Håb og optimisme øger dit selvværd og din mentale sundhed

Man forsker i håb*.
Med god grund, for det gør dig mentalt og følelsesmæssigt stærkere.

Det at håbe, er en vigtig drivkraft. Det er med til at holde modet oppe hos dig og at tro på, at du godt kan komme igennem svære og hårde perioder. For det kan du!
Nogle oplever frihed og frihed fra mange virkelig negative tanker.

For hvad er modsætningen håb?

Det er at give op. Når livet eller når den situation, man står i, bliver meningsløst og ligegyldig.
Man er en slave, bundet af den tungeste kæde af negative tanker.

Det er jo ikke ligefrem opløftende, selvom vi nok alle lander dér, ind i mellem, når livet slår kolbøtter.
For negativitet og tristhed ér også en del af livet, så det her handler ikke om at ‘detoxe’ negativitet eller at du aldrig må være i dårligt humør. Mest af vores tankevirksomhed foregår i det ubevidste, så vi kan ikke styre hvilke tanker, der dukker op, ligesom vi heller ikke altid kan kontrollere, hvilken reaktion vi får på de negative tanker.

Men du kan lære at arbejde hen mod mere håb og optimisme.
Tro dog ikke, at det sker på en uge eller en måned, men noget, som du langsomt bliver bedre og bedre til.

Håb, optimisme og meningsfuld

Håb og optimisme inkluderer også meningsfuldhed. Ikke som i fuldkommen meningsfuldhed, men i en eller anden grad af mening. Hvis du er religiøs, så vil du sandsynligvis finde livet, i sin helhed, som meningsfuld.
Er du ikke troende, så er livet måske meningsfuldt i sig selv, men så kan du finde mening i det, som du gør og det, som du har. Meningen med at du er sammen med dem, du er sammen med, meningen med dit arbejde, meningen med den hobby, du har.

Hvordan finder du ud af, at noget giver mening? Helt lavpraktisk, så kan du måle det på din glæde. Jo gladere du er eller bliver, så er det fordi det giver mere og mere mening. Der er naturligvis dage eller perioder, hvor fx jobbet giver mindre mening end andre dage. Det sammen med din bedste ven eller din partner.

Tryk her og læs om mig og hvad jeg tilbyder.

Dette kan du gøre for at øge håb og optimisme:

Mind dig selv om de gode oplevelser, hvor du er lykkedes.
Her kan journalføring være en god idé i starten, for at skabe en stabil vane. Fx en gang om ugen skriver du, hvad du er lykkedes med, som du håbede på. Småt, som stort, betydningsfuldt, såvel som mindre betydningsfuldt.

Du sætter dig flere mål eller delmål og du husker, at de skal være realistiske, og så, efter en periode, med jævne mellemrum, ser du hvordan det er går eller er gået. Juster om nødvendigt.
Skriv ned, så du hele tiden har et overblik.

Meditation / Mindfulness og det at bede, øger håb og optimisme

Flere undersøgelse har vist at meditation og det at bede, øger håb og troende på fremtiden.
Overordnet, som er det dels de positive tanker og fraværet af de negative tanker, i øjeblikket, der hjælper, og at det giver en ro at meditere og at bede.

Tryk og læs om hvorfor Walk & Talk® er perfekt del af coaching, terapi og samtaler.

Den 3. (kreative) dør

Det lyder måske lidt kryptisk, men udtrykket stammer fra en bog af Alex Banayan, som lidt finurligt skriver om vaner. At vi, som regel, gør det, vi plejer at gøre. Også selvom det ikke virker. Altså at gå ind af den samme dør.
Nogle gange, så prøver vi så en anden mulighed, som heller ikke virker. Og her er det så, at mange eller måske de fleste giver op.

Men der er altid endnu en mulighed. Derfor skal vi ‘bare’ blive ved med at lede efter og finde en ny løsning eller udvej.
Som du sikkert kan se, så hænger det her sammen med ovenstående om skabe små sejre, hvor det ér lykkedes.

Man har et studie, hvor man ser at håbefulde og optimistiske ansatte er langt mere kreative.

Det gælder om ikke at være bange for at fejle og at fejle er at blive klogere på sig selv, for så at prøve igen og igen, indtil sidst, hvor det lykkedes. Fordi du lærer og bliver klogere på dig selv.

Her kan du også gør brug af rationel tænkning, hvor du i videste mulig omfang udelukker følelser og stiler dig spørgsmålet: ‘Er det her fornuftigt?’ eller ‘Hvis jeg gør det her, hvad er de mest sandsynlige udfald?’.

Tryk her og læs om, hvorfor vi har angst.

Når du løfter andre, øges optimismen hos dem

Når vi støtter andre, viser, at vi tror på dem og at det nok skal lykkes, har det også lidt af samme virkning på os selv. Man kan roligt sige, at det man giver, får man igen, i et eller andet omfang.
Så når du er optimist på andres vegne, sår du også et frø i dig selv.
Som du kan se, så er det ikke bare at sidde i sofaen og forsøge at tænke positivt. Du skal arbejde for sagen.

Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547

*Håb, optimisme, tro på det / på fremtiden
‘Håb’ kommer af tysk: hope.
På latin hedder ‘håb’, Spes, spei (f); or spero, sperare, speravi, speratus, og sættes ‘de’ foran, kende vi fra engelsk: de-spair: fortvivlelse. At tvivle på forkant. Altså at ‘af-håbe’.
Vi har det også på dansk: de-sparation: det er håbløst, fortvivlelse, frygt rådvild mm…

Kilder og yderligere links:
Benjamin Hardy, PhD, Organisationspsykolog mf
https://www.researchgate.net/publication/310736427_Positive_Expectations_-_Optimism_and_Hope_in_Models

https://digitalcommons.hope.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=2591&context=faculty_publications

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10400410902858733
https://forge.medium.com/the-best-teams-embrace-the-worst-ideas-8fd8049c4031

https://www.psychologytoday.com/us/blog/adversity-advocacy/201405/looking-hope-try-giving-some-hope