Nogle gange, måske ligefrem mange gange, har vi piv travlt.
Vi har også travlt med ingenting.
Alt for travlt.
Travlt, travlt, travlt!
Ja, for TÆNK hvis vi ikke nåede dét!?!?!
Hvad dét så end er?
Livet?
Lykken?
Døden?

Jeg synes, at det er vigtigere, at nå at LEVE!
Leve livet.

Kierkegaard:
“Den travle har alt for travlt med at spejle sig i tidsånden.
Der er tale om fortvivelse, for den travle “elsker” egentligt ikke sig selv – og sit “selv” – men kun det “selv”, som han gør sig til, ved at forsøge at leve op til tidens trend.”
[Delvist min “oversættelse” til nutidsdansk.]

“Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.”

“Spejlet bruger man til at se sig selv – og sit selv – i. Iler man forbi, får man dermed intet at se. Saaledes iler den travle mand hastigt forbi, og vælger muligheden fra for at se, pg dermed forstå sig selv.”
[Også min “oversættelse”.]

I 2009 var jeg i Nepal
Meningen var, at jeg ville gå omkring Annapurna-masivet, en “lille” tur på 21 dage og med en storslået udsigt til verdens 10. højeste bjerg.
Skæbnen ville, at jeg fik voldsom højdesyge efter 7 dages trekking
og det på min fødselsdag.
Om det var ufedt?
Joo, en smule.

Efter to dages forsøg på akklimatisering, måtte jeg vende om og gå ned igen.
Efter en times tid nedad, mødte jeg Livia, en schweizisk kvinde, og vi besluttede os
for at følges ad.
Dele tanker om livet.
Efter nogle dage nåede vi Pokhara, hvor vi boede i 14 dage.
En meget doven by, den del vi boede i, ned til søen.

Her oplevede jeg for første gang i mit liv, hvad det vil sige, at lave intet!
Og med intet, der mener jeg intet.
Var min puls gået endnu et slag ned, så var jeg faldet død om, så stille.
Sådan havde vi det begge to.
Vi mødtes kl 10 om morgen og spiste morgenmad til 3 kr.
Efter en morgenhilsen, et “har du sovet godt?” og bestilling af en let morgenmad,
så gik der flere minutter før vi sagde noget;
– Hvad skal vi lave i dag?
To – tre minutter senere:
– Det ved jeg ikke, hvad synes du?
Fem minutter senere, fordi en en ko kom slentrende hen ad gaden, stillede sig op…
– Tja….
Så kom en hund og lige før den skulle til at give hals, lagde den sig ned og gloede på koen…
– Skal vi ikke vente med at tage en beslutning til efter morgenmaden.?
Koen vendte sig om og gik laaaaangsomt ud af byen igen, for, fem minutter senere, at forsvinde om et hjørne.
– Ja, lad os det.

Seriøst!
Sådan kunne 1 til 2 timer godt gå, og det var helt ok.
Ingen panik, ingen skam, ingen følelse af spildtid.
Ren balsam for sjælen.
Der lærte jeg for alvor at “lukke ned”.

Da jeg var 14 år, lærte jeg at meditere og har mediteret siden, mere eller mindre on/off.
Men her var der ingen meditation, ikke i traditionel forstand.
Det var bare balsam for sjælen.

Men skal man virkelig tage til Nepal for at finde den ro og enkelhed?

Nej, det skal man ikke.
Muligheden ligger nærmest lige uden for dine fødder og kunne kaldes Hærvejen!
Camønoen.
Eller Caminoen.

Siden har jeg lavet ture på Hærvejen, og på Caminoen hvor jeg, ud over at coache folk hver dag, også laver Silent Walk.
For nogle menneske er dét, at gå UDEN at måtte sige et ord, når man går i en flok, lige så svært, som at sige til dem, at de skal stoppe med at trække vejret. For enkelte kan det næsten være angstprovokerende.
Men, jeg siger dig, at det er sundt.
Rigtig sundt.

Må jeg anbefale dig at tage ud i skoven eller til stranden eller til en sø, hvor du kan være i fred. Sæt dig ned og lav ingen ting i en time. Du skal heller ikke meditere.
Intet.
Bare være tilstede.
Stir.
Glo.
Træk vejret.

Øv dig i at lægge bekymringerne væk, hvis du har nogle.
Kommer de, så er det ok.
Det er bare tanker.
Forsøg hele tiden at komme tilbage til dig selv, hver gang dine tanker ryger ud af et spor,
hvor de ikke skal være.
Giv dig selv den gave, at være tålmodig og træk så atter vejret langsomt og dybt.

Dét er enkelhed.
Uanset om det er Hærvejen, en fiskestang ved en sø eller havet eller en tur i skoven,
hvor du kan samtale med et træ.

Det er én af de ting, som vi skal arbejde med både på Hærvejen – se video og på Caminoen – se video.

Min pointe med disse ord er, at når du skærer alt det unødvendige væk,
sætter tempoet ned, så bliver det enkelt – og meget mere fredsfyldt.
Vi har alt for travlt blive til noget, fremfor at blive til nogen.

Og hvad har dét så med at få noget ud af livet, at gøre?
Jamen, det har det, fordi det er dér tankerne bobler.
De gode ideer kommer.
Glæden vokser og der er tid til samtaler og nærvær.

Det er her, freden sænker sig over dig.

I Nepal, på Caminoen, Hærvejen eller Møn Rundt – Camønoen – sker det samme.
Eller hvor du nu end kan finde roen til “at se dig selv i spejlet” – som Kierkegaard skrev.

EAT – WALK – SLEEP
Der er ingen støj udenom os.
Ingen rudekuverter, ingen tv og aviser.
Det er en rygsæk med 5 kg tøj, som er din verden.
En ny seng hver dag, ca. 20 km om dagen og et måltider mad et nyt sted, bliver også bare en rutine.
Tilbage er kun dig.
Dét er ren terapi for sjælen.

Om dét giver ro i sjælen?
Det kan du bide spids på, at det gør!
Skal du med en dag?

Og finde enkeltheden i “ingenting”.

Kærlig Hilsen
Niels
Booking af tid og spørgsmål:
sms: 40409547
Mail: Niels@andtalk.dk