Hvad er meningen med livet?

Skal der absolut være en mening med livet, eller er livet meningsløst?
Hvis der skal være en mening med livet, hvad vil det så sige, og i så fald, hvad er så meningen?
Kommer meningen af sig selv, eller skal vi selv skabe den, og hvad skal vi så med et meningsfuldt liv, i det hele taget?
Og hvornår er livet så meningfuldt og skal og kan det være meningsfuldt?

Eller er meningen blot en illusion, vi jagter?

Det er store spørgsmål.

Meningen er…?

Måske jeg lige skulle definere, hvad det her ”mening” betyder:
”Mening” betyder, i denne sammenhæng, at ‘noget’, der  betyder noget.
At det har en værdi for det enkelte mennesker (eller organisation osv.).
At vurdere ”mening” som noget der er relativt vigtigt, værdifuldt, at sætte pris på et eller andet eller at ”meningen” kan have et dybere formål for mig eller/og for andre.

I tidernes morgen

For mange tusinde år siden, var meningen med livet, at vi skulle overleve som art.
Det har vi ligesom klaret, sådan nogenlunde. Vi er generelt rimelig gode til at skaffe og sørge for mad, sikkerhed og fællesskab, i hvert fald her i Danmark.

Når det så er kommet på plads, er det den mere intellektuelle tilgang, vi søger.
Hvis du ikke er troende, så er du – måske – heldig(?): Du kan selv skabe mening med det, du vil, og med det som giver mening for dig.

Meningen for dig, der er spirituel eller religiøs

Hvis man er troende, religiøs eller spirituel, oplever mange, at meningen med livet allerede er defineret og klar, hvilket er en erfaring, jeg har hørt gentagne gange fra flere af de religiøse personer, jeg har haft samtaler med. Denne følelse af at have en prædefineret mening med livet kan være en kilde til stor trøst og klarhed.

Hvis du hører til denne gruppe, kan du måske betragte dig selv som heldig, fordi du allerede har fundet en retning i livet, som du dybt tror på og som føles rigtig for dig personligt. Dette giver dig en indre sikkerhed og en klar forståelse af, hvad der er essentielt og betydningsfuldt i dit liv. Du står ikke overfor den udfordring, som mange andre står overfor; nemlig at skulle søge efter eller konstruere din egen livsfilosofi. Denne form for tro giver dig en fast grund under fødderne og en vejledning i, hvordan du navigerer gennem livets kompleksiteter med en følelse af formål og retning.

Er meningen et paradoks?

Kan det være, at der ligger et paradoks gemt i denne forestilling om frihed til selv at skabe sin egen mening med livet?

Forestil dig, at denne frihed, som mange værdsætter så højt, i virkeligheden er en slags lænke. Den byrde, det er, måske konstant, at skulle søge efter og definere meningen med sit eget liv, kan føles overvældende og binde os mere, end det frisætter.

Er denne såkaldte frihed i virkeligheden ikke den befrielse eller det frihedsrum, vi forestiller os? Der kan opstå tvivl om, hvem der egentlig har den største frihed. Har den troende person måske mere ægte frihed, netop fordi vedkommende ikke skal bruge utallige timer og masser af energi på at udforske og definere livets mening?

Den troende har allerede en sti at følge, som giver et klart formål.

Eller kunne det tænkes, at det forholder sig stik modsat? At den, der har friheden til selv at skabe mening, på en måde er mere ægte fri, fordi denne frihed tillader en personlig rejse fuld af selvopdagelse og unikke valg? Det er en kompleks debat, der inviterer til refleksion over, hvad sand frihed – og hvad meningen er – egentlig indebærer, og hvordan vi hver især forholder os til livets store spørgsmål.

Er du mest til det eksistentielle, må du selv skabe mening eller finde det, der giver mening.

Eksistentialismen er en tankestrømning, der dykker ned i de store spørgsmål om livet, som “Hvem er jeg?” og “Hvad er meningen med mit liv?”. Den går ud på, at det er op til hver enkelt af os at finde vores egen mening med livet.

Jeg synes, at det, nogle gange, kan være lidt tungt, men det er også ret befriende. 🤗 Forestil dig, at der ikke er nogen fastlagt skabelon for, hvordan dit liv skal være. Det betyder, at du har friheden til at vælge og skabe dit eget liv, baseret på det, der føles rigtigt for dig.

Ansvar for vores eget liv.

Men med denne frihed følger også et ansvar. Eksistentialismen siger, at vi selv er ansvarlige for at give vores liv mening, formål og dermed retning. Det kan måske være en smule skræmmende, for nogen, at tænke på, at der ikke er en “rigtig” vej som er forudbestemt. Men det er også her, magien ligger, synes jeg.
Vi har altså muligheden for at gøre med vores liv, som vi har lyst til. I hvert fald inden for lovens rammer – og så moral og etik.

Denne tilgang til livet opfordrer os til at leve autentisk og tage bevidste valg. Det handler ikke kun om at finde en dybere mening med livet, men også om at skabe den gennem vores handlinger og beslutninger.

Eksistentialismen minder os om, at vi har magten til at forme vores eksistens og gøre livet værdifuldt på vores egne specielle måder, omend at der altid er andre, der gør det samme som også. Så unikke er vi heller ikke.

Så næste gang du står overfor et valg eller en beslutning, husk på, at det er din chance for at definere og omfavne din egen version af livets mening.

Der er grader af at noget er meningsfuldt

Mening kan virkelig komme i mange størrelser og former, lidt ligesom tøj i en genbrugsbutik – noget passer perfekt, andet er for stort, og noget tredje er måske lige til at vokse ind i.

Nogle ting i livet giver måske kun en lille smule mening, som når du nyder et stykke af din yndlingschokolade. Det smager fantastisk i øjeblikket, tilfredsstiller en lyst og lyser op i øjeblikket. Det er de små glæder, der kan give dagen et lille løft.

Men så er der de store, meningsfyldte ting, som at dele øjeblikke med venner og familie, oplevelsen af nærvær i fællesskab, eller at forfølge en passion, der får dit hjerte til at banke. Disse oplevelser kan føles som de bærende søjler i dit liv, noget der virkelig tæller og har en dyb indflydelse på, hvem du er.

Og imellem disse to yderpunkter findes et helt spektrum af oplevelser og ting, der giver mening i varierende grad. At lytte til din yndlingssang på vej til arbejde, at plante et træ i haven, eller at lære noget nyt, som måske ikke ændrer verden, men som ændrer din dag eller måske endda dit syn på noget.

Selvom det stykke chokolade måske ikke er livsvigtigt (vil nogle mene 😱), og det ikke vil ændre verden, spiller det stadig en rolle i det store meningsmosaik. Livet er fyldt med disse små øjeblikke af glæde og tilfredsstillelse, som sammen væver det større billede af, hvad der giver mening for dig. Det handler om at finde glæde i de små ting, samtidig med at man stræber efter de store mål, der giver livet retning og dybde.

Tryk her og læs om job og mening.

Det kan være en hobby, f.eks. ridning, golf eller noget helt tredje, som man nyder rigtig meget.

Det kan også være jobbet, som man synes, er meningsfyldt. Fx i omsorgssektoren. De har sjældent jobbet, fordi de får en “kæmpe” løn, men fordi det giver mening på en anden plan.

Har man fundet et kald, som man synes, man SKAL udleve, oplever jeg folk som har et flow, hvor man nærmest ikke kan leve uden. I så fald vil livet opleves som tomt.
Meningsløst.

Fra min egen lille verden og ven- og bekendtskabskreds, kan jeg nævne balletdanserne og dem som lever af og med deres musik og sang, som helt sikkert har fundet det, som virkelig er meningsfyldt for dem.

Det kunne også være præsten, lægen eller sygeplejersken, som jeg oplever, i rigtig mange tilfælde ser deres job, som meget meningsfyldt.

Tryk her og læs om hvordan håb og optimisme øger dit selvværd.

Men hvorfor er det så vigtigt at finde meningen?

Men hvorfor er det egentlig så essentielt, det der med at “jagte” meningen med eller i livet?
SKAL hele eksistensen være fyldt med dybere betydning, eller er det nok, at de handlinger vi foretager os, føles meningsfulde, bare i et eller omfang?

Når jeg tænker over det og dykker ned i forskellige filosofiske tanker, lander jeg ofte på, at det især er de religiøse eller spirituelt søgende, der synes at have klaret puslespillet om livets mening. De opfatter livet som en gave eller en opgave, hvor hver dag bærer et potentiale for at opfylde en højere hensigt.

Disse personer tror – måske – at de er placeret her på jorden med en særlig mission, uanset hvad den mission end måtte indebære. For dem er livet og deres tro noget, der transcenderer deres individuelle eksistens. Denne tro på noget giver ofte en  ro og en oplevelse af at være en del af et større hele.

Og så er der perspektivet om, hvad der sker efter dette liv: Forestillinger om paradis, reinkarnation, eller måske en form for spirituel opstigning, hvor sjælen udvikler sig videre.

Men for dem, der ikke nødvendigvis følger en religiøs eller spirituel sti, kan “jagten” på mening manifestere sig i det, de vælger at lægge deres energi i – deres passioner, relationer, karrierer, eller måske i at bidrage til en bedre verden. Det skaber et interessant spektrum af, hvordan mennesker opfatter meningen med livet. Uanset tilgangen er søgningen efter mening en dybt personlig rejse, hvor målet ikke altid er klart defineret, men hvor selve søgningen kan berige livet med dybde, retning, og til tider, opklaring.

Der er en mening med, at livet er meningsløst?

Der er, især, mange filosoffer, som har beskæftiget sig med “meningen med livet” og det at eksistere.
Søren Kierkegaard, som anses for at være eksistentialismen fader. Hans arbejde fokuserede intensivt på individets eksistens, personlig frihed, valg, og subjektivitet. Kierkegaard undersøgte, hvordan disse elementer påvirker den enkeltes forhold til sig selv, til andre.

Men også Jean-Paul Satre, Simone de Beauvoir, Nietzsche (Ham med “Gud er Død”), Heidegger og Albert Camus, for nu at nævne nogle få.

Sisyfos & Albert Camus

Albert Camus, med sin dybtgående undersøgelse af absurditeten i menneskets tilværelse, præsenterede Sisyfos-myten som et billede på den ultimative meningsløse stræben.

I denne fortælling bliver Sisyfos’ evige kamp med at rulle en sten op ad en bakke, kun for at se den trille ned igen, et symbol på menneskets eksistentielle men også både det meningsløse dilemma.
Men Camus finder en overraskende vending i denne tilsyneladende håbløse gentagelse.

For ham ligger der en dyb mening i at anerkende livets absurditet.
Ved at acceptere det umulige, som en del af vores eksistens, argumenterer Camus for, at vi kan nå en tilstand af frihed og personlig integritet.

Sisyfos, med sin utrættelige indsats og accept af sin skæbne, bliver et eksempel på, hvordan man kan finde tilfredshed i selve kampen, i det at leve fuldt ud, trods det absurde. For Camus er det i denne bevidste accept, i at omfavne det meningsløse, at vi virkelig begynder at skabe vores egen mening med livet.

Hvordan finder du så meningen?

Ja, hvordan kan du være sikker på, at noget er meningsfyldt i en eller anden grad?
Hvad er kompasset eller målestokken?

Kan du sætte et eller flere flueben ud for:

✅ Familierelationer, nære venskaber, intimitet
✅ Karriere og professionel passion
✅ Kreative udtryksformer, som fx musik, strikning, sang, maleri
✅ Frivilligt arbejde og altruisme
✅ Spiritualitet og religiøs tro
✅ Personlig udvikling og selvforbedring
✅ Natur og udendørsliv
✅ Undervisning og mentorroller
✅ Rejser og kultur

… hvor du oplever en eller anden for glæde og hvor du oplever dine værdier.

Men måske er livet i sig selv alligevel ikke meningløst.
For livet er fyldt med muligheder, og du er født ind i et liv, som blot venter på, at du tager fat og går på opdagelse.
Alene og, især, sammen med andre, i dit tempo.

Det er vel ikke så meningsløst?

God fornøjelse med at finde meningen.

Uddannelse i at finde meningen.
Coachinguddannelsen arbejder også med at finde eller skabe meningen i livet.
Du kan læse mere om uddannelsen, som er eneundervisning, her.

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547