JEG HAR ET LAVT SELVVÆRD!
Men hvad er et selvværd?
Selvværd er din målestok for din egen værdi, som ofte er formet af tidligere erfaringer, sociale interaktioner og personlige overbevisninger.
Især formet i din barndom. Lavt selvværd, er negative tanker, som fører til negative følelser og uhensigtsmæssige handlemønstre eller adfærd, mens højt selvværd generelt associeres med en mere positiv livsindstilling.
Måske går du og siger/tænker:
- jeg er grim
- jeg er dum
- Jeg er ikke god nok
- Jeg gør ikke det her perfekt
- Tænk at jeg (igen) laver en fejl, men det kan jo ikke undre nogen.
…eller andre, ikke særligt støttende tanker.
Hvad skyldes lavt selvværd?
Lavt selvværd kan skyldes en kombination af indre og ydre faktorer, med andre ord, så er der sjældent én enkelt årsag.
Dog, som “skabes” lavt selvværd i barndommen og/eller i ungdommen, hvor grundlaget for vores selvopfattelse og selvforståelse hovedsageligt dannes.
Hvis du er blevet kritiseret, manglet anerkendelse, eller ligefrem har oplevet omsorgssvigt fra dine forældre, måske eller lærere eller jævnaldrende eller ældre børn, vil den slags sagtens kunne bidrage til en negativ selvopfattelse og selvforståelse, og vil blive en vedvarende del af din identitet.
Det vigtigt at understrege, at forældre generelt har de allerbedste intentioner og ønsker det bedste for deres børn.
Men dine forældre har også haft forældre og er et “produkt” af deres tid.
Forældre kan uforvarende projicere egne usikkerheder og forventninger over på deres egne børn, hvilket kan skabe et unødvendigt pres og var det tilfældet i din barndom, så har du sikkert oplevet, at det var svært at kunne leve op til dine forældrenes forventninger.
Overbeskyttelse kan også være problematisk. Nogle forældre reagerer konstant for at “redde” deres børn fra fejl eller udfordringer, og derved fratages børn muligheden for at opleve (livs)mestring, hvilket er essentielt for få et sundt selvværd.
Uforudsigelighed skabe grumme meget usikkerhed og tvivl, hvilket underminerer barnets følelse af selvværd og sikkerhed.
Desuden kan traumatiske begivenheder, som misbrug eller mobning, skabe dybtgående ar i dit selvbilledet.
Jeg vil slutte af med at har du oplevet omsorgssvigt, enten følelsesmæssigt eller fysisk, er der en risiko for et dybtgående negativt indflydelse selvbillede og selvforståelse.
Manglende opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed vil, som regel føre til, at man søger værdi i eksterne kilder, hvilket sjældent er sundt eller holdbart i det lange løb.
Disse tidlige erfaringer kan føre til overbevisninger og derefter leveregler om utilstrækkelighed og manglende værdi, som fortsætter ind i dit voksenlivet.
Kommer du, som voksen, til at opleve opsigelser, arbejdsløshed, skilsmisse eller andre former for personlige nederlag, risikeres at det lave selvværd vedligeholdes eller ligefrem øges.
Sociale sammenligninger og relativt konstant at måle sig med andre kan føre til en opfattelse af, at man ikke slår til eller er god nok.
Men også længere tids depression, stress, angst eller fx spiseforstyrrelser kan spille i forhold til lavt selvværd.
Dette kan både være en konsekvens af og, ikke mindst, en medvirkende årsag til lavt selvværd.
Det gælder også diskrimination.
Som du kan læse her, så er lavt selvværd ikke altid bare, at du skal ændre dine negative tanker om dig selv, til støttende tanker.
Det kan være langt mere komplekst, når og hvis der skal tages hensyn det psykologiske, det sociale og måske også til kulturelle side af dit liv.
De negative tanker og den indre, negative dialog
Når du kører en indre dialog, der er negativ og ikke-støttende, så spørg dig selv:
Hvad er formålet med disse tanker?
Hvad får jeg ud af disse tanker og er de nyttige for mig?
Hvad vil være bedre at tænke, hvad vil være mere støttende og fornuftige?
Ville du tale så negativt til en ven
Ville du tale til dit barn, en ven eller et familiemedlem på den måde?
Sandsynligvis ikke.
Så hvorfor anvende en så kritiske tone mod dig selv? Du fortsætter med at gentage de samme destruktive sætninger overfor dig selv, indtil de bliver til din “sandhed.”
Mange overbeviser sig selv om, at “sådan er jeg bare,” men det er vigtigt at indse, at du altid har en iboende værdi. Du behøver ikke præstere noget bestemt eller se ud på en bestemt måde for at være god nok.
Dit udseende, din vægt og dine fejl gør ikke din værdi, som menneske mindre.
Glem Janteloven, den mentale forhindring, der siger, at du ikke er noget særligt. Du må gerne lave fejl; det er en del af den menneskelige erfaring. Og der, hvor du måske ikke føler dig god nok, er det stadig okay. Dit grundlæggende ansvar er bare at trække vejret og være.
Lavt selvværd er ofte et resultat af en eller flere negative tanker og bekymringer om dig selv, som er blevet til din personlige “sandhed.” Men det er vigtigt at erkende, at disse er blot tanker. De er ikke objektive kendsgerninger. Hvis du begynder at faktatjekke dine negative tanker, vil du sandsynligvis opdage, at de ikke holder stik. De er konstruktioner af din egen opfattelse og ikke nødvendigvis spejlinger af virkeligheden.
Du kender sikkert klichéen om, at du skal elske dig selv.
(Som man i øvrigt ikke kan og dét kan du læse mere om, når du trykker her.)
Måske er det lidt nemmere, hvis du sænker barren en smule og “bare acceptere dig selv”?
Bliver det så nemmere, tror du?
I rådgivningen, terapien og i den gode coaching, arbejdes der blandt andet med dine styrkesider og dine værdier, som du får mere ud af at fokusere på.
For uanset hvor du er i livet og uanset hvem du er, så har du styrker og du har værdier. Du er måske ikke så bevidst om dine værdier og måske er du slet ikke bevidst om dem, overhovedet.
Men i jo højere grad du sætter styrkerne og værdierne i spil og lever efter dem, jo højere vil dit selvværd blive og jo mere fjerner du tvivlen på dig selv = troen på et højere selvværd.Og nej, der sker ikke mirakler natten over.
Men det er faktisk ikke raketforskning og det er ingen umulig opgave.
Jeg er sikker på, at du også kan!
Du får lige 10 af de hurtige (det kan være, at de sætter lidt tanker igang.)
- Se angsten i øjnene. Hiv den (angsten) op i lyset og tal om den, sammen med andre, uden at I dyrker den.
- Se ikke dine fejl som noget negativt, men som en læringsproces.
- Find ud af hvad du vil og ikke vil med dit liv. Start i det helt små. Små skridt, så du ikke taber modet.
- Tæl det, som du HAR opnået og som gik godt. Uanset hvornår det var, hvor lidt det var og før journal. Alt tæller.
- Del dine tanker og følelser med andre. Også selvom de er negative – dine tanker, altså.
- Dyrk motion. Det fremmer lykkehormonproduktionen.
- Spis og drik sundt. For meget sukker og for mange kulhydrater hjælper åbenbart IKKE på det gode humør på den lange bane.
- Skriv ned hvad du har lyst til at opleve og bliv ved at skrive lidt hver dag. Del med andre. Det du har fokus på, vokser.
- Omgiv dig med mennesker som er dig mest mulig støttende og positive.Det vokser alle af og det skaber stor motivation hos dig.
- Tal pænt til og om dig selv. Ret dig selv (uden at dømme) når der er en smutter – dem vil der være mange af, og det er ok – og ros dig selv hver aften, for det gode du har sagt om og gjort for dig selv i løbet af dagen.
Til sidst.
Du er god nok. Du behøver ikke at være perfekt eller gøre tingene perfekt. Og hold bare op med at sammenligne dig med andre og hold også op med at ønske, at du var en anden.
DU er DIG – og rent faktisk er det ikke så ringe!
Kan du ikke blive bedre og lære at lave færre fejl?
Jo da, og det ændre sig aldrig, for du kommer aldrig til at “udnytte dit fulde potentiale”, som er endnu een af de tykkeste klichéer, der kun har det formål, at lokke til at smide penge efter en utopi – eller også er man uvidende.
Jeg er helt sikker på, at der mennesker, som er synes du er ok, dejlig, tiltrækkende og som synes du vidunderlig at være sammen med.
Lyt til dem i stedet for og spørg ind til dem, hvad de synes om dig.
Så får du et ærligt svar. Hvis nogen ikke kan lide dig, kalder dig navne eller andet dårligt eller taler bag din ryg, så er det IKKE dig, der er noget galt med!
Du er okay!
Dig og dit lave selvværd
Af værktøjer bruges Kognitiv Terapi, Positiv Psykologi og ACT, som tilpasses netop DIG, din læringsstil og dine specifikke oplevelser.
De bedste hilsner
Niels Moestrup
Niels@andtalk.dk eller sms 40409547
Kilder:
“The Six Pillars of Self-Esteem” af Nathaniel Branden
“Feeling Good: The New Therapy” af David D. Burns – som tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi.
Og så har vi vores danske Irene Oestrich, som har skrevet flere bøger om emnet.