig fanget i en ulykkelig situation
Mange ér ikke-monogame, mens andre ér monogame.
Der er ingen tvivl om, at mange mennesker ér monogame, som jeg læser det. Ikke bare i tankerne, men ganske enkelt helt og aldeles grundlæggende.
Lige så sikkert er det, i følge studier, at en del mennesker ér non-monogame. Altså har evnen til at have kærlighed, stærke følelser og/eller en seksuel relation til mere end ét menneske ad gangen.
Uden at de oplever dét er forkert eller at de oplever, at (alle) deres relationer som dårligere eller af ringere kvalitet, i forhold til de traditionelle, monogame forhold.
Dét er også min oplevelse gennem mange samtaler.
Ingen af de to tilgange er forkerte. Vi skal og må, hver især, leve det liv, som vi har bedst med, ligesom vi heller ikke skal trække vores “sandhed” og overbevisninger ned over hovedet på andre eller udskamme dem, der lever anderledes.
Man ved også fra studierne, at mange, i et traditionelt parforhold, drømmer om at udleve eller afprøve at være sammen med et andet menneske end ens partner. Enten alene med “den anden” eller sammen med den fast partner. Ikke fordi de er utilfredse med partneren, men fordi de bliver tiltrukket af en ny, som er lidt eller en del anderledes.
Skal man så altid udleve drømmen?
Nej, ikke nødvendigvis, men så håber jeg, at man har modet til at tale om det med sin faste partner, hvis trangen eller behovet er stort, så man ikke fristet til at blive utro.
Læs et metastudie fra 2023 om åbne forhold.
Jalousien lever lige uden for den åbne soveværelsesdør – derfor er kommunikationen ekstrem vigtig
Jalousien er, for de fleste af os, en tro følgesvend i et eller andet omfang.
Det gælder ikke bare i det åbne forhold, måske endnu mere i det konventionelle parforhold.
Er min oplevelse.
For SKAL man have et åbent forhold – non-monogamien – til at fungere, så er det virkelig nødvendigt, at begge parter, dels har meget styr på sig selv og sit selvværd og dels, at man er ekstrem god til kommunikation.
Kommunikation er en af de mest afgørende faktorer for succesen af enhver relation.
I polyamorøse/åbne forhold, hvor personer engagerer sig i mere end én romantisk / seksuel forbindelse samtidig, bliver ærlig og åben kommunikation endnu mere vigtig. Denne type relation kræver en ekstraordinær grad af tillid, ærlighed og forståelse for at skabe et sundt og bæredygtigt miljø for alle involverede.
Åben og ærlig kommunikation
For at forstå, hvorfor ærlig og åben kommunikation er så vitalt i åbne relationer, er det nødvendigt at se på de unikke udfordringer og muligheder, denne form for kærlighed præsenterer. Dette kan eller vil føre til en kompleks dynamik, hvor forskellige følelser, behov og grænser kan kollidere.
Når flere mennesker er involveret i så tætte relationer, er det afgørende, at alle parter er i stand til at udtrykke deres tanker og følelser klart og respektfuldt. Dette indebærer ikke kun at dele de positive tanker og følelser, men også at være åben omkring eventuelle bekymringer, usikkerheder eller jalousi, der kan opstå.
Ærlig kommunikation kan hjælpe med at forhindre opbygning af undertrykte tanker og følelser der kan blusse op senere og potentielt true forholdet. Når der er et trygt rum for at dele tanker og følelser, kan alle parter føle sig mere forstået og værdsat.
Det vil sige, at man skaber en Psykologisk Tryghed. (Læs mere om PT længere nede in indlægget!)
Tillid, tryghed, respekt og gennemsigtighed
En af de største fordele ved ærlig og åben kommunikation i åbne relationer, er evnen til at opbygge dybe forbindelser baseret på tillid og gennemsigtighed. Når enkeltpersoner er i stand til at dele deres inderste tanker og følelser med hinanden, skabes der et fundament af intimitet og forståelse. Dette skaber et miljø, hvor kærlighed kan trives og blomstre mellem alle involverede.
Ærlig kommunikation giver også mulighed for at forstå hinandens individuelle behov og ønsker, hvilket kan bidrage til at forme relationerne på en måde, der er givende for alle parter.
I åbne forhold er det også vigtigt at anerkende og respektere hinandens grænser. Kommunikation spiller en central rolle i at fastlægge og forstå disse grænser. Når parterne er i stand til at udtrykke, hvad de er komfortable med, og hvad der overskrider deres grænser, skabes der et fundament for respekt og gensidig omsorg. Evnen til at kommunikere grænser klart er en afgørende faktor for at undgå potentielle konflikter og ubalance i forholdet.
Lyttende kommunikation er mindst lige så vigtig som at udtrykke sig. At lytte til hinandens tanker, følelser og bekymringer uden at dømme eller afbryde – lad den anden tale ud, uden afbrydelser – er en essentiel del af at skabe en stærk forbindelse. Ved at lytte aktivt og forstående kan man bedre forstå den anden persons perspektiv og følelser, hvilket kan skabe empati og forbindelse. Her er der tale om arbejde med sin Følelsesmæssige Intelligens.
Respekt for grænser i det åbne forhold.
Respekt for grænser er en ekstremt afgørende faktor for at skabe sunde og harmoniske relationer.
Når enkeltpersoner engagerer sig i polyamori/åbne forhold, hvor de danner romantiske og / eller seksuelle / intime forbindelser med flere partnere samtidig, er det essentielt at anerkende, at grænser kan og vil variere betydeligt fra person til person. At være opmærksom på at respektere disse individuelle grænser – og ønsker – er af afgørende betydning for at opretholde gensidig respekt, tillid og trivsel i forholdet.
For at forstå vigtigheden af at anerkende og respektere grænser i disse relationer, er det først nødvendigt at forstå, hvad grænser betyder:
– Grænser er de psykologiske, følelsesmæssige, fysiske og intellektuelle linjer, der definerer, hvad en person føler sig tryg ved i et forhold. Disse grænser kan omfatte alt fra fysisk intimitet og tid sammen, til følelsesmæssige behov og forventninger. I polyamorøse relationer, hvor flere parter er involveret, er det almindeligt, at grænser varierer betydeligt fra person til person, og derfor er det nødvendigt at skabe plads for individuelle udtryk og ønsker.
Anerkendelse og respekt
For det første er det vigtigt at anerkende og respektere sine egne grænser, uanset relation. Det indebærer at være ærlig over for sig selv om, hvad man er komfortabel med, og hvad der kan føles overvældende eller problematisk. At være klar over egne grænser hjælper enkeltpersoner med at kommunikere klart til deres partnere om, hvad de har brug for for at føle sig trygge og støttede i forholdet. Når man er opmærksom på sine egne grænser, bliver det også lettere at forhandle og opnå enighed om, hvordan forholdet kan fungere bedst muligt for alle parter, som er involveret.
På samme måde er det afgørende at anerkende og respektere partnerens grænser. Det betyder at lytte opmærksomt, når partneren kommunikerer sine behov og ønsker, og undlade at presse dem til at overskride deres komfortzone. Respekt for partnerens grænser viser tillid og hensynsfuldhed og bidrager til at skabe en atmosfære af tryghed og accept i forholdet.
En af de udfordringer, der kan opstå i åbne relationer, er, når partnernes grænser ikke er i overensstemmelse med hinanden. I disse situationer er det afgørende at kommunikere åbent og respektfuldt for at finde en kompromisløsning, der tager hensyn til alles behov. Dette kan kræve en vis grad af selvrefleksion og fleksibilitet for at sikre, at alle føler sig respekteret og hørt.
At respektere alle parters individuelle grænser bidrager til at skabe et sundt netværk af forbindelser, hvor alle føler sig sete og respekterede.
Hvad hvis din partner har en anden seksualitet, som ikke lige er dig?
Det er (vel) ikke utænkeligt, at vi har lidt eller meget forskelligt syn på, og behov for, hvad vi har lyst til, rent seksuelt?!
Det er ikke sikkert du har lyst SM eller BDSM, mens din partner har lyst til det eller bare er nysgerrig.
Men hvad gør I så? Tror du, at din partner kan gemme det væk eller undertrykke sin lyst?
Det kan hun/han måske, hvis det ikke fylder så meget.
Svesken SKAL på bordet, så der er mindst mulig risiko for jalousi.
I et traditionelt forhold, lever den lille jalousi ofte ok, på godt og ondt. Der er nogenlunde styr på den og den dukker kun lidt op og gør det kun få gange. Er den udtalt, så er det ofte en pine for begge parter. Så skal der i den grad arbejdes med jalousien.
Hvilket jeg oplever, at man i sjælden grad gør eller gør det godt nok.
Non-monogame, og i åbne forhold, lever jalousien også i et omfang, men min oplevelse er, at jalousien er langt mindre her, generelt.
Det er den fordi, at parrene her, igen generelt, dels er temmelig afklaret med sig selv og har en rimelig høj grad af selvværd, dels at her TALER man meget om grænser, muligheder, drømme, behov og tanker, dels om hvad kærlighed er .
Tal om dine tanker, dine lyster og om dine drømme
Uanset hvilke tanker, du har, så er det vigtigt, at du taler om det med dine partner. Skab et miljø, hvor det er ok at tale om alt. Det er det, man kalder Psykologisk Tryghed.
Du skal ikke trække de sværeste og mest taburiserede emner op, i en periode, hvor I har det lidt svært i forholdet eller hvis der er noget udenfor forholdet, som er belastende, fx job eller andet.
Har du brug for en fortrolig samtale om emnet, uanset om du er den, der får med tanker om non-monogami eller er du “ramt” af din partner har taget emnet op, og du ikke er der, så er du velkommen til at kontakte mig, i al fortrolighed.
Psykologisk Tryghed på hjemmefronten
Psykologisk Tryghed i hjemmet er afgørende for at skabe et sundt og støttende familiemiljø. Det er at skabe et rum, hvor hvert familiemedlem oplever sig trygge nok til at udtrykke sig ærligt og uden frygt for at blive fordømt, udskammet eller afvist. Dette inkluderer at respektere hinandens grænser, lytte aktivt og udvise empati.
En atmosfære af Psykologisk Tryghed gør det muligt for familien at navigere fornuftigt i forhold til de udfordringer og konflikter, der altid vil komme, på en sund måde, og styrker familiens sammenhold.
I et hjem præget af overvejende Psykologisk Tryghed, er der også plads til individuel vækst og selvudvikling, og hvor man sammen udvikler dybere forståelse og tålmodighed. Det handler selvfølgelig også om at, tydeligt, vise kærlighed og påskønnelse regelmæssigt, hvilket bidrager til en oplevelse af samhørrighed og accept.
Hjemmet bliver, med andre ord, et trygt tilflugtssted, hvor alle familiemedlemmer kan slappe af, opleve at være forstået og værdsat, hvilket er fundamentalt for mental og følelsesmæssig sundhed.
(Inspireret af Amy Edmondson)
Gå for langsomt frem.
Det sidste generelle råd her:
Gå for langsomt frem. Man beskytter hinanden bedst, rent følelsesmæssigt, ved at tage de mindste skridt, frem for at fare frem og have travlt.
Begge skal kunne følge med, for det er ofte et sandt bombardement af sanserne, når man kaster sig ud i det her. Ved at gå ekstremt langsomt frem, bliver det nemmere at reflektere sammen, at sætte grænser og tale om den påvirkning, der har været.
Kontakt og samtaler om non-monogami
Du kan enten skrive en mail: Niels@andtalk.dk eller sende en sms på 40409547, så tager vi en uforpligtende snak i telefonen.
Jeg kan i øvrigt anbefale at læse Sara Skaarups fantastiske bog, Kærlighedskontrakten, som er kommet i andet oplag.
Kilder:
Amy Muise, Assistant Professor York Research Chair in Relationships and Sexuality
https://www.eurekalert.org/news-releases/704283
https://phys.org/news/2023-04-polyamorous-relationships-benefits-monogamous.html