Kære forældre.
Du kan øge dit barns mentale robusthed væsentlighed ved at anvende nogle af værktøjerne Positiv Psykologi, og du kan starte meget tidligt i forhold til barnets alder. Du tilpasser naturligvis dit sprog alt efter hvad dit barn forstår.

Ved at arbejde på denne måde med dit barn, er du med til at lægge fundamentet for et stærkt selvværd.

1. Slut dagen af i ro og fred.
Både under spisningen og når det er sengetid. Det er nærvær og skaber ro. Spørg barnet, hvad det bedste er, som det har oplevet i løbet af dagen. Nogle dage kan det fortælle en masse, andre dage vil der ikke være så mange ord. Tal lidt langsommere end normalt og med en stille stemme. Spørg ind til detajler, som fx, farver, lyde og især følelser. At slutte dagen af med positive refleksioner og tanker gør, at barnet vender sig til at se og fornemme de mere positive ting og ikke bare tage dem for givet eller ikke lægge mærke til dem.

2. Anerkend altid barnets følelser.
Alle følelser er ok. Du har uden tvivl oplevet, at dit barn ikke vil dele, være egoistisk og urimelig overfor andre børn og nu kommer til dig og er ked af det, vred eller frustreret. Det værste du kan sige er; ”Det skal du ikke tude over!” eller ”Jeg kan da godt godt forstå, at de ikke vil lege med dig, når du ikke vil dele!” osv osv. Det kan godt være, at dit barn og reageret forkert og at det var en fejl , at det ikke ville dele sit legetøj, men du skal skille fornuft og følelser fra hinanden.
Tager vi følelserne først; hvis du afviser barnets følelser, lærer det i virkeligheden, at det følelser ikke er ok og det lærer, at det ikke skal stole på dem. I sidste ende er dét med at sænke selvværdet hos barnet.
Så start med, meget pædagogisk med at anerkende barnets følelser – ”Jeg kan godt forstå du er ked af det, sur eller vred…..” Herefter handler det om det fornuftige i at dele. De fleste børn har faktisk ikke svært ved at forstå, at de ind i mellem skal dele, som i det her tilfælde.

3. Træn empati.
I ovennævnte eksempler er der et andre barn eller børn involveret. Spørg dit barn om, hvordan han/hun tror den anden oplever situationen følelsesmæssigt og rent handlingsmæssigt.

4. Træn nysgerrigheden.
Børn er herligt nysgerrige, men sommetider så springer vi forældre over hvor gærdet er lavest og svarer afvisende eller kort for hovedet. Det stimulerer barnet, når du, så tit du kan slippe afsted med at undersøge hvad som helst. Brug bøger og computer til at slå begreber op. Hvis I fx ser Rosa fra Rouladegade, hvor de bager kager med sukker, æg og mel, så brug lidt tid på nette og vis, hvor sukker, ægget og melet kommer fra. Youtube er din ven, hvis du ikke kan finde tekster eller billeder.

5. Flow.
Læg mærke til, hvornår dit barn er mest i flow. Det vil sige, hvor det glemmer tid og sted.
Fx når det tegner. Du har sikkert tusser, men prøv også med fedtefarve, hårde farver, tubefarver, vandfarver, blyanter og alt mulig andet, så det går på opdagelse og bliver udfordret. Tag barnet med på museer og kig på billederne for at se, hvordan de har tegnet. Det handler kun om stimulering.
Det er også, ofte, musik, som fanger barnets interesse. Syng med, øv sange sammen og så skaf billige instrumenter. Noget at det bedste er trommestikker. Ja, undskyld. Jeg ved godt, at det larmer. Men at træne rytmik er godt for mange ting, og er det ikke noget, som lige fanger dit barn, så koster et par billige trommestikker under 20 kr.
Som du måske kan fornemme, så handler det om at skabe inspirerende miljø.

God fornøjelse.

Niels Moestrup

Kilde.
Blandt andet; Samantha Rodman, PhD, klinisk psykologo og forfatter til mange artkiler i The New York Times, The Washington Post, PsychCentral