Egenomsorg – når du vil leve, frem for at overleve.
Hvilke fordele er der ved at have fokus på egenomsorg og hvad det gør for dig?
Hvordan kan du give dig selv omsorg?
Jo, på samme måde, som du giver omsorg til andre
Hvad er egenomsorg:
(Om-)sorg. At sørge for. At passe på. At kere (gammel dansk ord). To care (engelsk).
Med andre ord, man passer på sig selv – eller andre. Sørger for. Er opmærksom på hvordan du selv – og andre – har det.
Vise interesse for egen tilstand. At du bekymre dig – positivt – om dig selv på en balanceret måde.
At vende din opmærksom mod dig selv.
Jamen, er det ikke egoistisk med egenomsorg? Nej da. Netop ikke, når du ikke kun har fokus på sig selv.
Omsorgen skal altid gå begge veje.
TRYK HER og læs mere om selvomsorg og leveregler
Hvor starter du så henne, hvis du vil give dig selv mere omsorg?
✅ tænk og tal godt om dig selv.
✅ at du er noget værd og har en værdi som menneske.
✅ vær opmærksom på, hvad du spiser og drikker
✅ du ryger ikke, eller du ryger mindst muligt.
✅ ha´ stabilt søvnmønster, som ligger på ca. syv timer.
✅ du dyrker lidt motion hver dag
✅ vær opmærksom på, at din mentale helbredstilstand er i fornuftig balance.
✅ du ser til og handler efter dine behov
✅ du husker at prioritere afslapning
✅ ha´ stærke, sunde og støttende relationer
✅ du dyrke 1 hobby eller 2.
Det er måske lidt af en mundfuld.
Men hvis du misligholder din bil eller dit hjem, så ses det tydeligt.
Og pludselig, en dag, så kan bilen ikke køre – eller skaderne på hjemmet, bliver enddog meget kostbare at få fikset.
Sådan er det også med dig.
Din krop.
Eller dit mentale helbred.
Hvis du ikke har været så fokuseret før, så kan det være op ad bakke i starten.
Derfor er det vigtigt, at du starter let og struktureret.
Overskueligt.
Det er i starten, det er sværest.
Det er der, du har lettest ved at give op.
Så, gør det nemt for dig selv.
Til gengæld vil du opleve små, men alligevel tydelige forbedringer i løbet af et par uger.
Sådan kan du arbejde med din egenomsorg
1. Struktur og planlæg
Planlægning og struktur er nøgleelementer for mange mennesker, når det kommer til at opnå succes og trivsel i livet.
Det er vigtigt at tilpasse dine ambitioner, så de realistisk passer ind i din hverdag, for du må ikke presse dig så meget, at du kører træt.
Sæt dine mål på et niveau, hvor du kan gennemføre små opgaver dagligt eller i overskuelige portioner. Dette gør det nemmere at nå dine daglige mål og opbygge en følelse af tilfredshed og fremgang.
At have en struktureret plan, bør ikke ses som en begrænsning, men som en metode til at skabe kontinuerlig positive oplevelser. Din plan kan og bør justeres løbende for at tilpasse sig ændringer i din hverdag eller nye prioriteringer.
Det vigtige er at skabe en rutine, der bliver en fornuftig del af DIT daglige liv.
Med små, men konsekvente skridt i din daglige rutine, kan du gradvist opbygge nye vaner. Disse vaner styrker din selvomsorg og trivsel. En god balance mellem arbejde og fritid er også afgørende; det kan forbedre dit fokus og øge din effektivitet i hverdagen. Når du skaber en sund balance, mindsker du risikoen for stress og udbrændthed, hvilket i sidste ende gør dig mere produktiv og tilfreds.
En struktureret tilgang til planlægning hjælper dig med at holde styr på dine opgaver og prioriteringer, hvilket gør det lettere at navigere i en travl hverdag. Husk, at hver lille succes bidrager til det samlede billede og bringer dig tættere på dine større mål.
TRYK HER og læs om at være People Pleaser
2. Vær venlig mod dig selv
Behandl dig selv med den samme venlighed, som du ville vise andre. Tag dig tid til at gøre noget godt for dig selv; det kan være alt fra et besøg hos frisøren, et stykke kvalitetschokolade, en lang gåtur, til et par minutter med dyb vejrtrækning, mens du nyder udsigten og værdsætter livet. Det essentielle her er ikke nødvendigvis den enkelte handling, men gentagelsen af disse handlinger over tid.
På samme måde som hvert enkelt skridt i en løbetur bidrager til din maratontræning og kondition, er det gentagelsen af selvomsorg, der gør en stor forskel. Selv små gentagelser er bedre end at sidde i sofaen.
Det kræver vedholdenhed, og der findes ingen hurtige løsninger eller hemmeligheder. Desværre. Selvomsorg er både utrolig simpelt og samtidig udfordrende. Det er vigtigt at finde små, daglige måder at være god ved sig selv på, da det kan have en stor positiv effekt på dit velbefindende.
Tænk på DR’s program ‘Rigtige Mænd’, hvor deltagerne finder styrke i fællesskabet. Når de støtter hinanden, bliver udfordringen mere overkommelig. Men når sæsonen slutter, og støtten aftager, falder mange tilbage i gamle vaner.
Dette understreger altså vigtigheden af at finde et fællesskab – eller måske bare én person – som kan støtte dig mod bedre egenomsorg og fastholdelse af nye og bedre vaner.
Det kan være gavnligt at dele dine mål og fremskridt med venner eller familie, som kan motivere dig og holde dig ansvarlig. Et stærkt støttesystem kan gøre en stor forskel, når det kommer til at opretholde nye, sunde vaner. Så husk, vær venlig mod dig selv og find de små øjeblikke af glæde og selvomsorg i hverdagen.
3. Sammenlign/mål dig ikke mod andre
Det er vigtigt, at du undgår at sammenligne dig selv eller måle dine fremskridt mod andres. Du kun ser en brøkdel af deres liv, og du kender ikke deres indre følelser og kampe. Det er dog helt fint at lade sig inspirere af andre. Se på, hvad de gør, og overvej, om du kan anvende nogle af deres strategier i dit eget liv.
Det handler ikke om at kopiere andres kampe, men om at finde elementer, der kan hjælpe dig. Tilpas de gode ideer og metoder, du ser hos andre, så de passer til dine egne behov og omstændigheder. På den måde kan du vokse og lære uden at falde i fælden med ugunstige sammenligninger eller synes, at du skal matche andres præstationer.
Alle har deres eget tempo. Det, der virker for én person, er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Ved at fokusere på dine egne mål og fremskridt, kan du opbygge en stærkere og mere tilfredsstillende version af dig selv. Det er vigtigt at fejre dine egne sejre, uanset hvor små de måtte synes, og anerkende den indsats, du lægger i din personlige vækst.
Hvis du alligevel finder dig selv i at sammenligne, prøv at skifte fokus tilbage til dine egne bedrifter og det, du har opnået. Husk, at den eneste person, du skal konkurrere med, er den, du var i går. På den måde kan du opretholde en positiv og konstruktiv tilgang til din udvikling og trivsel.
4. Du er ikke alene
At kæmpe med ensomhed er ikke ualmindeligt. Mange mennesker oplever, desværre, på et tidspunkt i deres liv ensomhed.
I Danmark alene er der over 260.000, der oplever ensomhed og der desværre nok heller ikke faldende.
En væsentlig del af egenomsorgen er at række ud, åbne op og invitere andre ind i dit liv. Engager dig i sociale aktiviteter.
Finde en hobby, som giver mulighed for at møde andre, hvor du kan dele interesser.
Vi er mennesker er skabt til samvær og fællesskab; det er i vores natur at søge forbindelse med andre. Så byg modet til at tage det første skridt, for det kan være en afgørende faktor i at bekæmpe følelsen af ensomhed og fremme et mere opfyldende socialt liv.
5. Negative eller positive tanker
Vi er ikke vores tanker, vi har tanker. Og følelser. Bare fordi du tænker på et æble, bliver du ikke til et æble. Ligeledes, selvom du har negative tanker om dig selv, ændrer det ikke, hvem du er – du er stadig dig selv. Men når negative tanker får for meget opmærksomhed, kan de udvikle sig til negative overbevisninger og dermed også negative leveregler, som vi begynder at tro på, som en sandhed.
Det er vigtigt at lære ikke at lytte til eller give opmærksomhed til dine negative tanker i en grad, at de tager kontrollen.
Alle har negative tanker, men de forsvinder hurtigt igen, medmindre du begynder at gruble og give dem for meget og for længe opmærksomhed. Når du begynder at analysere og dvæle ved dem, giver du dem mere magt og betydning, end de fortjener. Derfor er det langt bedre at fokusere på dine positive tanker.
Giv dine positive oplevelser og tanker mere opmærksomhed. Læg mærke til de små glæder og succeser i din hverdag, og lad dem fylde mere i din bevidsthed. Dette kan skabe en positiv spiral, hvor det bliver nemmere at se og værdsætte de gode ting omkring dig.
I stedet for at kigge indad og dvæle ved negative tanker, kan du rette dit fokus og opmærksomheden udad. Engager dig i omgivelserne, menneskerne og aktiviteterne omkring dig. Dette kan hjælpe med at bryde mønsteret af negativ tænkning og bringe mere balance i din hverdag. Ved aktivt at vælge at lægge mærke til og værdsætte det positive, kan du styrke din mentale sundhed og trivsel.
Den negative spiral
Hvad sker der egentlig, når vi er negative ved os selv (og ved andre) og er (meget) kritiske i forhold til os selv – og andre?
Tilstanden udløser adrenalin og kortisoler, som er stresshormoner, og gør vi det for længe, vil vi opleve angst (for det ukendte) og følelsen af tristhed. Selvværdet, selvtilliden og selvrespekten falder lige så stille.
Den negative spiral er sat i omdrejninger.
Den positive spiral
Når vi er venlige ved os selv – egenomsorg – når vi er det ved andre og andre er det ved os, udløses der lykkehormoner – ”Feel good homoner” – f.eks. oxytocin, endofiner, opioder – læs mere her: www.brainprotips.com/increase-bdnf/
Vi begynder at se lysere på tilværelsen og på verden omkring os.
Vi opbygger mere resiliens, så vi får mere mental modstandskraft og får mere at stå imod med i forhold til stress, depression og angst.
Skriv til mig på Niels@andtalk.dk
Egenomsorg og Coachinguddannelse
Egenomsorg og hvordan man hjælper klienter med at finde mere egenomsorg og at ændre sine negative tanker eller flytte sin opmærksomhed, er en del af coachinguddannelsen og en del af coachingpsykologien.