Positiv Psykologi – videnskaben om menneskelig trivsel og velvære

Du vil herunder kunne læse en kort gennemgang af teori og praksis omkring Positiv Psykologi og hvorfor psykologer og forskere begyndte at undre sig over, hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere psykologisk ‘sorg, smerte og lidelse’ end andre.

Det vil sige, at visse personer ikke bliver ramt i så udtalt grad, når de bliver udsat for noget ubehageligt, fordi de var mentalt og følelsesmæssigt stærkere end andre.

Spørgsmålet var, hvorfor var de det? Var det medfødt, var det tillært eller en blanding af begge dele?

Du vil også kunne læse hvorfor coaching og samtaler med udgangspunkt i Positiv Psykologi virker så meget bedre end andre coachingmetoder.

God fornøjelse, og send mig endelig en mail, hvis der noget, du vil vide mere om Positiv Psykologi, eller hvis du vil booke en gratis forsamtale.

Hvad er Positiv Psykologi (PP)?

Positiv Psykologi er videnskaben om menneskelig trivsel eller mere specifikt:
Det videnskabelige studie af, hvad der gør livet mest værd at leve. (Peterson 2008).

Positiv Psykologi er en forskningsgren af, og et supplement til, den traditionelle kliniske psykologi.

Det er både en behandlingsform (delvist) og især en præventiv tilgang/forebyggende, hvis man ønsker at blive psykisk – mentalt og følelsesmæssigt – stærkere.

Positiv Psykologi fokuserer især på de værdier, du har og hvordan du efterlever dem.
Jo bedre, du lever efter dine værdier, bliver de til styrker og derved øger du din følelsesmæssige og mentale modstandskraft.

Ophavspersonerne til Positiv Psykologi er Martin Seligmann, professor i Psykologi, men ham springer vi let henover, ham kan du læse mere om her, samt Christopher Peterson.
Der er ingen tvivl om, at man har skelet til filosofien, f.eks. Stoicismen, Eksistentialismen og Protreptikken, og der også lidt af Sokrates tankegang ind over.
Dertil kommer socialkonstruktionismen og en skelen til Maslow.

Men hvad de gamle filosoffer ikke kunne for ca. 2.000 år siden, var at lave store studier og samle data ind. Man havde heller ikke den moderne kliniske psykologi og mere end 60 års erfaring med moderne forskning i psyken at læne sig op af.

Positiv Psykologi i praksis: Evidensbaseret Coaching

Coachingpsykologi er et videnskabeligt fagområde, der kombinerer principper og praksisser fra psykologien. Målet er at fremme positiv forandring, plus personlig og professionel udvikling. Ved at trække på psykologiske teorier, metoder og, ikke mindst, forskning, søger coachingpsykologien at forstå de underliggende processer, der driver læring, præstation og transformation.

Når PP bruges i praksis, så bliver det en del af den Evidensbaserede Coaching.

Ikke kun at nå mål, men en dybere selvforståelse

Det handler ikke kun om at nå specifikke mål, men langt mere om at udvikle en dybere selvforståelse, resiliens/modstandskraft og velbefindende hos klienten. Denne disciplin tager højde for individets psykologiske og føleldesmæssige behov, mens den også fokuserer på at fremme styrker, kompetencer og ressourcer.

Coachingpsykologien anvender kun evidensbaserede metoder til at støtte klienter i at overvinde barrierer, navigere i udfordringer og realisere dem selv bedst mulig. Coachingpsykologien bruger også, i et vist omfang en terapeutisk tilgang, hvor fokus ofte er på at helbrede psykiske lidelser, men primært er der fokus på at fremme positive funktioner hos klienten, og derved er der et naturligt, videnskabeligt overlap.

Med sin holistiske tilgang, bidrager coachingpsykologien til brobygning mellem det kliniske og det udviklingsorienterede, hvilket giver et omfattende redskab til at støtte menneskers vækst og trivsel.

Det kræver ekstrem stor psykologisk viden og erfaring, og derfor er der også få i Danmark, som arbejder på den måde.

Videnskaben omkring Positiv Psykologi indeholder også:

Selvbestemmelsesteori

Selvbestemmelsesteorien fokuserer på menneskets iboende tendens til vækst og trivsel, der styrkes gennem opfyldelsen af tre grundlæggende psykologiske behov:
– autonomi,
– kompetence
– relationer.

Når individet oplever autonomi, oplever de sig frie til at træffe egne valg.

Kompetence refererer til oplevelsen af at mestre opgaver og udfordringer,

Relationer omhandler følelsen af tilknytning og støtte fra andre.

Vitaliseringsteorien

Vitaliseringspsykologien er en psykologisk retning, der fokuserer på, hvordan mennesker kan øge deres energi, trivsel og vitalitet i hverdagen.
Begrebet vitalisering handler om at fremme menneskets mentale og fysiske velvære gennem aktiviteter og processer, der øger følelsen af livskraft og meningsfuldhed.

Centralt i vitaliseringspsykologien står ideen om, at trivsel opnås gennem balance mellem mestring og udfordringer, hvor individet engagerer sig i meningsfulde handlinger, der skaber energi frem for udmattelse.

Et vigtigt aspekt af vitaliseringspsykologien er den subjektive oplevelse af mening, hvor mennesker føler, at deres handlinger er i overensstemmelse med deres værdier og formål.

Mestring spiller også en central rolle, da det handler om at kunne overvinde og håndtere udfordringer, hvilket giver en følelse af kompetence og kontrol. Vitaliseringspsykologien har således en tæt kobling til både positiv psykologi og selvbestemmelsesteorien, hvor det handler om at fremme et miljø, der støtter autonomi, kompetence og relationer.

Flowteori

Flowteori, udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi, beskriver den tilstand, hvor et individ er fuldt opslugt i en aktivitet, oplever optimal nydelse, dyb koncentration og maksimal præstationsevne. I denne tilstand glemmer man tid og sted, og fokus er udelukkende på opgaven foran én.

Kort fortalt: Man glemmer tid og sted.

For at opnå flow kræves en balance mellem udfordringer og ens færdigheder: hvis opgaven er for let, opstår kedsomhed, og hvis den er for svær, opstår frustration. Når denne balance er perfekt, kan flow opstå, hvilket fører til en følelse af dyb tilfredsstillelse og effektivitet.

Craft Psykologi

Teorien om hvordan engagement i kreative og produktive aktiviteter med hænderne kan fremme oplevelse af kompetence, autonomi, og forbindelse til det skabte, bidragende til en dybere livstilfredshed.

Broaden & Build teorien

Teorien er udviklet af Barbara Fredrickson, foreslår, at positive følelser, så som glæde, interesse og kærlighed udvider individets opmærksomhed og tankegang, hvilket skaber en bredere opfattelse af muligheder og løsninger.

Denne udvidelse fører til opbygning af langvarige personlige ressourcer, såsom nye færdigheder, stærkere sociale forbindelser (relationer) og øget psykologisk modstandskraft/resiliens.

Over tid bidrager disse ressourcer til forbedret fysisk og psykisk velvære og fremmer psykologisk vækst. Teorien understreger, at positive følelser ikke blot er behagelige i øjeblikket, men også er essentielle for langsigtet personlig udvikling og trivsel.

Teorien om håb

Her er teorien udviklet af psykologen C.R. Snyder, som beskriver håb som en kognitiv proces, hvor individer sætter meningsfulde – og realistiske – mål, identificerer veje (strategier) til at nå disse mål, og opretholder motivationen til at følge disse veje, selv i mødet med modgang.

Ifølge teorien kræver håb både vilje (agency), dvs. troen på egen evne til at opnå målene, og vejsøgende tænkning (pathways thinking), som handler om at finde alternative veje, når udfordringer opstår. Denne kombination styrker velvære, personlig vækst og modstandskraft over for stress og vanskeligheder.

Styrker og dyder

Positiv Psykologi og NLP

Derfor er Positiv Psykologi  – og dermed coachingpsykologien – heller ikke bare, at man griber nogle bøger og læser, som f.eks. ved almindelige selvhjælpslitteratur, og derefter giver sig i kast med at hjælpe folk som eksempelvis har lavt selvværd eller andre problemstillinger.

Det handler mere om at forstå konteksten, bruge sin meget brede teoretiske viden og erfaring, lytte til, hvad klienten siger og, ikke siger, og der er ikke meget udenadslære, som der fx ofte er ved NLP, hvor man tyer til coachingmodeller – 6, 7 eller 10 trinsmodeller – plus symptombehandling og meget målfokuseret

Den Positive Psykologi fokuserer på processen, imodsætning til at målet, som NLP´en og lignende i høj grad gør.

Problemet med NLP & coaching efter modeller med 5, 6 eller flere modeller

En af de største kritikpunkter mod NLP, er manglen på solid videnskabelig dokumentation, der understøtter mange af dens påstande og teknikker. Mange af NLP’s grundlæggende koncepter og påstande er ikke blevet empirisk bevist gennem velkontrollerede peer-reviewed studier (fagfællebedømmelse, som sikre en vis form for kvalitet).

NLP og modelcoaching bliver, med rette, betragtet som pseudovidenskabelig, generelt baseret på tvivlsomme ”videnskabelige” principper, og uden videnskabelig troværdighed.

Generelt, så overgeneraliseres de principper og teknikker, der er i NLP og tager ikke tilstrækkelig højde for klienters individuelle forskelle og den temmelige kompleksitet i den menneskelig adfærd og kommunikation.

NLP anvender ofte kompleks og ofte ukonventionel terminologi, hvilket kan gøre det vanskeligt at forstå og anvende i praksis. Dette kan føre til en opfattelse af, at NLP er mere komplekst og mystisk, end det måske faktisk er. Det gælder fx begreber som: Ankering, Submodalitet, Rapport og metamodel, Modellering, VAK-systemet.

Da NLP ikke er reguleret eller standardiseret, kan der være en bred variation i, hvordan det praktiseres og undervises af forskellige trænere og udøvere. Dette fører til uensartet resultater og oplevelser for dem, der deltager i NLP-træning.

NLP har generelt ikke opnået bred anerkendelse eller accept inden for det etablerede videnskabelige samfund, herunder psykologi, coachingpsykologi, evidensbaseret coaching og terapi. Med rette, synes jeg.
Det skal siges, at jeg også startede med at blive klasseundervist i NLP Practitioner og efterfølgende i en Master.

Evidensbaseret Coaching

Evidensbaseret Coaching er en tilgang til coaching, der bygger på videnskabelig forskning og dokumenterede metoder for at sikre effektivitet og pålidelighed. Det indebærer anvendelse af teknikker og strategier, som er empirisk testet. Denne form for coaching integrerer teori og praksis fra psykologi, adfærdsvidenskab og ledelsesforskning for at skabe  både målrettede resultater og er procesorientede.

Nogle af de personer, som forsker i Evidensbaseret Coaching:

Anthony M. Grant, David Clutterbuck, Tatiana Bachkirova, Jonathan Passmore og Stephen Palmer. Reinhardt Stelter skal heller ikke glemmes, som er professor på Kbh, Universitet.

Misforståelser og myter ved Positiv Psykologi

➡️ Positiv Tænkning (PT) ofte kædes sammen med Positiv Psykologi.
Tryk og se artikel i Politiken her.
Nej, PT er ikke det samme som PP. PT blev ‘opfundet’ af en præst og har meget lidt med PP at gøre.
Positiv Psykologi er ikke at tænke positivt, men at du gør noget, der giver dig energi.

Du kan altså ikke blive siddende i din sofa og blot forsøge at tænke dig glad, ligesom du heller ikke kan forvente, at du kan stå foran spejlet og tale sødt og pænt til dig selv og så få det bedre. Du skal rejse dig og gå ud og gøre noget, der giver dig glæde og overskud, og du skal blive ved med det, så det bliver en vane.

➡️ Du skal bare tage JA-Hatten på.

Nej, du skal ej. Du skal have alle mulige hatte på, som Svend Brinkmann skriver i sin bog, Stå Fast.
Du skal være kritisk, undrende, stille spørgsmål, og hvis der er dage, du ikke føler dig spor positiv, så er det helt okay. Du er bare dig!

➡️ Du skal detoxe din negativitet.

Nej, du skal ikke af med din negativitet. At (også) være negativ, har reddet menneskearten i mere end 200.000 år, og det vil den nok også blive ved med. Hvis man ikke ind i mellem er negativ, men lalle-glad og har JA-hatten på, ville man hurtigt blive kørt over eller komme ud for en ulykke.
Det er en del af menneskets natur at være negativ.

➡️ Du er din egen lykkes smed.

Ja, gid det var så vel, men det korrekte er, at vi er hinandens lykkes smede.
I øvrigt er lykke ikke noget, du skal jagte, i stedet skal du gå efter mere trivsel.
Lykke er et ‘bi-produkt’, når du trives godt og eller hvis du er heldig at ramme ind i noget ekstraordinært og fantastisk.

Men vi blomster og vokser, mentalt og følelsesmæssigt bedst og hurtigst, når vi er sammen med gode mennesker, hvor vi trives og hvor vi kan være mest mulig os selv.
Hvor vi kan lade maskerne falde.
Vi er sociale væsener.

➡️ Du skal elske dig selv eller ha´ selvkærlighed

Man kan ikke elske sig selv, med mindre man er narcissist. Og det er en falsk kærlighed. At elske og at have kærlighed, er en meget stærk følelse, som først dukker op mellem to – eller flere – mennesker. Den kærlighed man har til en partner, sine forældre og sine børn, samt dé der venner, som er helt tæt på. Men når det kommer til kærlighed og det at elske, så kræver det en anden person, hvor dét der udefinerbare opstår mellem dig og den anden.

Til gengæld kan du have egenomsorg. Dét giver mening.

Kernen i Positiv Psykologi, som coach og som hjemmearbejde.

Kernen i Positiv Psykologi er at finde frem klientens ressourcer, (handle)muligheder og styrker (læs: Værdier) som du handler på.

Typisk beder man klienten om at tage en VIA-test (som er gratis) inden første møde.
Testen, som tager fem til syv minutter at tage, viser, hvilke værdier man bør give opmærksomhed og arbejde med.
Testen er på dansk og er oversat af en mine bedste undervisere i Positiv Psykologi, Ebbe Lavendt, som er psykolog.

Når du tager testen, får du vejledninger med, og det er muligt at købe en uddybende tillægspakke.

Værdier og den Positive Psykologi

Værdier er beskrivelsen af vores identitet og hvad der er det mest væsentlige for os og som er vores kompas i livet.
Det kunne f.eks. være værdien ‘ærlighed‘.

Her vil vi se på, hvordan man er ærlig, om man altid skal være ærlig og hvorfor man skal være ærlig?
Hvad er det modsatte af ærlig, og hvor fører ærlighed os hen?
Hvor svært eller eller hvor nemt vil det være at være så ærligt som muligt, og hvor vil de største udfordringer være, eller hvor har de største udfordringer været?

Der er ingen model i Positiv Psykologi, men nogle fokuspunkter.

Der er egentlig ikke mange modeller at gå efter i Positiv Psykologi, men en af de mest brugte er PERMA-modellen, hvor jeg har tilladt mig at tilføje et V, så den kommer til at hedde: PERMA(V).
Det er en forkortelse af følgende:

Positive Emotioner:
Hvad giver dig positive følelser?

Engagement:
Hvad har du oplevet, hvor du har engageret dig eller hvad kunne du tænke dig?

Relationer:
Hvilke relationer har du, som er støttende? Hvorfor 

Mening:
Hvilke oplevelser har du og har du haft, som var meningsfyldte i et eller andet omfang?
Du har sikkert hørt om du dit “hvorfor”, som Simon Sinek har “stjålet” herfra. Derfor er “hvorfor” også et meget vigtigt spørgsmål i en ordentlig coaching og professionel samtale.

Achievement:
Hvad har du opnået, som du sætter pris på, i en eller anden grad? Hvilke små eller større succeser har du haft eller hvad kunne du tænke dig at gennemføre?

Vitalitet:
Vitalitet er egentligt ikke med PP, hvilket jeg synes burde være en selvfølge, så det har jeg, ganske ydmygt, taget med.

Hvordan er din fysiske tilstand? Hvordan sover du, får du nok vand at drikke. Ja, jeg har tyvstjålet fra Maslows Behovspyrademide. Det er da lige så vigtigt, som resten.

PERMA(V) bruges, som coach, til at søge ind i klientens underbevidsthed, forståelse af sig selv og begreber, følelser og adfærd, og som klienten efterfølgende kan bruge som sit kompas til at styre efter. Permav´en bruges til at “bygge” psyken op, gøre dig stærkere, så du bedre kan klare livets udfordringer.

Som du måske kan fornemme, hvis du har været hos en coach før, så adskiller Positiv Psykologi sig temmelig radikalt fra almindelig coaching, typisk det, som NLP’en repræsenterer og som typisk er symptombehandling, som jeg tidligere har skrevet.

Samtalen, coachingen, refleksionen og Positiv Psykologi.

Det stiller høje krav til udøveren af Positiv Psykologi.
Jeg synes ikke det er helt korrekt at kalde det coaching, for det er ikke almindelig coaching, man skal kunne.
Det vil sige, at man stiller spørgsmål og hvor forudsætningen er, at “coachee” har nogle svar.

Der er mere tale om et samspil og en meget mere ligeværdig dialog, som minder mere om psykologens tilgang.
Den Sokratiske Dialog, Protreptikken og 3. generations coaching© , er nok det, der beskriver det bedst, og skal jeg korte det helt ned, er man en slags spillende træner, hvor man stiller spørgsmål, udveksler erfaringer og kommer med forslag. Man sætter sig selv lidt i spil, med den erfaring man har med livet, viden om psykologien og filosofien.

Nogle gange, så presser man klienten lidt, andre gange, så lander man lader klienten tale uden at afbryde, fordi hun/han har brug for at læsse af, og så er man, som coach, forsigtig med at afbryde de passende steder.
Ind i mellem, så er begge stille, så der er plads til refleksion.

Taletur, coachingen og Positiv Psykologi

Retorikken har et begreb som kaldes taletur. Det vil sige, at man ved, hvordan man selv navigerer i samtalen, og lader klienten komme til, på de helt rigtige tidspunkter. Den slags kan man ikke læse sig til, det skal erfares. På samme måde som at vi kan godt læse om, hvor man cykler. Det er dog først, når man sidder på cyklen, man finder ud af, hvad balance er og hvordan man holder balancen.

Coaching og samtale med udgangspunkt i Positiv Psykologi er en kompliceret proces, som tager tid at mestre.
Til gengæld er teknikken yderst effektiv.

Målet med samtalerne.
Målet er ikke altid at finde en færdig løsning på klientens problemer, men at gøre vedkommende klogere på sig selv og sætte en ny, støttende og dybere proces i gang.
Positiv Psykologi er ikke et quick fix, men samtaler, der stikker dybt og som skaber sunde og stærke forandringer fremover.
Men det kræver arbejde.

Uddannelse i Positiv Psykologi.
Tænker du på at blive uddannet i at anvende Positiv Psykologi og evidensbaseret coaching – plus meget mere – kan du klikke her og læse meget mere.

Du kan læse nogle få af mine referencer her.

Vil du have hjælp til at trives bedre, er du velkommen til at kontakte mig på Niels@andtalk.dk

Jeg kommer i det meste af Danmark – de større byer – og flere steder i Europa.