Møder du en kontrollerende, manipulerende og/eller voldelig person, så forlad vedkommende straks. Du risikerer at opleve gasligthing eller det, der er værre.
”Der sker en ændring i krænkerens mindset, hvor krænkeren tror, at krænkeren kan løse sin egen, indre konflikt, ved at begå (endnu) en voldshandling, mod den krænkede, som krænkeren føler sig følelsesmæssigt forbundet til.”
Hvorfor er der nogle mennesker, som går fra at være meget, eller ligefrem voldsomt, charmerende, til, i nogle tilfælde, at blive pludseligt dybt kontrolerende, og i andre tilfælde, udøve vold, til, i yderste konsekvens, at slå partneren ihjel?
Gaslighting i alle samfundslag
Kontrol, fysiske og psykiske overgreb og, i værste fald, drab, finder sted i alle samfundslag, så både lavtuddannede og akademikere er repræsenteret, og man kan heller ikke peger på, at manden er sindssyg.
Her er typisk, de trin, man som den krænkede part vil kunne opleve, og jo flere trin, man kommer igennem, desto svære bliver det at komme ud af forholdet igen.
Jeg har skrevet (og oversat) dette indlæg, dels på baggrund af nedenstående kilder, dels på nogle af de samtaler, jeg har haft med klienter af begge køn, dog overvejende kvinder.
Det er vigtigt for mig at sige, at hvis du, som den krænkede, oplever noget, der kan minde om de første trin i nedenstående, så skal du seriøst overveje at forlade din krænker!
Det værste, du kan gøre, er at lade dig forblænde af dine følelser og tro, forholdet handler om kærlighed!!
For hvert trin eller fase, du oplever, bliver det mere og mere svært og risikofyldt, at forlade krænkeren.
Et forhold skal opleves som ligeværdigt af begge parter.
Et hvert forhold skal opleves som ligeværdigt og med gensidigt respekt.
Begge veje.
Og altså stik modsat af nedenstående.
Punktum!
Gå aldrig med dine tanker og følelser alene, men søg hjælp og støtte, så hurtigt som muligt.
Tidligere forhold hos krænkeren
Typisk har krænkeren været voldelig, dominerende og/eller kontrollerende og/eller stalker i en eller anden grad, i tidligere forhold. Selvom den nye partner kender til krænkerens forhistorierne, vil den nye partner tro på krænkerens bortforklaringer, når og hvis man bliver bliver præsenteret for dem.
Tidligere adfærd er ofte en indikator for fremtidig opførsel. Den person, der går ind i et forhold med krænkeren, er muligvis drevet af (for meget) empati, håbet om forandring eller mangel på selvværd. Mange gange kan krænkerens charme og overtalelse forblænde den nye partner, hvilket får dem til at overse advarselssignaler. Dette kan føre til et mønster, hvor krænkeren gentager sine skadelige handlinger, og den nye partner forsøger at retfærdiggøre eller undskylde dem. Udenforstående kan finde det svært at forstå, hvorfor nogen ville vælge at blive, men båndene af angst, manipulation og kærlighed kan være ekstremt stærke. Det er vigtigt at anerkende og støtte den krænkede, så denne kan finde styrken til at bryde den skadelige cyklus.
I starten af det nye forhold mellem krænker og den krænkede
Krænkeren er som regel meget på i starten, og måske er begge parter meget på, og viser meget og intens opmærksomhed overfor sit kommende offer, hvor krænkeren selv forsøger at virke så tiltrækkende, som mulig. Mange af de forhold, som udvikler sig til et voldeligt forhold, starter lige så romantiske og hede, som sunde og ikke-voldelige forhold.
Dog kan kommende forhold starte mere eller meget mere “fantastiske”.
Meget hurtigt går ”den kærlige, romantiske og intense” opmærksomhed over i, at han bliver mere og mere besiddende, kontrollerende, begrænsende, passiv aggressiv og direkte aggressiv.
Jalousi, verbale blokering og, især, kontrol, er nøgleord her, og det er nu at alle alarmer hos den krænkede skal larme vildt og højt.
Det ses også nogle gange, at krænkeren hurtigt flytter ind hos eller sammen med ofret/den krænkede.
Den krænkede ”glemmer”, i nogle tilfælde, sine gamle, tætte venner, eller er i mindre kontakt med dem, men i stedet isolerer den krænkede sig mere og mere sammen med krænkeren.
I flere tilfælde, kan venner og familie ikke rigtig genkende den krænkede længere. De oplever at den krænkede har ændret personlighed i et eller andet omfang, for at tilpasse sig krænkerens luner og humør, for at indordne og tilpasse sig. Den krænkede underkaster sig mere og mere.
Krænker og offer er flyttet sammen
Når forholdet er en realitet, bliver kontrollen af den krænkede, oplevet som en rettighed (pligt?) i krænkerens optik.
Krænkeren ved jo alligevel altid bedst.
I flere tilfælde starter den fysiske vold ret hurtigt. Men især den psykiske manipulation, og dermed den de psykiske overgreb, begynder her, ofte sammen med overvågning og forfølgelse af den krænkedes adfærd uden for hjemmet og på de sociale medier.
Krænkeren udviser meget ofte mistro og dyb og stærk jalousi, og vil ofte ikke tro på nogen forklaringer, selvom de er faktuelle og beviselige.
Den krænkede tilpasser sig mere og mere krænkerens (strenge) regler, og der stilles færre og færre spørgsmål til krænkerende adfærd. Det mindsker naturligvis også risikoen for konflikter i forholdet.
Men krænkerens ”hjælp”, vil den krænkede påtage sig ansvaret for de konflikter, der opstår i hjemmet.
Det er også krænkerens taktik at manipulere den krænkede til at opleve, at det er den krænkede, der er krænkeren, mens krænken så står tilbage som ofret. Men intet er mere forkert!! Det er desværre en strategi som virker alt, alt for godt.
Triggerne – Krænkeren oplever at miste kontrol og magt
Her er vi nået til, at krænkeren oplever enten reelt, eller forestiller sig, at man er ved at miste kontrollen eller magten overfor krænkede, fx når og hvis den krænkede endelig har fået modet og hjælpen til at flytte.
Det kan også være, at hvis den krænkede truer med at gøre oprør eller forlade krænkeren, at dét trigger.
Krænkeren kunne fx udtrykke følgenede, hvis han føler sin position truet:
– Jeg bestemmer, hvornår forholdet slutter.
– Du tilhører mig, og det vil du altid gøre.
– Du vil altid være min
– Jeg vil aldrig lade dig gå.
– Hvis jeg ikke have dig, kan andre heller ikke.
Krænkeren oplever ikke bare at miste kontrol og magt, men også status, hvis den krænkede forlader ham.
Optrapning af manipulation og vold
Volden, kontrollen, overvågningen og manipulationen øges, fordi krænkeren forsøger at sikre sig, eller genvinde, kontrol, magt og status.
Krænkeren vil ofte bruge magtmidler, så den krænkede lever i en eskalerende oplevelse af stress og frygt.
Hvis parret er gået fra hinanden, så sker det i flere tilfælde, at krænkeren begår indbrud for at undersøge om den krænkede er utro, og indbrudet kan altid “retfærdiggøres” overfor sig selv og sine relationer.
Typisk reagerer hans relationer ikke på ulovlighederne, og tag ikke afstand.
I ”mildere” sager, har han holdt hendes nye bopæl under observation eller på anden måde kontrolleret hende og hendes adfærd.
Det er oplevet, at han har kontaktet hendes relationer og spredt løgne, for at nedgøre hende og hævdet sig selv og alle sine ”kvaliteter”.
Ændring af tanker og beslutninger
Når ofret har forladt krænkeren eller er meget tæt på at handle, så vil krænkeren opleve det som et uopretteligt tab af kontrol, magt og status.
Her kommer ideen og tanken om at slå sit offer ihjel, som en mulighed.
Når krænkeren oplever, at man ikke kan genetablere forholdet, og dermed ikke kan løse problemet, og oplever ”det hele” som uretfærdigt, begynder krænkeren ofte af planlægge sin ugerning.
Krænkeren ”retfærdigører” sin handling, fordi man føler sig som offeret!
Planlægning af drab
I de drabssager, som man har kendskab til, har følgende tegn været tilstede:
– internetsøgning efter, hvordan man slår ihjel, skiftlige planer og muligheder.
– forsøg på at isolere offeret, anskaffelse af våben og hjælpemidler.
– forfølgelse, overvågning og indsamling af yderligere oplysninger om den krænkede, dennes dagligdag og vaner.
Planlægningsfasen har været alt fra få timer til mere end et år.
Jo længere tid, overvågningen og forfølgelsen bliver ved, vil risikoen for eksekvering fortsat være høj, eller sagt på en anden måde: risikoen for drab vil, nødvendigvis, ikke aftage, bare fordi der er gået lang tid.
Drab udføres
Ugerningerne er blevet udført på mange måder.
Men uanset hvor forskelligt drabene er blevet udført, så er de foregående 7 trin/stadier været temmelig enslydende og dermed lignet hinanden.
Bemærkninger.
Ind i mellem, er krænkeren sprunget direkte fra trin 4 til at begå drabet (trin 8) på få timer.
I nogle sager, har krænkeren nået til trin 5, for så at gå tilbage til trin 3, og så op af trinene igen.
Enten med samme partner eller med en ny partner.
Den krænkede vil opleve det nemmest at forlade forholdet, hvis de kun er nået til trin 1 eller trin 2.
Jo højere trin, desto sværere bliver det at forlade forholdet pga øget modstand fra krænkerens side.
Studier viser, at passerer man trin 3, så vil opbrud fra den krænkedes side være meget vanskeligt og med øget risiko.
Hvorfor forlader ofret ikke bare krænkeren?
Ja, det er et naturligt spørgsmål hos dem, der aldrig har været i nærheden af en krænker?
Det handler ganske enkelt om, for den krænkede, at overleve og at ofret, ofte, men ikke altid, har et selvværd der er lavt eller ringe.
Desværre kan man opleve, især på sociale medier, at ofret da ”bare skal tage sig sammen” eller/og “vedkommende har jo nok også selv være lidt ude om det” – hvert fald indtil punkt 3 eller punkt 4 – som i, at det er da hendes eget problem.
Denne indstilling kommer især fra en del mænd og i meget få tilfælde fra kvinder.
Der er ingen, der “selv er ude om” kontrol, manipulation, psykisk og fysisk overgreb. Uanset køn!
Men hvis selvværdet er (meget) lavt, vil det opleves som en næsten umulig opgave at gøre noget, for at komme væk, ligesom man i nogle tilfælde kan opleve, atofret er ”afhængig” af krænkerens voldsomme “kærlige” opmærksomhed i de første faser.
Kaldet “Love Bombing”.
Fornuften og modet kan simpelthen ikke trænge igennem frygte og ”afhængigheden”.
Nu er det aldrig enten eller.
Ovenstående er sat helt firkantet op, og der findes naturligvis nuancer, hvor krænkerens reaktioner og adfærd ikke er lige så voldsom i de første 7 trin eller faser, som beskrevet her.
Men jeg tænker, at har du, som offer, oplevet en lidt mildere grad af ovennævnte, så søg hjælp.
Jo før, des bedre.
I Danmark mister 10 -12 kvinder hvert år livet som følge af vold fra en tidligere eller nuværende partner.
Også når volden ikke har dødelig udgang, kaster den lange skygger.
Angst, nervøsitet og selvmordsforsøg er blot nogle af de psykiske mén, der bliver registreret hos personer, der har været udsat for grov vold.
Gennem de sidste 25 år, er der begået 1.417 drab i Danmark.
Her af 536 drab på kvinder, og her af er 300 af disse drab, partnerdrab.
– citat fra kommende ph.d -afhandling, retsmediciner, Asser Hedegård Thomsen. AU.
Hvornår ér en relation dysfunktionel?
Ovenstående er beskrivelse af et dysfunktionelt forhold, i yderste potens, med krænkeren som den, der har en dysfunktionel personlighedsforstyrrelse.
ethvert forhold kan der være udfordringer, men når visse mønstre bliver tydelige, begynder vi at bevæge os ind i farligt territorium. Når åbenhed og ærlighed forsvinder, og vi stopper med at kommunikere om vores inderste følelser og bekymringer, begynder revnerne at vise sig. Jalousi og kontrol af den anden, er også rimelig tydelig.
Hvis én part oplever, at man konstant står i skyggen og magten i forholdet er skævt fordelt, er det et klart rødt flag.
Tillid er kernen i ethvert forhold, og uden det, særligt hvis jalousi, kontrol og mistanke tager over, vil forholdet begynde at smuldre.
Desværre kan nogle forhold tage en mørkere drejning, hvor verbale eller fysiske overgreb kommer i spil. Det er aldrig acceptabelt. Det er også essentielt, at begge parter føler, at de kan bevare deres individualitet og have deres personlige grænser respekteret. Konstante konflikter, uden løsning i sigte, er udmattende og skadelige. Det samme gælder for et forhold, hvor én part føler sig fanget eller isoleret fra omverdenen, eller hvis negativitet og kritik er den dominerende tone.
Og endelig, hvis drømme og mål konstant undertrykkes, og der ikke er plads til individuel vækst, hvordan kan man da trives? Ethvert forhold bør være en kilde til støtte og opmuntring. Hvis disse tegn genkendes, bør man overveje, om forholdet er på rette spor, eller om professionel hjælp er nødvendig.
EFTERSKRIFT januar 2022 om køn, krænker og offer
Efter jeg første gang i 2018, skrev denne artikel, har jeg fået en del negativ kritik fra især mænd, at også kvinder kan være manipulerende, kontrollerende og have kraftig jalousi, og derfor har jeg nu rettet begreb til krænkeren og den krænkede/ofret.
Det er korrekt, at også kvinder kan være manipulerende, dysfunktionelle osv, men ud af +300 partnerdrab, som det er dét artiklen handler om, så er ingen af disse drab begået af kvinder i de sidste +25 år.
I forhold til kontrollen, jalousien, det fysiske overgreb, manipulationen, så kan kvinder også sagtens være med.
I forhold til dem, der oplever fysisk og psykisk overgreb, så er tallene næsten lige blandt kønnene, men det er ca. dobbelt så mange mænd, som kvinder, der begår psykisk overgreb.
100.000 personer udsættes årligt for psykisk vold og overgreb, skriver VIVE
Ca. 4% kvinder bliver udsat for overgreb, mens det samme gælder for 1,2% mænd.
Så uanset køn, så må og skal pointen være, at oplever du kontrollen og jalousien i et forhold, så bør du på alle måder udvise agtpågivenhed, og efter min mening, så skal du ud af det forhold! NU.
Kontakt mig for en anonym og uforpligtende samtale:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
TRYK HER og læs mere på Danners hjemmeside
Kilder:
When Men Murder Women
Violence Against Wives
og Gender and Crime
Alle skrevet af Rebecca og Russell Dobash
https://www.glos.ac.uk/staff/profile/jane-monckton-smith/
https://www.vive.dk/media/pure/7024/1864918
Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer – Nell Rasmussen, konsulent, cand. jur.
Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd