Det var en søndag morgen.
Tidligt.
Jeg havde dårligt fået øjne, da en sms ”snurrede” ind.
”Niels, den er helt galt!” stod der.
”Den sidste uge har jeg ikke sovet, ikke lukket et øje og jeg er svimmel. Jeg er bange!”
Jeg forsøgte at finde mine briller, stod op og ringede til afsenderen af sms´en.
Det var en lang samtale.
Det vil sige, det var ikke meget samtale, nærmest en enetale fra vedkommende.
En stemme, der var grådkvalt, hikkende, usammenhængende.
En historie om svigt.
Mest af alt om selvsvigt.
Om tankemylder.
Negative tanker.
Frygt for fyring.
Kontrol og perfektionisme – eller rettere, forsøg derpå.
Jeg lyttede egentlig bare, mens jeg langsomt vågnede.
Der var mere.
Overforbrug af søde sager.
Et almindeligt (??) måltid om dagen.
40 cigaretter om dagen.
Angst for at dø.
Så tog jeg over.
Jeg er ellers en flink fyr, når jeg selv – og min mor – skal sige det.
Men nu kom kommandotonen frem.
Familiens lange militære karriere svigtede ikke.
Venligt, empatisk, men fast og bestemt sagde jeg følgende.
”Nu sygemelder jeg dig.
Giv mig nummeret til din chef, så tager jeg en snak med ham.
Straks.
Du bliver nødt til at trække stikke fuldkommen.
Her og nu.”
(Regel nr 1. Livredning af en af, der er ved at ”drukne”: tag over.
Bed ikke den nødstedte om selv at redde sig i land!)
Efter lidt modstand, så fik jeg nummeret og fik senere chefen i røret.
En venlig og imødekommende person.
Alt ok. Den ansatte skulle bare slappe af.
Jeg har naturligvis ikke magt til at sygemelde, men noget måtte jeg gøre.
Jo, der findes faktisk fantastiske chefer.
3 måneder senere var den ansatte i gang igen.
Frisk.
Og med andre ”interne” regler.
Lidt stress på arbejdspladsen kan være ok.
Ind i mellem.
Men det er vigtigt at du har dine værdier på plads.
At du kender din krop.
At du kender dine faresignaler.
At du kan sige stop i tide.
At du har en arbejdsplads, hvor I passer på hinanden.
Ikke mindst, at du har en chef, som tager sit job som leder alvorligt.
At spise sukkerholdige ting, får dit blodsukker til at ryge op og ned, hvilket stresser din krop afsindigt meget.
Det er også vanedannende.
På den helt igennem kedelige måde.
At spise få gange om dagen gør også dit blodsukker voldsomt ustabilt.
Du får svære ved at falde i søvn.
Så væk med kager – og alt andet sødt – og spis hellere lidt, sundt og ofte.
Når du forsøger at arbejde (alt) for meget, laver du flere fejl.
Flere fejl, betyder, at du skal bruge endnu mere tid på at rette dine opgaver, som igen betyder, at du skal arbejde endnu mere.
Som igen betyder, at du mentalt betyder at slå dig selv i hovedet over, at du ikke er god nok, som igen betyder, at du begynder at tage frygte kritik, måske fyring.
Så kommer forsøget på at være perfekt.
Og så begynder du at leve i en verden, der hedder utopia.
Du hverken kan eller skal tage kontrol over alt.
Forsøg i Sverige på et værksted har vist, at når man skærer arbejdstiden ned fra 8 timer til 6 timer, så produceres der mere og der laves færre fejl.
Det er nemmere for de fleste at overskue 6 timer.
Dét giver større arbejdsglæde og mere tid til fritidsaktiviteter, som fx motion og mere tid til familien og andre tætte relationer.
Du kan nok ikke få lov til at skære ned til 6 timer, men arbejde 10 timer eller mere, er i hvert fald den forkerte måde.
Motion er vigtig.
Ikke nødvendigvis hård motion – i hvert fald ikke hvis du er hårdt ramt.
I så fald skal du KUN slappe helt af – men 20 min bevægelse om dagen.
Forskning på Bispebjerg viser, at når vi bevæger os stille og roligt, så producerer vi ”Lykkehormoner” som er med til at ”presse” stresshormonerne ud af kroppen.
Stresshormonerne er også med til at skabe tankemylder og negative tanker, hvilket kan gøre det mere end almindeligt svært at falde i søvn.
Så mere bevægelse, flere ”Lykkehormoner”, bedre søvn, som renser din hjerne.
Mindre hovedpine og muskelsmerter.
Så, inden du kommer så langt ud, som jeg har beskrevet vores ven her over, så få styr på dine værdier.
Værdier er det, som definerer dig som mennesker.
Værdier er din identitet.
Når du lever efter din værdier, så går du ikke ned med stress
BUM.
Hvorfor har du det job, du har? Passer det til dine værdier?
Hvad er det vigtige for dig? Hvorfor er det dét?
Hvorfor lever du det liv du gør? Passer dét til dine værdier?
Med værdierne på plads, misbruger du ikke dig selv og du har meget nemmere ved at mærke eventuelle faresignaler.
Øv dig i, at være nærværende med både kolleger, men også i forhold til dine tætte relationer.
Du skal ikke gå med dine tanker alene.
Vi er sociale væsener og er skabt til at tale sammen.
Om alt!
Ikke med alle, men med dem, som er tættest på os.
Dialog kan være med til at forebygge mere end du kan forestille dig.
Motionen i det daglige er sindsygt vigtigt.
Vi er ikke skabt til at sidde ned i 8 timer. Vi er skabt til bevægelse.
”Der er ikke tid!” – hører jeg alt for ofte.
Du har ikke tid til at lade være med at bevæge dig!
3 til 6 måneders fravær og sygemelding kan sagtens være resultatet.
Du må naturligvis selvom du vil ryge.
Men det gør intet godt for dig og nej, det får dig ikke til at slappe af.
Det er noget din hjerne bilder dig ind.
Vær nu god ved dig selv.
Du har ret til et godt liv.
Et godt liv er, hvor du lever efter dine værdier og hvor du oplever mest mulig glæde.
Samtaler, coaching og sparring er i den grad med til at forebygge.
Det er også med til at afhjælpe.
Jo før du kommer igang, des bedre.
Des hurtige får du styr på stressen!
Kh
Niels Moestrup.