Sådan tiltrækker du de rigtige personer og skaber stærke relationer.
Jeg har andre steder på bloggen skrevet om, at tætte, nærværende, kærlige og omsorgsfulde relationer er essentielle for en sund og stærk udvikling som menneske og blandt én af brikkerne til at øge dit selvværd.
Hvorfor er dette vigtigt? Fordi vi er social væsner.
Det er sammen med disse mennesker, at vi har nemmest ved at spejle os og sammen med dem, vi trives og vokser mest og bedst.
Læs mere om relationer her!
Mere om relationer og selvværd her!
Derfor er det også en god idé, at du bevidst sorterer blandt de mennesker, som er tættest på dig.
Dem, som giver dig glæde, modsat dem, som bremser dig.
Dem, som støtter dig, modsat dem har en negativ påvirkning på dig.
Det kan måske lyde en smule egoistisk, men vi trives nu engang bedst med mennesker, som er inspirerende, glade, positive, som er fyldt med empati, overskud og som kan se ud over egen næse.
Men du kan og skal også selv investere, for at være attraktiv for ”de rigtige”.
Det skal ikke forstås, som du skal skuespille, men du skal være dig selv og åbne op, så folk kan komme ind til dig.
Her er nogle råd til dette, som du lade dig inspirere af til at skabe sunde relationer.
1: Glæd dig over andres successer.
Jalousi, misundelse og bagtale er den værste gift for både tankesæt og sjælen.
I stedet kan du bruge din energi til, måske, at lære, hvad succesfulde folk har gjort for at opnå det, de gjorde.
Dit liv, er dit liv. Deres liv, er deres liv. Så det skal ikke være en tro kopi, men inspiration.
At leve livet, er ikke en konkurrence med andre.
Hvis du kan lide konkurrence, så konkurrere mig dig selv og lad dig inspirere af andre.
Du må gerne vinde og være glad over det, lige som du skal være glad over, at andre vinder.
Du skal være en god taber, hvor du selvfølgelig godt må være ærgerligt over, at du ikke vandt.
Men hold tabet på din egen banehalvdel. Det fører mig til:
2: Opfør dig som en vinder.
Ikke som et offer. Beklagelser, brokkeri og ”oh, hvor er det synd for mig” begrænser din kreativitet og nysgerrighed på livet og i forhold til andre mennesker. Hvis noget går galt, så er det ok at mærke følelsen af smerte, sorg og lidelse, hvis det er så slemt, også at give udtryk for det.
Men at ynke, det gavner intet. Du er aldrig helt hjælpeløs og du kan altid meget mere end du tror. Du kan i det mindste spørge om hjælp og det er en start, samt det viser, at du er parat til at handle. Små skridt er stadig skridt fremad.
3: Fokuser mest på det positive.
Dyrk ikke det negative, det nedladende eller det hånende. Også det er gift for sjælen og et lyst sind.
At have fokus det rette sted, er (blot!) en træningssag, ligesom det er en træningssag at dyrke det negative.
Du vælger selv. Jeg siger ikke, at det er nemt, ligesom det heller ikke er nemt at træne til at løbe en maraton. Ja, ud over at det ”kun” handler om at sætte det ene ben foran det andet.
Udfordringen ligger mellem dine ører og hedder ‘vedholdenhed’.
4: Udvis tolerance og rummelighed.
Pas på med at dømme og fordømme andre. Det er altid nemt at pege fingre af folk vi ikke kender, fordi de siger eller gør noget andet end vi selv tro på. De ser måske anderledes ud, har en anden tro, lever med nogle andre værdier eller har en anden adfærd.
Men ofte får vi kun vist eller set et lille øjebliksbillede af disse mennesker og deres liv. De indeholder altid så meget mere, ligesom du selv gør. Det betyder ikke, at vi skal danse kinddans med alle andre, men så kan vi i det mindste give slip på vores forudindtagethed og eventuelt lade være med at bruge tid og energi sammen med dem.
5: Udvis omsorg og empati.
Vær god mod andre. Ja, det er måske en selvfølgelighed, men vær nu helt ærlig: vi viser alle sammen en eller form for ligegyldighed overfor rigtig mange mennesker. Vi kan jo godt smile lidt mere, vise lidt mere hjælpsomhed, sige et enkelt sødt ord mere osv., også give en enkel mønt mere til den hjemløse. Der er nok at gøre og selv de mindste ting gør en forskel. Og så smitter det!
6: Øg dit selvværd.
– i sådan en grad, at du ikke konstant søger andres accept og anerkendelse. Jo mere du kender til og er i balance med dine karakterstyrker og dine værdier, des mere hviler du i dig selv. Des mindre har du brug for at jagte anerkendelse.
Men tag nu ikke fejl. Vi har alle brug for noget anerkendelse, for at mærke, at vi er en del af ”flokken”. Du øger dit selvværd ved netop at arbejde med dine førnævnte værdier og karakterstyrker.
7: Sænk barren og vær afslappet.
– og ikke perfektionist. For, du ved jo godt, at jagten på det perfekte, er jagten på det uopnåelige.
Jagten på det perfekte, kliniske hjem, den perfekte oprydning og rengøring inden gæsterne kommer.
Den perfekte mor (jeg har aldrig oplevet en far, der jager dén titel?), den perfekte … fortsæt selv. Det stresser at søge efter at opnå det, der ikke kan opnås. Folk, som er afslappet, som bruger ”pyt” er noget nemmere at være sammen med.
Læs her mere om at bevare overblikket!
Dette er nogle af de råd, du kan bruge for at blive ”et bedre menneske”. De fleste af os bliver tiltrukket af mennesker, som hviler godt i sig selv og vi kan jo lige så godt øve os selv at være den, som tiltrækker andre. Som skrevet indledningsvis, så er relationer yderst vigtige for, at vi udvikle os bedst og sundest mulig.
Rigtig god fornøjelse.
Relationer, Coachingpsykologi og Coachinguddannelsen.
I Coachingpsykologien har man meget fokus på relationer, og det er en del PERMA-modellen, som er ét af de områder, man vender med klienten. Derfor er relationer også en del af Coachinguddannelsen. Naturligvis.
Kontakt:
Niels@andtalk.dk
SMS 40409547
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC61329/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3150158/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5937874/