Vil du hjælpe andre, skal du lytte og forstå.

Du skal virkelig lytte, hvis du skal være der for en anden.
Det har altid været vigtigt, at vi er der for hinanden.
Men måske netop nu, er der rigtig mange, som er bekymret.
Meget bekymret.

Hvis du vil gøre dine venner, som er bekymret, en tjeneste, så ræk hånden ud og spørg, hvordan han/hun har det.
Og giv dig så tid …

Her kommer et par små regler, du kan bruge, når du vil hjælpe andre.

For det første, så hold igen med gode råd.

Bekymrede mennesker skal nok selv spørge efter råd, når de er klar til det og har brug for det.
De fleste har blot brug for at læsse af og at der er nogen, der gider lytte til deres overtænkning, tankemylder og tonsvis af bekymringer, som kører rundt i hovedet på dem

Så hold igen med ”det skal nok gå”, ”jaja, men der er andre der har sværere end dig!” “Stakkels dig, jeg ved, hvordan du har det!” osv, og du skal slet ikke overtage historien, fx ved at sige ”det kender jeg godt, jeg har oplevet….”

Lad vedkommende tale ud.

Det, du skal, er, at du skal lade vedkommende tale ud.
Virkelig helt ud.
Du kan nikke, smile, bruge blid gestik, så vedkommende kan se, at du er nærværende.
Taler du i telefon med vedkommende, så  brum lidt, de passende steder, sig ”ok”, ”nåååhr” osv, alt efter historiens udvikling, emne og de følelser, der ligger i fortællingen.

Når du ikke siger noget og ikke kommer med egne betragtninger eller klichéer og floskler, så kan din ven nøjes med at forholde sig til sig selv og til sine egne ord.
Dét er en stor lettelse.

Kommer du med dine betragtninger og dine gode råd, som uden tvivl er velmenende fra din side, så skal din ven også til at forholde sig til det. Som om, der ikke er nok at tænke over.

Stilhed og pauser i samtalen har stor effekt.

Stilhed og pauser har i den grad også en stor og positiv virkning.
Her giver du plads til, at din ven kan reflektere over sine egne ord, som, måske, for første gang, kommer ud af munden, samt dé følelser, dét giver.

Vi ved først, hvad vi virkelig mener, nå vi hører det, vi siger, vi har tænkt.

Stilhed er en lettelse og en pause kan sagtens være 30 sekunder.
Endnu længere pauser er velkomne, hvis I er fysisk sammen.

Lad være med at konkludere, selvom du synes, du forstår.

Pas på med at antage, konkludere eller gætte, når du lytter.
Vær åben, spørg ind, også selvom det er åbenlyst, det din ven siger.
Du skal ikke lytte for din skyld, men for din vens skyld.
Du skal lytte for at forstå, ikke for at svare.

Med andre ord: hold igen med dine holdninger, dine meninger, gode råd og lysten til at sige noget.
Din taletur skal nok komme. Om ikke i dag, så på et andet tidspunkt.

Held og lykke.

Tryk her og gå på opdagelse i bloggen.

Mvh
Niels@andtalk.dk

Har du brug for hjælp:
Kontakt: Niels@andtalk.dk
SMS: 4040 9547