At sove godt er livsvigtigt. Læs her, hvordan du får den bedste søvn.

Søvn er ofte alt alt for undervurderet.
Men søvn er lige så vigtig som mad, drikke og det at kunne trække vejret.

Hvorfor skal vi sove?

Søvn er afgørende for vores fysiske og mentale helbred. Under søvn gennemgår kroppen en række vigtige processer, der hjælper med at genopbygge og forny sig selv. Hjernen bearbejder dagens oplevelser, konsoliderer minder og styrker indlæring. Samtidig regulerer søvnen vores hormonniveauer, hvilket er vigtigt for appetit, vækst og stresshåndtering. Søvn understøtter også immunsystemet, så vi bedre kan bekæmpe infektioner og sygdomme.

Når vi sover, gennemgår vi forskellige søvnstadier, herunder dyb søvn og REM-søvn. Dyb søvn er vigtig for fysisk restitution, mens REM-søvn er nødvendig for hjernens funktion og følelsesmæssige balance. Mangel på søvn kan føre til koncentrationsbesvær, irritabilitet og øget risiko for kroniske sygdomme som diabetes og hjertesygdomme. Derfor er søvn ikke blot en passiv tilstand, men en aktiv proces, der er vital for vores velbefindende og livskvalitet.

Melatonin.

Man antager, med stor sandsynlighed, at melatonin – også kaldet søvnhormon – er med til at styre vores døgnrytme, og som stort set kun produceres /udskilles når det er mørkt.
Man mener også, at melatonin styrker immumforsvaret, samt det melatonien har en positiv virkening på kræft, men i dette tilfælde, mangler der stadig en hel del forskning.

Hvordan får du den bedste søvn?

Få en så fast døgnrytme, som muligt.
Gå i seng samme tid hver dag og stå op på samme tid hver dag.
Også i weekenden.
Da hjernen har det rigtig godt med vaner og struktur, har den nemmere ved at slappe af.

Drik ikke koffein.

Heller ikkesukkerholdige væsker, alkohol og andre stimulerende stoffer 2 timer før,
før du skal sove.

Sluk telefonen

Samt iPads TV og lignede elektronik, 2 timer før du skal i seng.
Smartphones sender blåt lys ud – med mindre de står på ”natlys” – og hjernen er på arbejde og skal forholde sig til de informationer, der kommer fra de forskellige medier.
Det tager et stykke tid at informationer få plads, før hjernen igen kan slappe af.

Tag et varm bad.

Et varmt bad gør, at hjernen registrerer den øgede varmepåvirkning fra vandet, som den tolker, at nu er det nat. Vask dig langsomt og når du tørrer dig, kan det også ske med langsomme bevægelser.
Du skal ikke vaske håret, hvis du har brug for at bruge føntørrer.
Det larmer.

Gå en langsom tur, inden du skal i seng.

Nogle har en god oplevelse ved at gå en lille tur inden sengetid. Men man skal gå helt stille og roligt.
De siger, at det er bedst når det er køligt eller koldt, relativt kort tid inden de skal i seng.
Den varme, de oplever, når der kommer indenfor igen, gør dem behageligt trætte.
Men det er vigtigt, at du ikke skynder dig.

Motion er godt.

Men ikke de sidste par timer inden du skal sove.
Især kroppen er længe om at falde til ro igen, men god kondi gør, at kroppen netop bliver træt og motion er med at ”rense” hjernen.

Tryk her og læs mere om motion og stress >>>

Der skal være helt mørkt i soveværelset.

Lys er med til at holde os vågen og det vil knibe med at falde i søvn. Samt at få en dyb kvalitetssøvn. Har du brug for at sove, mens det er lyst, så sørg for, at du kan virkelig mørklægge rummet. Evt sove med et blindfold.
Soveværelset bør også være køligt.

Meditation eller mindfulness.

Meditation eller mindfulness er med til at ”tømme” hjernen for tankemylder, så hvis du ikke har lært en af teknikkerne, så er det bare med at komme i gang. Der findes masser af videoer og beskrivelser på nettet.

Tryk her og læs om at få færre bekymringer >>>

Hvis du ikke sover dybt og længe nok, over en periode.

Det er ikke enkelt nat eller to, der er problem. Man er bare ikke speciel frisk, og ligner måske noget, som katten har slæbt ind. Men problemet kommer, hvis der går længere tid – det er individuelt – med dårlige søvnkvalitet.
Hjernen slides, ganske enkelt.
Du bliver nemmere stresses, har nemmere ved at opleve angst og depression, ligesom man mener, at risikoen for demens øges væsentligt.

Der forskes intensivt i søvn, hvordan vi får en bedre søvn, hvordan det, vi spiser, påvirker hjernen og vores søvnkvalitet, og vi har nok kun lige set toppen af isbjerget.

Indtil da: sov godt.

Tryk her og læs, hvordan jeg kan hjælpe dig >>>

Kilder:
Maiken Nedergaard, professor i neurologi ved University of Rochester i New York
Pernille Rasmussen, cand. psyk – blandt landets stærkeste indenfor stressviden
Bo Netterstrøm, seniorforsker, forsker i stress, dr. med
Bente Klarlund, dr. med, seniorforsker, blandt andet om motion og stress