Guiden til, hvad du skal gøre, når du arbejder med dig selv = selvudvikling.

Er der noget i dit liv, du er utilfreds med, som fx lavt selvværd, bekymringstanker eller har du svært ved at sige fra og til – bare nu for at nævne ganske få af de problemer, jeg hører om, må du forpligte dig overfor dig selv, hvis du vil ‘få styr på dig selv’ eller dine tanker om dig selv.

Første skridt.
Du skal søge hjælp og støtte.

Afhængigt af, hvad du kæmper med og hvor slemme dine problemer er, kan du starte med at læse relevante bøger. Men undgå nu de mest ‘tynde’ selvhjælpsbøger.
Spring ugebladende over, generelt.
Der kan dog være artikler, som være lidt inspirerende.
Sørg for at forfatteren har en fornuftigt uddannelse bag sig, så han eller hun har substans og faglig viden, så du ikke bare risikere (endnu?) et quick fix.

Hvis du har tungere emner på sjælen og i tankerne, så skal du tage fat i en professionel.
Her gælder det også, at vedkommende kan dokumentere en fornuftig uddannelse og at eventuelle referencer er ægte. Hvis ingen af delene er tilstede, søg hurtigt videre.

Loves der ‘guld og grønne skove’, så er det lige som med bøgerne: søg videre.

At få professionel hjælp kan virkelig få dig fremad, hjælpe dig godt og stærkt på vej.

En god samtalepartner, coach og psykolog, vil (næsten) altid kunne tilpasse sig dig og din personlighed, og hurtigt kunne tune ind på dig.

Det må aldrig være din opgave at skulle tilpasse dig hverken psykologen, coachen eller terapeuten og heller ikke samtalemetoden.
Du kan simpelthen være heldig, hvis vedkommende kun tilbyder én tilgang, at I passer sammen, men min oplevelse er, at det sker sjældent.

Vedkommende bør have mere end et værktøj og én samtale-/coachingmetode i kassen.
Har man kun en hammer, så ligner alt et søm.

Andet skridt.
Tag dig selv alvorligt og prioriter dit arbejde med dig selv.

Uanset hvor god hjælpen måtte være, så er det vigtigt, at du tager dit arbejde med dig selv alvorligt og at du sætter tid af til at arbejde med dig selv.
Tingene kommer ikke af sig selv og se det lidt som lektier, der skal laves.
Ellers kommer du ikke videre.

Du skal næsten altid regne med, at du vil opleve ’tilbagefald’, ind i mellem. Hjernen er ikke så hurtig til at ændre vaner, og det ubevidste sind har relativ stor magt. Men giv ikke op.

Tredje skridt.
Skru lidt ned for dit fokus rettet mod andre.

Ikke alle, men ret så mange, der kæmper med lavt selvværd, bruger rigtig meget tid og energi på at ‘servicere’ andre og glemmer eller tilsidesætter ofte sig selv – såkaldt People Pleasing.
Det er på ingen måde egoistisk at bruge noget tid på dig selv, så længe der er en balance mellem dig og den energi, du bruger på andre.
Det er bestemt ikke ualmindeligt, at man ikke rigtig kan finde den rette balance mellem andre og sig selv, men det skulle din samtale med coachen eller psykologen og, ikke mindst, dine nære, gerne kunne hjælpe dig med. Derfor er det også en rigtig god idé, at du deler dine tanker om dit arbejde med dig selv, med dem.

Lyt til dem, for de har nemmere ved at se det hele dig, i et større perspektiv, end du selv har.

Fjerde skridt.
Fokus på dine stærke sider, samt et blik på de mindre stærke sider.

I forhold til traditionel psykologi, hvor psykologen fokuserer på ‘sorg, smerte og lidelse’, det vil sige helbredelse eller komme dertil, hvor klienten er symptomfri, så vil coachingen typisk have et langt større fokus på fremtid og hvad der giver dig energi, overskud og trivsel.
Lidt forenklet kan man sige, at psykologen hjælper ‘syge’ mennesker med at blive raske eller symptomfrie.
Coachen* gør raske mennesker stærkere eller er symptombehandler.

Nogle coaches* tager ikke fat i din fortid, problemer og fejl, fordi det kræver temmelig stor viden inden for psykologien.

Det kan sammenlignes med, at du har en spand.
I spanden er der få eller flere huller.
Det er gennem disse huller, din energi og trivsel siver ud.
Du forsøger, af bedste evne at fylde mere energi i fra oven. Men det hjælper ikke rigtig på den lange bane. Lidt måske, men ikke nok, og tilfreds er du ikke. Måske går du oven i købet ned med flaget.

Den traditionelle coach ville kunne hjælpe med dig med at få fyldt mere i spanden af dét, der giver dig energi, så ‘spanden’ opleves som mere fyldt.

Men hvad nu hvis det var bedre at få stoppet de huller, hvor der siver energi ud?
Så kunne det være, at du ellers gjort alt andet godt nok.
Eller måske ligefrem både får stoppet hullerne og finde ud af, hvordan du undgår, at der kommer alt for mange huller fremover.

Samt hvis og når, der opstår huller, så har du allerede fået værktøjer, som du har lært at bruge.
Hvis du forstå billederne her.

Femte skridt.
Du øver dig, så dine nye strategier bliver vaner.

Vedholdenhed er et must.
Det kan nogle gange være træls, ikke at mærke fremgang eller ligefrem tilbagegang, men det sker ind i mellem, som skrevet, for mange.
Der er bare dage, hvor energien ikke spiller og hvor man ikke orker noget som helst.
Det er også ok, og husk, at det at arbejde med sig selv ikke er en proces, hvor der er konstant fremgang. Hvis du er møg heldig, jo, men langt fra altid.
Held og lykke.

*Det lidt nørdede – coaching.

Når jeg skriver om coaching her, så er der flere grene inden for denne ‘branche’.
Alle kan kalde sig coach, og det dækker virkelig bredt, og det ér en meget broget branche.

I den her sammenhæng, vil jeg nævne professor Reinhard Stelter¹, som har skabt det, han kalder 3. generations coaching®. Dermed siger han også, at der nødvendigvis må være en 1. og 2. generations coaching.
Forskellen er, kort og forenklet, at man i sin tid gik fra at ‘coachen har spørgsmålene og klienten har svarene’, samt at man som coach bruger nogle enkle og meget forsimplede modeller, som man som coach (bare) skulle kunne udenad.
Det er her 1. og 2. generation, blandt andet, NLP´en hører til.

Evidensbaseredet coaching og Coachingpsykologi

Stelter ville gerne højne kvaliteten, og har skelet til både den mere traditionelle psykologi og coachingpsykologien, samt filosofien (protreptikken) og Positiv Psykologi.
Det kalder han for 3. generations coaching®, og fra at 1. og 2. gen, som er en relativ firkantet løsning- og målfokuseret samtale og metode, så er 3. gen. Coaching® en procesorienteret tilgang, som også læner sig kraftigt op ad socialkonstruktiosnismen og den sokratiske dialog.

Det stiller naturligvis langt større krav til både den faglige viden og en kunnen, hvor man konstant, som coach, reflekterer og har supervision hos fx en psykolog.

Du kan læse meget mere om, hvordan jeg hjælper dig her og her og her.

Kontakt:
Niels@AndTalk.dk
SMS 40409547

^1. Reinhard Stelter er professor og leder af Coaching Psychology Unit ved Kbh Universitet. Han forsker og underviser i psykologi, coaching, læring, udvikling mm, og jeg har været til temmelig mange forelæsninger hos ham.
Hvis du vil vide mere om Stelter og hans (kritiske) tilgang til coaching, så kan jeg anbefale hans bøger.

Vil du selv lære at coache, enten som selvstændig eller som leder?
I øvrigt, så er det blandt andet ud fra hans forskning, jeg uddanner i coaching og ledelse, ligesom det også er ud fra en hel del af Stelters teorier, jeg coacher, ligesom jeg anvender filosofisk coaching, ledelsesbaseret coaching og værdibaseret coaching.
Tryk og læs mere om uddannelsen her, som er eneundervisning.